Esajas 16:1-14

  • Fortsættelse af budskabet mod Moab (1-14)

16  Send en vædder til landets hersker,fra Sela gennem ørkenentil Zions datters bjerg.   Som en fugl der er jaget væk fra sin rede,+sådan vil Moabs døtre være ved Arnons+ vadesteder.   “Kom med råd, gennemfør det der er besluttet. Gør din skygge ved middagstid mørk som natten. Skjul de fordrevne, og forråd ikke dem der flygter.   Lad mine fordrevne bo hos dig, Moab. Bliv et sted hvor de kan skjule sig for den der ødelægger.+ Det vil være ude med undertrykkeren,det vil være forbi med ødelæggelsen,og de der tramper andre ned, vil forsvinde fra jorden.   Derefter vil en trone blive grundfæstet i loyal kærlighed. Den der sidder på den i Davids telt, vil være trofast;+han vil dømme med ret og være hurtig til at gennemføre retfærdighed.”+   Vi har hørt om Moabs stolthed – og han er meget stolt+om hans overlegenhed, hans stolthed og hans hidsighed.+ Men hans tomme snak vil falde til jorden.   Moabitterne vil jamre over Moab;de vil alle jamre.+ De sårede vil sørge over Kir-Haresets+ rosinkager,   for Heshbons+ terrasser,Sibmas+ vinstok, er visnet. Nationernes herskere har trampet de højrøde grene* ned. Rankerne var nået helt til Jazer,+de havde strakt sig helt ud i ørkenen. Skuddene havde bredt sig og var nået helt til havet.   Derfor vil jeg græde over Sibmas vinstok ligesom jeg græder over Jazer. Med mine tårer vil jeg gennemvæde jer, Heshbon og Elale,+for jubelråbet over jeres sommerfrugt og jeres høst er forstummet.* 10  Glæden og jublen er fjernet fra frugthaven,og der lyder ingen glædessange eller råb fra vingårdene.+ Der vil ikke længere være nogen der træder druer i vinperserne;jeg har fået jubelråbet til at høre op.+ 11  Dybt i mit indre ryster jeg derfor over Moab,+ligesom strengene på en harpe;mit inderste skælver på grund af Kir-Hareset.+ 12  Selv når Moab anstrenger sig oppe på sin offerhøj, når han går til sin helligdom for at bede, vil han ikke opnå noget.+ 13  Dette er det budskab Jehova tidligere har udtalt om Moab. 14  Og nu siger Jehova: “Inden der er gået tre år, regnet som en daglejers år,* vil det herlige Moab blive ydmyget under mange tumulter, og de der bliver tilbage, vil være meget få og ubetydelige.”+

Fodnoter

Eller “dens grene der var fyldt med røde druer”.
Eller muligvis: “for krigsråbet er kommet over jeres sommerfrugt og jeres høst”.
Eller “regnet lige så nøjagtigt som en daglejer ville gøre det”; dvs. nøjagtigt tre år.