Dommerne 11:1-40
11 Gileaditten Jefta+ var en dygtig kriger; han var søn af en prostitueret, og hans far hed Gilead.
2 Men Gilead fik også sønner med sin hustru. Da sønnerne blev voksne, jagede de Jefta væk og sagde til ham: “Du skal ikke arve noget efter vores far, for du er søn af en anden kvinde.”
3 Så flygtede Jefta fra sine brødre og slog sig ned i landet Tob. Og nogle lediggængere sluttede sig til Jefta, og de fulgte ham.
4 Efter noget tid gik ammonitterne i krig mod Israel.+
5 Og så snart ammonitterne var gået i krig mod Israel, tog de ældste i Gilead afsted for at hente Jefta fra landet Tob.
6 De sagde til Jefta: “Kom og vær vores hærfører så vi kan kæmpe mod ammonitterne.”
7 Men Jefta sagde til de ældste fra Gilead: “Var det ikke jer der hadede mig så meget at I jagede mig væk fra min fars hus?+ Hvorfor kommer I så til mig nu hvor I er i knibe?”
8 Gileads ældste sagde til Jefta: “Det er netop derfor vi nu er kommet tilbage til dig. Hvis du går med os og kæmper mod ammonitterne, gør vi dig til leder for alle Gileads indbyggere.”+
9 Så sagde Jefta til Gileads ældste: “Hvis I fører mig tilbage for at jeg skal kæmpe mod ammonitterne, og Jehova besejrer dem for mig, så vil jeg være jeres leder!”
10 Gileads ældste sagde til Jefta: “Lad Jehova være vidne* mellem os hvis vi ikke gør som du siger.”
11 Så gik Jefta med Gileads ældste, og folket gjorde ham til deres leder og hærfører. Og alt hvad Jefta havde sagt, gentog han foran Jehova i Mispa.+
12 Jefta sendte så bud til ammonitternes+ konge og sagde: “Hvad har du imod mig,* siden du er kommet for at angribe mit land?”
13 Ammonitternes konge sagde til Jeftas sendebud: “Israelitterne tog mit land dengang de drog op fra Egypten,+ fra Arnon+ til Jabbok og helt til Jordanfloden.+ Giv mig det nu fredeligt tilbage.”
14 Men Jefta sendte bud tilbage til ammonitternes konge
15 og sagde til ham:
“Her er hvad Jefta siger: ‘Israel tog ikke moabitternes+ land og ammonitternes land,+
16 for da israelitterne drog op fra Egypten, gik de gennem ørkenen til Det Røde Hav+ og kom til Kadesh.+
17 Så sendte Israel bud til Edoms+ konge og sagde: “Giv os lov til at gå igennem dit land.” Men Edoms konge ville ikke høre. De sendte også bud til Moabs+ konge, men han gav dem heller ikke lov. Så blev Israel i Kadesh.+
18 Da de drog videre gennem ørkenen, gik de uden om Edoms land+ og Moabs land. De gik øst om Moabs land+ og slog lejr i området ved Arnon. De kom ikke inden for Moabs grænse,+ for Arnon var Moabs grænse.
19 Derefter sendte israelitterne bud til Sihon, amoritternes konge i Heshbon, og sagde til ham: “Giv os lov til at gå igennem dit land til vores bestemmelsessted.”+
20 Men Sihon stolede ikke nok på israelitterne til at lade dem rejse igennem sit område, så Sihon samlede alle sine folk og slog lejr i Jahas og angreb Israel.+
21 Jehova, Israels Gud, overgav nu Sihon og alle hans folk til Israel, der besejrede dem og erobrede hele det land amoritterne boede i.+
22 Israelitterne indtog altså hele amoritternes område, fra Arnon til Jabbok og fra ørkenen til Jordanfloden.+
23 Det var Jehova, Israels Gud, der fordrev amoritterne foran sit folk, Israel,+ og nu vil du fordrive dem?
24 Er det ikke sådan at alt det din gud Kemosh+ giver dig, det beholder du? Enhver som vores Gud Jehova har fordrevet foran os, vil vi altså fordrive.+
25 Er du bedre end Balak,+ Sippors søn, Moabs konge? Lå han nogensinde i strid med Israel, eller kæmpede han nogensinde mod dem?
26 I 300 år har Israel boet i Heshbon og dens småbyer+ og i Aroer og dens småbyer og i alle byerne som ligger ved Arnons bredder, så hvorfor har I ikke forsøgt at tage dem tilbage i al den tid?+
27 Jeg har ikke syndet mod dig, og det er forkert af dig at angribe mig. Lad Dommeren+ Jehova i dag være dommer mellem Israels folk og Ammons folk.’”
28 Men ammonitternes konge ville ikke lytte til det budskab Jefta sendte til ham.
29 Jehovas ånd kom over Jefta,+ og han drog gennem Gilead og Manasse for at komme til Mispe i Gilead,+ og fra Mispe i Gilead fortsatte han videre mod ammonitterne.
30 Så aflagde Jefta et løfte+ til Jehova og sagde: “Hvis du lader mig vinde over ammonitterne,
31 så skal hvem som helst der kommer ud af døren til mit hus for at møde mig når jeg vender tilbage fra ammonitterne som sejrherre,* tilhøre Jehova,+ og jeg vil bringe vedkommende som et brændoffer.”*+
32 Så tog Jefta ud for at kæmpe mod ammonitterne, og Jehova lod ham besejre dem.
33 Han huggede dem ned og påførte dem store tab fra Aroer og hele vejen til Minnit – 20 byer – og helt til Abel-Keramim. Sådan blev ammonitterne overvundet af israelitterne.
34 Til sidst kom Jefta hjem til sit hus i Mispa,+ og hans datter kom ham dansende i møde mens hun spillede tamburin. Og hun var hans eneste barn. Ud over hende havde han hverken sønner eller døtre.
35 Da han så hende, flængede han sit tøj og sagde: “Åh nej, min datter! Du har gjort mig dybt ulykkelig,* for det er dig jeg nu må sende bort. Jeg har givet Jehova et løfte, og jeg kan ikke tage det tilbage.”+
36 Men hun sagde til ham: “Far, hvis du har givet Jehova et løfte, så gør med mig sådan som du har lovet,+ nu hvor Jehova har givet dig hævn over dine fjender, ammonitterne.”
37 Og så sagde hun til sin far: “Der er noget jeg vil bede dig om: Lad mig være alene i to måneder, og lad mig tage ud i bjergene for at græde sammen med mine veninder fordi jeg aldrig vil blive gift.”*
38 Han svarede: “Tag afsted!” Han sendte hende så afsted i to måneder, og hun tog ud i bjergene sammen med sine veninder for at græde over at hun aldrig ville blive gift.
39 Da de to måneder var gået, vendte hun tilbage til sin far, og han opfyldte det løfte han havde givet angående hende.+ Hun kom aldrig til at have et seksuelt forhold til en mand. Og følgende blev en skik* i Israel:
40 År efter år gik de unge kvinder i Israel hen for at rose gileaditten Jeftas datter i fire dage.
Fodnoter
^ Bogst.: “den der hører”.
^ Bogst.: “Hvad er der til mig og til dig”.
^ Eller “i fred”.
^ Åbenbart en talemåde der betegner at man er viet til udelukkende at tjene Jehova.
^ Bogst.: “Du har tvunget mig i knæ”.
^ Bogst.: “græde over min jomfrustand sammen med mine veninder”.
^ Eller “regel”.
