Esajas 36:1-22
36 I kong Hizkijas 14. år drog kong Sankerib af Assyrien+ op mod alle Judas befæstede byer og indtog dem.+
2 Så sendte Assyriens konge overmundskænken*+ afsted med en stor hær fra Lakish+ til kong Hizkija i Jerusalem. De stillede op ved den øvre dams vandledning+ ved landevejen til vaskerimandens mark.+
3 Eljakim,+ Hilkijas søn, som var sat over hoffet,* kom ud til ham sammen med sekretæren Shebna+ og historieskriveren* Joa, Asafs søn.
4 Overmundskænken sagde til dem: “Sig til Hizkija: ‘Sådan siger den store konge, Assyriens konge: “Hvilken grund har du til at føle dig tryg?+
5 Du siger: ‘Jeg har en strategi, og jeg har styrke til at føre krig.’ Men det er tomme ord. Hvem er det du stoler på, siden du vover at gøre oprør mod mig?+
6 Du stoler på støtte fra Egypten, den knækkede rørkæp. Hvis man støtter sig til den, vil den trænge ind i hånden og gennembore den. Sådan er Farao, Egyptens konge, mod alle der stoler på ham.+
7 Hvis I siger til mig: ‘Det er Jehova vores Gud vi stoler på’, er det så ikke hans offerhøje og altre Hizkija har fjernet,+ mens han siger til Juda og Jerusalem: ‘I skal bøje jer foran dette alter’?”’+
8 Indgå nu et væddemål med min herre, Assyriens konge:+ Jeg vil give dig 2.000 heste hvis du kan finde ryttere til dem.
9 Hvordan skulle du kunne modstå et angreb fra bare én statholder, som er den mindste af min herres tjenere, når du stoler på stridsvogne og rytteri fra Egypten?
10 Er det da uden bemyndigelse fra Jehova at jeg er draget op mod dette land for at ødelægge det? Jehova har selv sagt til mig: ‘Drag op mod landet og ødelæg det.’”
11 Så sagde Eljakim, Shebna+ og Joa til overmundskænken:+ “Tal dog aramæisk*+ til dine tjenere, for det forstår vi. Tal ikke til os på jødernes sprog mens folkene på muren hører det.”+
12 Men overmundskænken sagde: “Tror du det kun er til din herre og til dig min herre har sendt mig for at sige det her? Er det ikke også til de mænd der sidder på muren, dem der skal æde deres egen afføring og drikke deres egen urin sammen med jer?”
13 Overmundskænken råbte højt på jødernes sprog:+ “Hør hvad den store konge, Assyriens konge, siger.+
14 Kongen siger: ‘Lad ikke Hizkija bedrage jer, for han kan ikke redde jer.+
15 Og lad ikke Hizkija overtale jer til at stole på Jehova+ ved at sige: “Jehova vil helt sikkert redde os, og denne by vil ikke blive overgivet til Assyriens konge.”
16 Hør ikke på Hizkija, for Assyriens konge siger: “Slut fred med mig og overgiv jer,* så skal I alle spise af jeres egen vinstok og jeres eget figentræ og drikke vand fra jeres egen brønd
17 indtil jeg kommer og tager jer med til et land ligesom jeres eget,+ et land med korn og ny vin, et land med brød og vingårde.
18 Lad ikke Hizkija vildlede jer ved at sige: ‘Jehova vil redde os.’ Har nogen af nationernes guder nogensinde reddet deres land fra Assyriens konge?+
19 Hvor er Hamats og Arpads+ guder? Hvor er Sefarvajims+ guder? Har de kunnet redde Samaria fra mig?+
20 Hvem af alle disse landes guder har reddet deres land fra mig? Så hvordan skulle Jehova kunne redde Jerusalem fra mig?”’”+
21 Men de forholdt sig tavse og svarede ham ikke med et ord, for kongen havde befalet: “I må ikke svare ham.”+
22 Eljakim, Hilkijas søn, som var sat over hoffet,* sekretæren Shebna+ og historieskriveren Joa, Asafs søn, kom til Hizkija med flænget tøj og fortalte ham hvad overmundskænken havde sagt.
Fodnoter
^ Eller “rabshaken”.
^ Eller “paladset”.
^ Eller “kansleren”.
^ Eller “syrisk”.
^ Bogst.: “Gør sammen med mig en velsignelse og kom ud til mig”.
^ Eller “paladset”.
