Ifølge Matthæus 21:1-46
21 Da de nærmede sig Jerusalem, kom de til Betfage på Oliebjerget. Jesus sendte to disciple afsted+
2 og sagde til dem: “Gå ind i landsbyen derovre. Så snart I kommer derind, vil I se et æsel der står bundet og har et føl hos sig. Løs dem, og kom med dem til mig.
3 Hvis nogen siger noget til jer, skal I sige: ‘Herren skal bruge dem.’ Så vil han straks lade jer tage dem med.”
4 Det skete for at opfylde det Gud havde sagt gennem profeten:
5 “Sig til Zions datter: ‘Din konge kommer til dig.+ Han er mild,+ og han rider på et ungt æsel, ja, et lastdyrs føl.’”+
6 Så gik disciplene, og de gjorde præcis som Jesus havde sagt.+
7 De kom med æslet og dets føl og lagde deres yderklæder på dem, og han satte sig op.+
8 De fleste i folkemængden bredte deres yderklæder ud på vejen,+ mens andre huggede grene af træerne og lagde dem på vejen.
9 De folkeskarer der gik foran ham og bag ham, råbte: “Frels* Davids Søn, beder vi!+ Velsignet er den der kommer i Jehovas* navn!+ Ja, vi beder dig, frels ham, du som er i det højeste!”+
10 Han red ind i Jerusalem, og hele byen var på den anden ende og sagde: “Hvem er han?”
11 De folkeskarer der fulgte ham, blev ved med at sige: “Det er profeten Jesus+ fra Nazaret i Galilæa!”
12 Jesus gik ind i templet og jagede alle dem ud der solgte og købte i templet, og han væltede pengevekslernes borde og duesælgernes bænke.+
13 Han sagde til dem: “Der står skrevet: ‘Mit hus skal kaldes et bedehus.’+ Men I gør det til et tilholdssted for røvere.”+
14 Og der kom blinde og halte til ham i templet, og han helbredte dem.
15 Da de øverste præster og de skriftlærde så de fantastiske ting han gjorde, og drengene i templet der råbte: “Frels* Davids Søn, beder vi!”,+ blev de vrede+
16 og sagde til ham: “Hører du hvad de siger?” Jesus sagde til dem: “Ja. Har I aldrig læst: ‘Med ord fra børns og spædes mund har du sørget for lovprisning’?”+
17 Så forlod han dem og gik ud af byen til Betania og overnattede dér.+
18 Tidligt om morgenen, på vej tilbage til byen, blev han sulten.+
19 Han fik øje på et figentræ ved vejen og gik hen til det, men han fandt ikke andet på det end blade.+ Så sagde han til det: “Der skal aldrig mere komme frugt på dig.”+ Straks visnede figentræet.
20 Da disciplene så det, blev de forbløffede, og de spurgte: “Hvordan kan det være at figentræet visnede så hurtigt?”+
21 Jesus svarede dem: “Det siger jeg jer: Hvis I har tro og ikke tvivler, kan I ikke alene gøre hvad jeg har gjort ved figentræet, men endda sige til dette bjerg: ‘Løft dig op og kast dig i havet’, og så vil det ske.+
22 Alt hvad I beder om i jeres bønner, vil I få når I har tro.”+
23 Efter at han var gået ind i templet, kom de øverste præster og folkets ældste hen til ham mens han underviste, og de spurgte: “Hvilken ret har du til at gøre det her? Og hvem har givet dig lov til det?”+
24 Jesus svarede: “Jeg vil også spørge jer om noget. Hvis I svarer mig, vil jeg også fortælle jer hvilken ret jeg har til at gøre som jeg gør.
25 Var Johannes’ dåb fra Gud* eller fra mennesker?” Men de begyndte at diskutere indbyrdes: “Hvis vi svarer: ‘Fra Gud’,* vil han sige til os: ‘Hvorfor troede I så ikke på ham?’+
26 Og hvis vi svarer: ‘Fra mennesker’, er vi bange for hvad folket vil gøre ved os, for de betragter alle sammen Johannes som en profet.”
27 De svarede derfor Jesus: “Vi ved det ikke.” Han sagde til dem: “Så fortæller jeg heller ikke jer hvilken ret jeg har til at gøre som jeg gør.
28 Hvad mener I? En mand havde to sønner. Han gik hen til den første og sagde: ‘Min søn, gå hen og arbejd i vingården i dag.’
29 Sønnen svarede: ‘Det vil jeg ikke.’ Men bagefter fortrød han og tog derhen.
30 Manden gik så hen og sagde det samme til den anden søn, som svarede: ‘Det skal jeg nok, far.’ Men han tog ikke derhen.
31 Hvem af de to gjorde som faren ønskede?” De sagde: “Den første.” Jesus sagde til dem: “Jeg siger jer at skatteopkræverne og de prostituerede kommer ind i Guds rige før jer.
32 For Johannes kom og viste jer retfærdighedens vej, men I troede ikke på ham. Det gjorde skatteopkræverne+ og de prostituerede derimod, og selvom I så det, fik det jer ikke til at fortryde og tro på ham.
33 Hør en anden lignelse: Der var en jordejer som anlagde en vingård,+ satte et hegn omkring den, udhuggede en vinperse i den og byggede et tårn.+ Så lejede han den ud til nogle vinbønder og rejste til udlandet.+
34 Da høsttiden nærmede sig, sendte han sine trælle til vinbønderne for at hente hans andel.
35 Men vinbønderne tog fat i hans trælle, og én gennembankede de, én dræbte de, og én stenede de.+
36 Så sendte han nogle andre trælle derhen, flere end i den første gruppe, men de gjorde det samme ved dem.+
37 Til sidst sendte han sin søn til dem, for han tænkte: ‘Min søn vil de respektere.’
38 Da vinbønderne så sønnen, sagde de til hinanden: ‘Det er arvingen.+ Kom, lad os dræbe ham og få hans arv!’
39 Så tog de ham og smed ham ud af vingården og dræbte ham.+
40 Hvad vil ejeren af vingården gøre ved de vinbønder når han kommer?”
41 De svarede: “De er onde, så han vil bringe en forfærdelig* ødelæggelse over dem og leje vingården ud til andre vinbønder, der vil give ham hans andel når tiden er inde.”
42 Jesus sagde til dem: “Har I aldrig læst i Skrifterne: ‘Den sten bygmestrene forkastede, er blevet hovedhjørnestenen.*+ Den er kommet fra Jehova,* og den er vidunderlig i vores øjne’?+
43 Derfor siger jeg til jer: Guds rige vil blive taget fra jer og givet til en nation der bærer dets frugter.
44 Og den som falder over den sten, vil blive tilintetgjort.+ Og enhver som den falder ned over, vil blive knust.”+
45 Da de øverste præster og farisæerne hørte hans lignelser, vidste de at det var dem han talte om.+
46 De ville arrestere ham, men de var bange for de mange mennesker. De betragtede ham nemlig som en profet.+
Fodnoter
^ Bogst.: “Hosianna”. En bøn til Gud om frelse. Bruges også som en hyldest.
^ Bogst.: “Hosianna”. En bøn til Gud om frelse. Bruges også som en hyldest.
^ Bogst.: “himlen”.
^ Bogst.: “himlen”.
^ Eller “ond”.
^ Bogst.: “hjørnets hoved”.
