Esajas 10:1-34

  • Guds hånd vil ramme Israel (1-4)

  • Assyrien – den kæp Gud vil bruge i sin vrede (5-11)

  • Straf over Assyrien (12-19)

  • En rest af Jakobs hus vil vende tilbage (20-27)

  • Gud vil dømme Assyrien (28-34)

10  Ulykken vil ramme dem der indfører ondskabsfulde bestemmelser,+dem der hele tiden finder på undertrykkende dekreter   for at nægte de fattige det loven giver dem ret til,og for at fratage de svage i mit folk deres ret.+ De gør enker til deres bytteog udplyndrer faderløse børn!*+   Hvad vil I gøre den dag regnskabet skal gøres op,*+når ødelæggelsen kommer fra det fjerne?+ Hvem vil I flygte hen til for at få hjælp,+og hvor vil I efterlade jeres rigdomme?*   Det eneste I kan gøre nu, er at bøje jer blandt fangerneeller falde blandt de dræbte. Trods alt dette har hans vrede ikke lagt sig,og hans hånd er stadig rakt ud og parat til at slå.+   “Se! Assyreren+er den kæp jeg vil bruge i min vrede,+og med staven i hans hånd vil jeg give min straf!   Jeg vil sende ham imod en frafalden nation,+imod det folk som gjorde mig vred. Jeg vil befale ham at plyndre og tage meget bytteog at trampe folket ned som mudder i gaderne.+   Men det er ikke dét han vil,og hans hjerte har ikke udtænkt at det skal være sådan,for i sit hjerte er han indstillet på at tilintetgøreog udrydde mange nationer, ikke kun nogle få.   Han siger nemlig:‘Har mine fyrster ikke alle sammen været konger?+   Er Kalno+ ikke ligesom Karkemish?+ Er Hamat+ ikke ligesom Arpad?+ Er Samaria+ ikke ligesom Damaskus?+ 10  Med min hånd har jeg indtaget magtesløse guders riger,riger der har flere gudebilleder end Jerusalem og Samaria!+ 11  Kan jeg ikke gøre det samme ved Jerusalem og hendes afgudersom jeg har gjort ved Samaria og hendes magtesløse guder?’+ 12  Når Jehova gør hele sit arbejde på Zions Bjerg og i Jerusalem færdigt, vil han* straffe Assyriens konge for det han har i sit uforskammede hjerte, og for hans stolte, arrogante øjne,+ 13  for han siger:‘Jeg vil gøre dette med min stærke håndog i min klogskab, for jeg er jo klog. Jeg vil fjerne folkeslagenes grænser+og tage deres skatte.+ Og stærk som jeg er, vil jeg underkue deres indbyggere.+ 14  Som en mand der rækker hånden ned i en fuglerede,vil jeg gribe ud efter folkeslagenes rigdomme. Som en der indsamler forladte æg,vil jeg overtage hele jorden! Ingen vil så meget som baske med vingerne, åbne næbet eller pippe.’” 15  Vil øksen gøre sig større end ham der hugger med den? Vil saven gøre sig større end ham der saver med den? Kan en stav+ svinge ham der løfter den? Eller kan en kæp løfte ham der ikke er af træ? 16  Den sande Herre, Hærstyrkers Gud, Jehova,vil udsulte hans fede folk+og tænde en buldrende ild under hele hans herlighed.+ 17  Israels Lys+ bliver en ild,+Israels Hellige bliver en flamme. Den vil blusse op og på én dag brænde hans ukrudt og hans tjørnebuske af. 18  Han vil gøre det helt af med hans herlige skov og hans frugthave– det bliver som når en syg mand sygner hen.+ 19  De træer der er tilbage i hans skov,vil være så få at selv en dreng vil kunne tælle dem. 20  Den dag vil de der er tilbage i Israel,og de af Jakobs hus der har overlevet,ikke længere støtte sig til den der slog dem.+ De vil støtte sig til Jehova,Israels Hellige, i trofasthed. 21  Kun en rest vender tilbage,Jakobs rest, til den vældige Gud.+ 22  Israel, selvom dit folker som sandkornene ved havet,vil kun en rest vende tilbage.+ Der er truffet beslutning om en udslettelse+– retfærdigheden* vil komme som en oversvømmelse.+ 23  Ja, den udslettelse som Den Suveræne Herre, Hærstyrkers Gud, Jehova, har besluttet,vil ramme hele landet.+ 24  Hør derfor hvad Den Suveræne Herre, Hærstyrkers Gud, Jehova, siger: “Du mit folk som bor i Zion, vær ikke bange for assyreren, der tidligere slog dig med kæppen+ og løftede sin stav imod dig ligesom Egypten gjorde.+ 25  Om ganske kort tid vil min fordømmelse være ovre, og så vil jeg rette min vrede mod dem for at ødelægge dem.+ 26  Hærstyrkers Gud, Jehova, vil svinge en pisk over ham,+ ligesom dengang han slog Midjan ved Orebs klippe.+ Og hans stav vil være over havet, og han vil løfte den ligesom han gjorde mod Egypten.+ 27  Den dag vil hans byrde blive fjernet fra din skulder,+og hans åg fra din nakke.+ På grund af olien vil åget blive brudt.”+ 28  Han er rykket frem til Ajjat+og er gået videre gennem Migron. I Mikmas+ efterlader han sin oppakning. 29  De har krydset vadestedet,og de har overnattet i Geba.+ Rama ryster af skræk, og folkene i Sauls Gibea+ er flygtet.+ 30  Råb og skrig, du Gallims datter! Lajsha, lyt efter! Og Anatot+ – stakkels dig! 31  Madmena er flygtet. Indbyggerne i Gebim er søgt i sikkerhed. 32  Allerede i dag vil han gøre holdt i Nob.+ Han svinger sin knyttede hånd mod Zions datters bjerg,mod Jerusalems høj. 33  Se! Den sande Herre, Hærstyrkers Gud, Jehova,hugger grene af så der lyder en skræmmende larm.+ Selv de højeste træer bliver fældet,og de store bliver ydmyget. 34  Skovens tætte krat bliver hugget om med en økse,og træerne fra Libanon bliver fældet af en der er stærk.

Fodnoter

Eller “forældreløse”.
Eller “straffen rammer”.
Eller “herlighed”.
Bogst.: “jeg”.
Eller “straffen”.