Daniel 6:1-28
6 Dareios besluttede at sætte 120 satrapper til at stå for hele riget.+
2 Over dem satte han tre højtstående embedsmænd, og en af dem var Daniel.+ Satrapperne+ skulle aflægge rapport til dem for at kongen ikke skulle lide tab.
3 Daniel udmærkede sig frem for de andre højtstående embedsmænd og satrapperne, for han havde en helt speciel ånd,+ og kongen havde besluttet at sætte ham over hele riget.
4 På det tidspunkt forsøgte de højtstående embedsmænd og satrapperne at finde noget at anklage Daniel for i forbindelse med statens anliggender.* Men det lykkedes dem hverken at finde noget at anklage ham for eller at finde noget korrupt ved ham, for han var pålidelig og ikke det mindste forsømmelig eller korrupt.
5 Så sagde mændene: “Vi kommer aldrig til at finde noget at anklage denne Daniel for, medmindre vi finder noget mod ham i hans Guds lov.”+
6 De højtstående embedsmænd og satrapperne gik nu ind til kongen i samlet flok og sagde til ham: “Kong Dareios, måtte du leve evigt!
7 Alle de kongelige embedsmænd, præfekterne, satrapperne, de højtstående kongelige officerer og statholderne er blevet enige om at kongen bør udstede et forbud og et dekret om at enhver der inden for de næste 30 dage beder til nogen anden gud eller noget andet menneske end dig, konge, skal kastes i løvekulen.+
8 Udsted nu dette forbud, konge, og underskriv det+ så det ikke kan laves om, for medernes og persernes lov kan ikke tilbagekaldes.”+
9 Så underskrev kong Dareios dekretet og forbuddet.
10 Men så snart Daniel fik at vide at dekretet var blevet underskrevet, gik han ind i sit hus. I tagkammeret havde han åbne vinduer der vendte mod Jerusalem,+ og tre gange om dagen knælede han og bad og lovpriste foran sin Gud, sådan som han altid havde gjort.
11 Nu kom mændene farende ind og så at Daniel bad og ydmygt henvendte sig til sin Gud.
12 Så trådte de frem for kongen og mindede ham om det kongelige dekret: “Underskrev du ikke et forbud om at enhver der i 30 dage beder til nogen anden gud eller noget andet menneske end dig, konge, skal kastes i løvekulen?” Kongen svarede: “Det står fast ifølge medernes og persernes lov, der ikke kan tilbagekaldes.”+
13 De sagde straks til kongen: “Daniel, en af de deporterede fra Juda,+ har ikke vist dig nogen respekt, konge, eller rettet sig efter det forbud du har underskrevet, men han beder tre gange om dagen.”+
14 Da kongen hørte det, blev han meget ked af det, og han prøvede at finde en måde at hjælpe Daniel på. Indtil solnedgang gjorde han alt hvad han kunne, for at redde ham.
15 Til sidst gik mændene i samlet flok ind til kongen og sagde til ham: “Husk, konge, at ifølge medernes og persernes lov er det umuligt at ændre et forbud eller et dekret som kongen har udstedt.”+
16 Så gav kongen ordren, og de hentede Daniel og kastede ham ned i løvekulen.+ Kongen sagde til Daniel: “Din Gud, som du så trofast tjener, vil redde dig.”
17 En sten blev hentet og lagt over kulens åbning, og kongen forseglede den med sin egen signetring og med sine stormænds signetring så det var umuligt at ændre noget i Daniels sag.
18 Så gik kongen tilbage til sit palads. Han fastede hele aftenen, han havde ikke lyst til at blive underholdt,* og om natten kunne han ikke sove.*
19 Så snart det begyndte at blive lyst, stod kongen op og skyndte sig ud til løvekulen.
20 Da han nærmede sig kulen, råbte han bekymret til Daniel. Kongen spurgte Daniel: “Daniel, du der tjener den levende Gud, har din Gud, som du så trofast tjener, kunnet redde dig fra løverne?”
21 Daniel svarede med det samme kongen: “Min konge, måtte du leve evigt!
22 Min Gud sendte sin engel og lukkede løvernes gab,+ og de har ikke gjort mig noget,+ for Han betragter mig som uskyldig. Jeg har heller ikke gjort noget forkert over for dig, konge.”
23 Kongen blev meget glad, og han befalede at Daniel skulle løftes op af løvekulen. Da Daniel kom op af kulen, var han helt uskadt fordi han havde stolet på sin Gud.+
24 Kongen gav så ordre til at man skulle hente de mænd der havde anklaget* Daniel, og de blev kastet ned i løvekulen sammen med deres sønner og deres koner. De havde knap nok nået bunden af kulen før løverne kastede sig over dem og knuste alle deres knogler.+
25 Så skrev kong Dareios til alle folkeslag, nationer og sproggrupper på hele jorden:+ “Jeg ønsker jer stor fred!
26 Jeg udsteder en befaling om at man i hele mit rige skal frygte og respektere Daniels Gud,+ for han er den levende Gud, og han består for evigt. Hans rige vil aldrig blive ødelagt, og hans herredømme er evigt.*+
27 Han redder+ og udfrier, og han udfører tegn og mirakler i himlen og på jorden,+ for han reddede Daniel ud af løvernes kløer.”
28 Det gik denne Daniel godt både under Dareios’ regering+ og under perseren Kyros’ regering.+
Fodnoter
^ Bogst.: “riget”.
^ Eller muligvis: “ingen musikere kom ind til ham”.
^ Bogst.: “og søvnen flygtede fra ham”.
^ Eller “bagtalt”.
^ Eller “hans suverænitet er evig”.
