Esajas 13:1-22

  • Et budskab mod Babylon (1-22)

    • Jehovas dag er nær! (6)

    • Mederne vil indtage Babylon (17)

    • Babylon vil aldrig igen blive beboet (20)

13  Et budskab mod Babylon+ som Esajas,+ Amos’ søn, fik i et syn:   “Rejs et signal*+ på et nøgent bjerg. Kald på dem, vink med håndenså de kan gå ind ad de fornemme folks indgange.   Jeg har givet befaling til dem jeg har udnævnt.*+ Jeg har kaldt mine krigere sammen for at vise min vrede gennem dem– de er stolte og jubler.   Hør! Der er en folkemængde i bjergene– det lyder som et stort folk! Hør! Der er krigslarm fra kongeriger,fra nationer der har samlet sig!+ Jehova, Hærstyrkers Gud, mønstrer hæren til krig.+   Fra et fjernt land,+fra det fjerneste sted under himlen,kommer Jehova og de våben han bruger i sin vrede,for at ødelægge hele jorden.+   I skal jamre, for Jehovas dag er nær! Den kommer som en ødelæggelse fra Den Almægtige.+   Derfor bliver alle hænder slappe,og modet vil svigte hos alle.+   Folket bliver ramt af panik.+ De gribes af kramper og smertersom en kvinde med fødselsveer. De ser forskræmt på hinanden,med ansigter der blusser af angst.   Se! Jehovas dag kommer– grusom, fyldt med harme og brændende vrede. Den vil gøre landet til noget man bliver chokeret over,+og udrydde alle synderne fra det. 10  Himlens stjerner og stjernebilleder*+vil ikke udsende noget lys. Solen vil være mørk når den står op,og månen vil ikke skinne. 11  Jeg vil kræve den beboede jord til regnskab for dens ondskab+og de onde for deres synd. Jeg vil sætte en stopper for de overmodiges arrogance,og jeg vil ydmyge tyrannerne for deres stolthed.+ 12  Jeg vil gøre det dødelige menneske sjældnere end fint guld,+ja, menneskene bliver sjældnere end guld fra Ofir.+ 13  Af den grund vil jeg få himlen til at ryste,og jorden vil blive rokket fra sit sted+den dag Jehova viser sin harme og lader sin brændende vrede ramme. 14  Som en jaget gazelle og som en fåreflok der ikke har nogen til at samle den,vil de hver især vende tilbage til deres eget folk– hver og en vil flygte hjem til sit eget land.+ 15  Alle der fanges, bliver gennemboret,og alle der bliver pågrebet, falder for sværdet.+ 16  Deres børn vil blive knust for øjnene af dem,+deres huse bliver plyndret,og deres koner bliver voldtaget. 17  Ja, jeg får mederne+ til at angribe dem– folk der ikke regner sølv for noget,og som ikke er ude efter guld. 18  Med deres buer vil de slå de unge mænd ned.+ De vil ikke have nogen medlidenhed med børneneeller vise de små barmhjertighed. 19  Og Babylon, det prægtigste af alle riger,+kaldæernes stolthed og pryd,+vil blive som Sodoma og Gomorra da Gud havde ødelagt dem.+ 20  Det vil aldrig blive beboet;i alle kommende generationer vil ingen slå sig ned der.+ Ingen araber vil rejse sit telt der,og ingen hyrder vil lade deres fåreflokke holde hvil der. 21  Ørkendyrene vil lægge sig der,og husene vil blive fyldt med hornugler. Der vil bo strudse,+og vilde geder* vil springe omkring. 22  Hylende dyr vil skrige fra dets tårne,sjakaler vil hyle i de fornemme paladser. Dets tid er nær, og dets levedage vil ikke blive forlænget.”+

Fodnoter

Eller “en signalstang”.
Bogst.: “helliget”.
Bogst.: “Kesiler”, henviser måske til Orion og de omgivende stjernebilleder.
Eller muligvis: “gedelignende dæmoner”.