Prædikeren 5:1-20
5 Pas på hvad du gør når du går hen til den sande Guds hus;+ det er bedre at gå derhen for at lytte+ end for at bringe et offer sådan som de tankeløse gør,+ for de er ikke engang klar over at de handler forkert.
2 Vær ikke for hurtig til at sige noget, og lad ikke dit hjerte tale forhastet over for den sande Gud,+ for den sande Gud er i himlen, men du er på jorden. Dine ord skal være få,+
3 for når man har for meget at tænke på,* kommer der drømme,+ og når der bruges for mange ord, kommer der tåbelig snak ud af det.+
4 Når du aflægger et løfte til Gud, skal du ikke tøve med at holde det,+ for han synes ikke om dem der er tankeløse.+ Det du lover, skal du holde.+
5 Det er bedre at du ikke lover noget, end at du lover noget uden at holde det.+
6 Lad ikke din mund få dig* til at synde,+ og sig ikke til englen* at det bare var en fejltagelse.+ Hvorfor skulle du sige noget der gør den sande Gud vred så han må ødelægge det du har bygget op med dine hænder?+
7 Når man har for meget at tænke på, giver det drømme,+ og når man bruger mange ord, kommer der kun noget tomt og meningsløst ud af det. Men hav dyb respekt for* den sande Gud.+
8 Hvis du ser at de fattige bliver undertrykt, og at ret og retfærdighed bliver krænket omkring dig, skal du ikke blive overrasket over det,+ for den der har ansvaret, bliver selv overvåget af en der står over ham, og andre som er endnu højere, står over dem begge.
9 I øvrigt er de alle afhængige af jordens afgrøde; selv kongen lever af det der vokser på marken.+
10 Den der elsker sølv, vil aldrig blive mæt af sølv, og den der elsker rigdom, vil aldrig blive tilfreds med sin indtægt.+ Også det er tomt.+
11 Når der er flere gode ting til rådighed, er der også flere til at bruge af dem.+ Og hvad har ejeren ud af det, andet end at han kan se på tingene med sine øjne?+
12 Søvnen er sød for den der arbejder, uanset om han får lidt eller meget at spise, men den riges overflod tillader ham ikke at sove.
13 Der er noget meget tragisk* som jeg har set under solen: at en mand skrabede rigdom sammen til skade for sig selv.
14 Rigdommen gik tabt på grund af et risikabelt foretagende der gik galt, og hvis han bliver far til en søn, har han ikke noget at give ham.+
15 Lige så nøgen som man var da man blev født af sin mor, vil man gå bort.+ Og intet af det en mand har arbejdet så hårdt for, kan han tage med sig.+
16 Også dette er meget tragisk:* Præcis som han kom, sådan vil han gå bort; og hvad får et menneske ud af hele tiden at anstrenge sig for at jage efter vinden?+
17 Hver dag spiser han sine måltider i mørke, og han er frustreret, syg og vred.+
18 Her er hvad jeg har erfaret er godt og rigtigt: at man spiser og drikker og finder glæde ved alt det arbejde+ man anstrenger sig med under solen de få dage som den sande Gud har givet en at leve i, for det er den løn man får.+
19 Og når den sande Gud giver en mand velstand og materielle ejendele+ og samtidig gør det muligt for ham at nyde det, så skal han tage imod sin belønning og glæde sig over sit arbejde. Det er Guds gave.+
20 Hans livs dage vil gå uden at han tænker over* det, for den sande Gud lader ham være optaget af det der glæder hans hjerte.+
Fodnoter
^ Eller “for mange bekymringer”.
^ Bogst.: “dit kød”.
^ Eller “sendebuddet”.
^ Bogst.: “Men frygt”.
^ Eller “ulykkeligt”.
^ Eller “ulykkeligt”.
^ Eller “husker på”.
