Prædikeren 9:1-18
9 Alt det lagde jeg mærke til, og jeg konkluderede at både de retfærdige og de vise og alt det de gør, er i den sande Guds hænder.+ Menneskene kender ikke noget til den kærlighed og det had der var før dem.
2 Det ender fuldstændigt ens for alle,+ for de retfærdige og de onde,+ for de gode og de rene og de urene, dem der bringer ofre, og dem der ikke bringer ofre. Det går den gode ligesom synderen, og den der aflægger ed, ligesom den der er forsigtig med at aflægge ed.
3 Dette dybt frustrerende sker under solen: Fordi det ender på samme måde for alle,+ er der også meget ondt i menneskenes hjerte; deres hjerte er fyldt med vanvid så længe de lever, og så dør de!*
4 Der er håb for den der hører til de levende, for en levende hund er bedre stillet end en død løve.+
5 De levende ved nemlig* at de skal dø,+ men de døde ved slet ingenting,+ og de får ikke længere nogen løn, for ingen husker dem mere.+
6 Deres kærlighed, deres had og deres jalousi er allerede forsvundet, og de har ikke længere nogen andel i det der foregår under solen.+
7 Nyd derfor din mad, og drik din vin med glæde i hjertet,+ for den sande Gud har allerede godkendt dine gerninger.+
8 Gå altid i hvide klæder,* og hold dig ikke tilbage fra at komme olie på dit hoved.+
9 Nyd livet med din elskede hustru+ i det korte liv Han har givet dig under solen, alle dine flygtige dage, for det er din lod i livet og lønnen for det arbejde du slider med under solen.+
10 Alt hvad din hånd kan gøre, det skal du gøre med hele din styrke, for der er hverken aktivitet eller planlægning eller viden eller visdom i Graven,*+ som du er på vej til.
11 Der er endnu en ting jeg har lagt mærke til under solen: Det er ikke altid de hurtige der vinder løbet,+ eller de stærke der vinder kampen; det er heller ikke altid de kloge der har noget at spise, eller de intelligente der har rigdom,+ og de der har stor viden, får heller ikke altid succes,+ for de er alle underlagt tiden og det der ikke kan forudses.*
12 Mennesket kender ikke sin tid.+ Ligesom fisk fanges i et ondt net og fugle fanges i en fælde, sådan indfanges mennesker når de rammes af en ulykke* der pludselig kommer over dem.
13 Jeg lagde også mærke til dette angående visdom under solen – og det gjorde indtryk på mig:
14 Der var en lille by hvor der ikke boede mange mænd, og en stærk konge rykkede frem mod den og omringede den og byggede store belejringstårne.
15 Der boede en fattig men vis mand i byen, og han reddede byen med sin visdom. Men ingen huskede på den fattige mand.+
16 Jeg sagde derfor til mig selv: ‘Visdom er mere værd end styrke,+ og alligevel bliver en fattig mands visdom ikke værdsat, og hans ord ikke taget alvorligt.’+
17 Det er bedre at rette sig efter stilfærdige ord fra en klog mand end efter høje råb fra en der hersker blandt tåbelige mennesker.
18 Visdom er bedre end krigsvåben, men en enkelt synder kan ødelægge meget godt.+
Fodnoter
^ Bogst.: “og derefter – til de døde!”
^ Eller “er nemlig bevidste om”.
^ Dvs. lyst tøj der afspejler godt humør; ikke sørgeklæder.
^ Eller “Sheol”, dvs. hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
^ Eller “tid og tilfælde”.
^ Eller “katastrofe”.
