Dommerne 13:1-25

  • En engel besøger Manoa og hans kone (1-23)

  • Samson fødes (24, 25)

13  Israelitterne gjorde igen det der var forkert i Jehovas øjne,+ og Jehova overlod dem til filistrene+ i 40 år.  Nu var der en mand fra Sora+ af danitternes+ slægt; han hed Manoa.+ Hans kone kunne ikke få børn, så hun var barnløs.+  På et tidspunkt viste Jehovas engel sig for kvinden og sagde til hende: “Hør, selvom du ikke kan få børn og er barnløs, skal du blive gravid og føde en dreng.+  Du skal passe på ikke at drikke vin eller noget andet der indeholder alkohol,+ og du må ikke spise noget som helst urent.+  Ja, du skal blive gravid og føde en dreng, og en barberkniv må ikke røre hans hoved,+ for drengen skal være en Guds nasiræer fra fødslen, og han skal redde Israel fra filistrene.”+  Så gik kvinden hen og sagde til sin mand: “Der kom en mand fra den sande Gud til mig; han lignede en engel fra den sande Gud og var meget respektindgydende. Jeg spurgte ikke hvor han var fra, og han fortalte heller ikke hvad han hed.+  Men han sagde til mig: ‘Hør! Du skal blive gravid og føde en dreng. Du må ikke drikke vin eller noget andet der indeholder alkohol, og du må ikke spise noget som helst urent, for drengen skal være en Guds nasiræer fra han bliver født, til han dør.’”  Manoa bønfaldt Jehova: “Undskyld, Jehova, vil du ikke nok lade den sande Guds mand som du lige har sendt, komme igen og lære os hvordan vi skal tage os af det barn der skal fødes?”  Så lyttede den sande Gud til Manoa, og englen fra den sande Gud kom tilbage til kvinden mens hun var ude på marken; hendes mand, Manoa, var ikke sammen med hende. 10  Hun løb hurtigt hen og sagde til sin mand: “Se! Den mand der kom til mig for nogle dage siden, har vist sig for mig igen.”+ 11  Så rejste Manoa sig og gik med sin kone. Han kom hen til manden og sagde til ham: “Er du den mand der talte til min kone?” Han svarede: “Ja, det er jeg.” 12  Manoa sagde så: “Lad dine ord gå i opfyldelse! Hvilket liv vil barnet få, og hvilket arbejde får han?”+ 13  Jehovas engel svarede Manoa: “Din kone skal holde sig fra alt det jeg har nævnt for hende.+ 14  Hun må ikke spise noget der kommer fra vinstokken, hun må ikke drikke vin eller noget andet der indeholder alkohol,+ og hun må ikke spise noget som helst urent.+ Alt hvad jeg har givet hende besked om, skal hun rette sig efter.” 15  Så sagde Manoa til Jehovas engel: “Vil du ikke nok blive så vi kan tilberede et gedekid til dig?”+ 16  Men Jehovas engel sagde til Manoa: “Hvis jeg bliver, spiser jeg ikke din mad, men hvis du gerne vil bringe et brændoffer til Jehova, kan du gøre det.” Manoa vidste ikke at det var Jehovas engel. 17  Så sagde han til Jehovas engel: “Fortæl os hvad du hedder,+ så vi kan ære dig når dine ord går i opfyldelse!” 18  Men Jehovas engel sagde til ham: “Hvorfor spørger du hvad jeg hedder? Mit navn er jo forunderligt.” 19  Så tog Manoa gedekiddet og kornofret og ofrede det til Jehova på klippen. Og Han gjorde noget overraskende mens Manoa og hans kone så det. 20  Da flammen steg op mod himlen fra altret, steg Jehovas engel op i flammen fra altret mens Manoa og hans kone så det. Straks kastede de sig ned med ansigtet mod jorden. 21  Jehovas engel viste sig ikke for Manoa og hans kone igen. Nu forstod Manoa at det var Jehovas engel.+ 22  Manoa sagde til sin kone: “Vi kommer helt sikkert til at dø, for det er Gud vi har set.”+ 23  Men hans kone sagde til ham: “Hvis Jehova havde ønsket at slå os ihjel, ville han ikke have taget imod et brændoffer+ og et kornoffer fra os, han ville ikke have vist os alt dette, og han ville ikke have fortalt os alle de ting.” 24  Senere fødte kvinden en dreng og gav ham navnet Samson;+ og Jehova velsignede drengen i al den tid han voksede op. 25  Da tiden var inde, begyndte Jehovas ånd at virke stærkt på ham+ i Mahane-Dan,*+ mellem Sora og Eshtaol.+

Fodnoter

Eller “Dans lejr”.