Dommerne 17:1-13
-
Mikas husguder og hans præst (1-13)
17 Der var en mand i Efraims bjergland+ som hed Mika.
2 Han sagde til sin mor: “Kan du huske at du fik stjålet 1.100 sølvstykker, og at du mens jeg hørte på det, udtalte en forbandelse over den der stjal dem? Det sølv er hos mig. Det var mig der tog det.” Til det sagde hans mor: “Jeg beder Jehova velsigne dig, min søn.”
3 Så gav han de 1.100 sølvstykker tilbage til sin mor, men hans mor sagde: “Jeg vil uden betingelser hellige sølvet i min hånd til Jehova så du kan bruge det til at få lavet en udskåret figur og en støbt statue.*+ Nu giver jeg det tilbage til dig.”
4 Da han havde givet sølvet tilbage til sin mor, tog hun 200 sølvstykker og gav dem til sølvsmeden. Han lavede en udskåret figur og en støbt statue, og de blev stillet i Mikas hus.
5 Denne Mika havde et gudshus, og han lavede en efod+ og nogle husguder*+ og indsatte* en af sine sønner som præst hos sig.+
6 På den tid var der ingen konge i Israel.+ Enhver gjorde hvad han selv syntes var rigtigt.*+
7 Nu var der en ung mand i Betlehem+ i Juda som var af Judas slægt. Han var levit+ og havde boet der i et stykke tid.
8 Manden forlod Betlehem i Juda for at finde et sted at bo. På sin rejse kom han til Efraims bjergland, til Mikas hus.+
9 Mika sagde til ham: “Hvor kommer du fra?” Han svarede: “Jeg er en levit fra Betlehem i Juda, og jeg er på rejse for at finde et sted at bo.”
10 Så sagde Mika til ham: “Bo hos mig, og vær rådgiver* og præst for mig. Jeg vil give dig ti sølvstykker om året og et sæt tøj og din kost.” Så flyttede levitten ind.
11 Levitten gik altså med til at bo hos Mika, og den unge mand blev som en af hans egne sønner.
12 Desuden indsatte Mika* levitten som præst hos sig,+ og han boede i Mikas hus.
13 Så sagde Mika: “Nu ved jeg at Jehova vil være god mod mig, for levitten er blevet præst for mig.”
Fodnoter
^ Eller “statue af metal”.
^ Eller “afgudsfigurer”. Bogst.: “terafim”.
^ Bogst.: “fyldte hånden på”.
^ Eller “hvad der var rigtigt i hans egne øjne”.
^ Bogst.: “far”.
^ Bogst.: “fyldte Mika hånden på”.
