Prædikeren 12:1-14

  • Husk på din Skaber før du bliver gammel (1-8)

  • Konklusion (9-14)

    • Vise ord er som kvægdriverens spidse stave (11)

    • Frygt den sande Gud (13)

12  Husk derfor din Store Skaber mens du er ung,+ før de svære* dage kommer,+ og før de år er nået hvor du vil sige: “Dem kan jeg ikke lide”;  før solen og lyset, månen og stjernerne bliver mørke,+ og før skyerne vender tilbage efter* regnen;  før den dag hvor de der passer på huset,* begynder at ryste, hvor de stærke mænd bliver bøjede, pigerne holder op med at male korn fordi de er for få, og de kvinder der kigger ud ad vinduerne, synes at det er mørkt;+  den dag hvor dørene til gaden er blevet lukket, hvor lyden af kværnen bliver svag, hvor man står op når en fugl kvidrer, og hvor alle sangens døtre bliver stille.+  Man bliver bange for højder, og der er skræmmende ting på gaden. Mandeltræet blomstrer,+ græshoppen slæber sig afsted, og kapersbærret har ikke længere nogen virkning, for mennesket er på vej mod sit varige hus,+ og de sørgende går omkring på gaden.+  Husk din Store Skaber før sølvsnoren bliver fjernet og guldskålen bliver knust, før krukken ved kilden går i stykker og hjulet til brønden bryder sammen.  Så vender støvet tilbage til jorden,+ hvor det var før, og livskraften* vender tilbage til den sande Gud, som gav den.+  “Fuldstændigt meningsløst!”* siger den der samler menigheden.+ “Alting er meningsløst.”+  Den der samler menigheden, var ikke kun blevet vís; han blev også ved med at give folket del i sin viden,+ og han tænkte dybt og foretog grundige undersøgelser for at samle* mange ordsprog.+ 10  Den der samler menigheden, havde som mål at finde ord der lyder godt,+ og at nedskrive ord der er rigtige og sande. 11  De vises ord er som kvægdriverens spidse stave,+ og samlingen af deres udtalelser er som søm der er slået godt i; de er alle givet af den samme hyrde. 12  Når det drejer sig om andet end disse, min søn, vil jeg advare dig: Der er ingen ende på hvor mange bøger der bliver skrevet, og beskæftiger man sig meget med dem, bliver man udmattet.+ 13  Efter at alt er blevet hørt, er konklusionen: Frygt* den sande Gud+ og hold hans bud,+ for det er alt hvad mennesket er forpligtet til at gøre.+ 14  Den sande Gud vil kræve menneskene til regnskab for alle deres handlinger, også dem der er skjult, og bedømme om de er gode eller dårlige.+

Fodnoter

Eller “ulykkelige”.
Eller muligvis: “med”.
Eller “husets vogtere”.
Eller “ånden”.
Eller “Fuldstændig tomhed!”
Eller “ordne og inddele”.