Esajas 15:1-9

  • Budskab mod Moab (1-9)

15  Et budskab mod Moab:+ Ar+ i Moab er blevet ødelagt på en nat;det er bragt til tavshed. Kir+ i Moab er blevet ødelagt på en nat;det er bragt til tavshed.   Folk er gået op til templet og til Dibon,+op til offerhøjene for at græde. Moab sørger over Nebo+ og over Medeba.+ De har alle raget deres hoved skaldet;+ alle har klippet deres skæg af.+   På gaden går de alle klædt i sækkelærred. Oppe på tagene og ude på torvene jamrer de alle. Når de går ned, græder de.+   Heshbon og Elale+ skriger højt. Helt til Jahas+ kan man høre deres stemme. Ja, de bevæbnede mænd fra Moab bliver ved med at råbe. Folket* ryster af skræk.   Mit hjerte græder højlydt over Moab. Flygtninge derfra er kommet helt til Soar+ og til Eglat-Shelishija.+ Op gennem Luhitpasset går man med gråd,på vejen til Horonajim sørger man over katastrofen,+   for Nimrims vand er helt tørret væk. Det grønne græs er afsvedet,græsset er væk, og intet grønt er tilbage.   Derfor drager de afsted med alt hvad der er tilbage af deres gods og deres rigdom,tværs over poplernes dal.*   Skriget giver genlyd i hele Moabs område.+ Jammeren når helt til Eglajim,jammeren når helt til Beer-Elim,   for Dimons vand er fuldt af blod,og jeg har mere parat til Dimon: En løve venter på dem der flygter fra Moab,og på dem der er tilbage i landet.+

Fodnoter

Eller “Hans sjæl”.
Eller “wadi”.