Apostlenes Gerninger 28:1-31
28 Efter at vi var nået i sikkerhed, fik vi at vide at øen hed Malta.+
2 Og øboerne, der talte et fremmed sprog, viste os en usædvanlig venlighed.* De tændte et bål og tog sig godt af os alle, for det regnede og var koldt.
3 Men da Paulus samlede en bunke kvas og lagde det på bålet, kom en giftslange ud på grund af varmen og bed sig fast i hans hånd.
4 Da øboerne så det giftige dyr hænge ned fra hans hånd, sagde de til hinanden: “Den mand er nok en morder, og selvom han nåede i sikkerhed fra havet, har Retfærdigheden* ikke givet ham lov til at blive i live.”
5 Men han rystede dyret af i ilden, og der skete ikke noget med ham.
6 Men de forventede at han ville svulme op eller pludselig falde død om. Efter at de havde ventet i lang tid og så at der ikke skete noget med ham, ændrede de mening og begyndte at sige at han var en gud.
7 I nærheden af stedet havde øens førende mand, der hed Publius, flere jordbesiddelser, og han bød os velkommen og viste os gæstfrihed i tre dage.
8 Publius’ far var syg og lå i sengen med feber og dysenteri, så Paulus gik ind til ham og bad, lagde hænderne på ham og helbredte ham.+
9 Efter det begyndte de andre syge på øen også at komme til ham, og de blev helbredt.+
10 De forærede os også mange gaver, og da vi skulle sejle, forsynede de os med alt hvad vi havde brug for.
11 Efter tre måneder sejlede vi med et skib der havde galionsfiguren “Zeus’ Sønner”.* Skibet var fra Alexandria og havde overvintret på øen.
12 Vi lagde til i Syrakus og blev der i tre dage.
13 Derfra sejlede vi videre og kom til Regium. Dagen efter blæste det op fra syd, og den følgende dag nåede vi til Puteoli.
14 Her fandt vi nogle brødre, og de bad os om at blive hos dem i syv dage, og så fortsatte vi mod Rom.
15 Brødrene i Rom havde hørt nyheden om os og kom helt ud til Appius’ Torv* og De Tre Kroer* for at møde os. Da Paulus fik øje på dem, takkede han Gud og fik nyt mod.+
16 Endelig kom vi til Rom, og Paulus fik lov til at bo for sig selv sammen med den soldat der bevogtede ham.
17 Tre dage senere tilkaldte han jødernes førende mænd. Da de var samlet, sagde han til dem: “Brødre, selvom jeg ikke havde gjort folket noget eller overtrådt vores forfædres skikke,+ blev jeg fra Jerusalem overgivet til romerne som fange.+
18 Efter at de havde forhørt mig,+ ville de løslade mig, for der var ikke noget grundlag for at henrette mig.+
19 Men jøderne blev ved med at modsætte sig det, så jeg var tvunget til at appellere til kejseren,+ dog ikke fordi jeg havde noget at anklage mit folk for.
20 Det er derfor jeg har bedt om at se jer og tale med jer, for det er på grund af Israels håb jeg er i lænker.”+
21 De sagde til ham: “Vi har ikke fået breve om dig fra Judæa, og heller ingen af brødrene som er kommet derfra, har meddelt eller sagt noget dårligt om dig.
22 Men vi synes at det er rigtigt at høre fra dig selv hvad du tænker, for vi ved at denne sekt+ bliver modsagt overalt.”+
23 Så aftalte de en dag hvor de skulle mødes hos ham, og der kom endnu flere til ham hvor han boede. Og fra morgen til aften forklarede han sagen for dem og aflagde et grundigt vidnesbyrd om Guds rige, og ud fra både Moses’ Lov+ og Profeterne+ forsøgte han at overbevise dem om at de skulle tro på Jesus.+
24 Nogle begyndte at tro på det han sagde, andre troede ikke.
25 På grund af deres indbyrdes uenighed begyndte de at gå, og Paulus kom med denne kommentar:
“Den hellige ånd sagde træffende gennem profeten Esajas til jeres forfædre:
26 ‘Gå til dette folk og sig: “I skal høre, men slet ikke forstå, og I skal se, men slet ikke indse.+
27 For dette folks hjerte er blevet uimodtageligt, og med ørerne har de hørt uden at reagere, og deres øjne har de lukket så de ikke kan se med øjnene og høre med ørerne og forstå med hjertet og vende om så jeg kan helbrede dem.”’+
28 I skal derfor vide at budskabet om denne frelse fra Gud er blevet sendt ud til folk fra nationerne.+ De vil lytte til det.”+
29 *——
30 Han blev så i hele to år i sit eget lejede hus,+ og han tog venligt imod alle der kom til ham,
31 og med stor frimodighed forkyndte han Guds rige for dem og lærte dem om Herren Jesus Kristus+ uden at blive hindret.
Fodnoter
^ Eller “menneskekærlighed”.
^ Græsk: Dike, hentyder muligvis til den hævnende retfærdigheds gudinde eller til retfærdighed som et abstrakt begreb.
^ Eller “Tvillingerne”.
^ Eller “Forum Appii”.
^ Eller “Tres Tabernæ”.
