Daniel 8:1-27
8 I kong Belshassars+ tredje regeringsår fik jeg, Daniel, et syn. Det var efter det syn jeg tidligere havde fået.+
2 I synet befandt jeg mig i borgen* Susa,+ der ligger i provinsen Elam.+ Jeg fik synet, og jeg så at jeg var i nærheden af vandløbet Ulaj.
3 Jeg kiggede op og så en vædder+ der stod ved vandløbet, og den havde to horn.+ De to horn var store, men det ene horn var større end det andet, og det største voksede ud sidst.+
4 Jeg så vædderen stange mod vest og mod nord og mod syd, og ingen vilddyr kunne klare sig mod den, og der var ingen der kunne redde dem fra dens magt.*+ Den gjorde som den ville, og opførte sig overlegent.
5 Jeg blev ved med at kigge og så nu en gedebuk+ der kom farende fra vest* hen over hele jorden, uden at røre jorden. Gedebukken havde et stort horn mellem øjnene.+
6 Den kom hen imod vædderen med de to horn som jeg havde set stå ved vandløbet. Den løb imod den i et voldsomt raseri.
7 Jeg så at den nåede hen til vædderen, og den var fuld af raseri mod den. Den stangede vædderen og brækkede dens to horn af, og vædderen kunne ikke klare sig imod den. Gedebukken kastede den til jorden og trampede på den, og der var ingen der kunne redde vædderen fra dens magt.*
8 Gedebukken optrådte meget stolt og overlegent, men så snart den var blevet magtfuld, blev det store horn brækket af. I stedet for dét voksede der fire iøjnefaldende horn frem, ud mod alle fire verdenshjørner.*+
9 Fra det ene af hornene voksede der et nyt horn frem, et lille et, og det voksede sig meget stort mod syd og mod øst* og mod Skønheden.*+
10 Det voksede sig så stort at det nåede helt op til himlens hær, og det fik en del af hæren og af stjernerne til at falde ned til jorden, og det trampede på dem.
11 Det udfordrede selveste Fyrsten over hæren. Det regelmæssige offer blev taget fra Fyrsten, og hans grundfæstede helligdom blev brudt ned.+
12 Og på grund af overtrædelse blev en hær overgivet sammen med det regelmæssige offer. Hornet blev ved med at kaste sandheden til jorden. Det var aktivt og havde fremgang.
13 Så hørte jeg en af de hellige tale, og en anden af de hellige sagde til den der talte: “Hvor længe gælder synet om det regelmæssige offer og om den ødelæggende overtrædelse+ der gør både helligdommen og hæren til noget der trampes på?”
14 Han sagde så til mig: “Der vil gå 2.300 aftner og morgner, og så vil helligdommen blive bragt tilbage til sin rette tilstand.”
15 Mens jeg, Daniel, så synet og prøvede at forstå det, stod der pludselig foran mig en der lignede en mand.
16 Jeg hørte en menneskestemme komme midt ude fra Ulaj,+ og den råbte: “Gabriel,+ hjælp denne mand til at forstå synet.”+
17 Så nærmede han sig det sted hvor jeg stod, men da han kom hen til mig, blev jeg så skrækslagen at jeg kastede mig ned med ansigtet mod jorden. Han sagde til mig: “Du skal forstå, menneskesøn, at synet gælder endens tid.”+
18 Men imens han talte til mig, faldt jeg i dyb søvn med ansigtet mod jorden. Han rørte ved mig og rejste mig op der hvor jeg havde stået.+
19 Så sagde han: “Jeg vil give dig indblik i det der vil ske i vredens* sidste tid, for synet gælder endens fastsatte tid.+
20 Vædderen med de to horn som du så, skildrer Mediens og Persiens konger.+
21 Den lodne gedebuk skildrer Grækenlands konge,+ og det store horn der var mellem dens øjne, er den første konge.+
22 At hornet blev brækket af og fire andre voksede frem i stedet for,+ betyder at der vil fremstå fire riger af hans nation, men uden den kraft som han havde.
23 Og i den sidste tid af deres herredømme, når overtræderne har nået grænsen,* vil der fremstå en konge der ser aggressiv ud og er mester i dobbelttydig tale.*
24 Hans magt skal blive stor, men ikke ved hans egen kraft. Han vil ødelægge på en helt usædvanlig måde,* og det han gør, vil lykkes for ham. Han vil ødelægge mægtige, også det folk som består af de hellige.+
25 På udspekulerede måder vil han bedrage for at gennemføre det han vil. I sit hjerte ophøjer han sig selv, og i en tid hvor folk føler sig trygge,* vil han ødelægge mange. Han vil endda stå op imod fyrsternes Fyrste, men han vil blive knust, uden at det er mennesker der rækker hånden ud imod ham.
26 Det der i synet blev sagt om aftnerne og morgnerne, er sandt, men du skal holde synet hemmeligt, for det gælder den fjerne fremtid.”*+
27 Jeg, Daniel, følte mig udmattet, og jeg var syg i flere dage.+ Så stod jeg op og udførte mit arbejde for kongen,+ men jeg følte mig lammet af det jeg havde set, og der var ingen som forstod det.+
Fodnoter
^ Eller “paladset; fæstningen”.
^ Bogst.: “hånd”.
^ Eller “fra solnedgangen”.
^ Bogst.: “hånd”.
^ Bogst.: “ud mod himlens fire vinde”.
^ Eller “solopgangen”.
^ Eller “Prydelsen”.
^ Eller “fordømmelsens”.
^ Eller “fuldender deres værk”.
^ Eller “i intriger”.
^ Eller “bringe forfærdelig ødelæggelse”.
^ Eller muligvis: “og uden varsel”.
^ Eller “en tid der ligger mange dage ude i fremtiden”.
