Ester 9:1-32
9 På den 13. dag i den 12. måned, adar*+ måned, skulle kongens ord og lov træde i kraft.+ Den dag havde jødernes fjender håbet at få magten over dem, men der skete det modsatte: Jøderne vandt over dem der hadede dem.+
2 Jøderne samledes i deres byer i alle kong Ahasverus’+ provinser for at kæmpe imod dem der ville gøre dem fortræd; men alle folkene var blevet bange for jøderne, og ingen kunne klare sig imod dem.+
3 Alle provinsernes fyrster, satrapperne,+ statholderne og kongens embedsmænd støttede jøderne, for de var bange for Mordokaj.
4 Mordokaj var blevet en magtfuld mand+ i kongens hus.* Og efterhånden som hans magt blev større, hørte man om ham i alle provinserne.
5 Jøderne dræbte deres fjender med sværdet og fik dem alle sammen udryddet; de gjorde som de ville, med dem der hadede dem.+
6 I borgen Susa+ dræbte og udryddede jøderne 500 mænd.
7 De dræbte også Parshandata, Dalfon, Aspata,
8 Porata, Adalja, Aridata,
9 Parmashta, Arisaj, Aridaj og Vajzata,
10 de ti sønner af Haman, Hammedatas søn, jødernes fjende.+ Men de tog ikke nogen af de dræbtes ejendele.+
11 Samme dag blev det rapporteret til kongen hvor mange der var blevet dræbt i borgen Susa.
12 Kongen sagde til dronning Ester: “I borgen Susa har jøderne dræbt og udryddet 500 mænd foruden Hamans ti sønner. Og hvad har de så ikke gjort i resten af kongens provinser?+ Hvad vil du bede mig om nu? Din bøn vil blive hørt. Er der mere du ønsker? Dit ønske vil blive opfyldt.”
13 Ester svarede: “Hvis kongen synes om det,+ så giv jøderne i Susa lov til også i morgen at gøre som de har haft lov til at gøre i dag.+ Og lad Hamans ti sønner blive hængt på pælen.”+
14 Kongen gav så ordre til at dette skulle ske. Der blev udstedt en lov i Susa, og Hamans ti sønner blev hængt op på pælen.
15 Jøderne i Susa samledes igen på den 14. dag i måneden adar+ og dræbte 300 mænd i Susa, men de tog ikke nogen af deres ejendele.
16 Resten af jøderne i kongens provinser samledes også for at forsvare sig.*+ De kom af med deres fjender+ ved at dræbe 75.000 af dem der hadede dem, men de tog ikke nogen af deres ejendele.
17 Dette skete på den 13. dag i adar måned. På den 14. dag hvilede de ud, og den dag gjorde de til en dag med fest og glæde.
18 I Susa samledes jøderne på den 13.+ og den 14. dag.+ På den 15. dag hvilede de ud, og den dag gjorde de til en dag med fest og glæde.
19 De jøder der boede i byerne ude i landet, gjorde den 14. dag i måneden adar til en dag med fest og glæde, en dag man fejrer,+ og hvor man sender mad til hinanden.+
20 Mordokaj+ nedskrev alt hvad der var sket, og han sendte officielle breve ud til jøderne i alle kong Ahasverus’ provinser, både de nærmeste og de fjerneste.
21 Han gav dem besked på at fejre både den 14. og den 15. dag i adar måned hvert eneste år,
22 for det var på de dage jøderne fik fred for deres fjender, og i den måned deres fortvivlelse blev vendt til glæde og sorgens+ dag blev en festdag. De skulle fejre dagene med fest og glæde og sende mad til hinanden og gaver til de fattige.
23 Og jøderne gik ind på at følge Mordokajs anvisninger og gøre denne fejring til en tradition.
24 Haman,+ agagitten+ Hammedatas søn, jødernes fjende, havde planlagt at få alle jøderne udryddet,+ og han havde kastet pur,+ eller lod, fordi han ville skabe panik iblandt dem og udslette dem.
25 Men da Ester trådte frem for kongen, fik kongen følgende ordre nedskrevet:+ “Lad det onde som Haman havde planlagt mod jøderne,+ komme over hans eget hoved.” Og de hængte ham og hans sønner på pælen.+
26 Det var derfor man kaldte disse dage purim, efter ordet pur.*+ På grund af alt det der stod i dette brev, det de havde oplevet, og det der var sket med dem,
27 forpligtede jøderne sig selv og deres efterkommere og alle som sluttede sig til dem,+ til hvert eneste år at fejre disse to dage til den fastsatte tid og følge de anvisninger de havde fået.
28 Disse dage skulle huskes og fejres generation efter generation, i hver familie, hver provins og hver by. Jøderne måtte aldrig glemme disse purimsdage, og deres efterkommere måtte aldrig holde op med at fejre dem.
29 Senere benyttede dronning Ester, Abikajils datter, og jøden Mordokaj deres magt og myndighed til at skrive et nyt brev om purimsfesten.
30 Mordokaj sendte officielle breve med et sandt og fredeligt budskab ud til alle jøderne i de 127 provinser+ i Ahasverus’ rige.+
31 Brevene bekræftede officielt at jøderne skulle fejre purimsdagene på det fastlagte tidspunkt sammen med faste+ og med intense bønner,+ præcis som jøden Mordokaj og dronning Ester havde givet dem anvisninger om,+ og som de havde forpligtet sig selv og deres efterkommere til.+
32 Esters befaling slog disse purimsregler fast,+ og den blev nedskrevet i en bog.
Fodnoter
^ Se Tillæg B15.
^ Eller “palads”.
^ Eller “stå op for deres sjæle”.
^ “Pur” betyder “lod”. Flertalsformen “purim” blev betegnelsen for den højtid jøderne fejrede i den 12. måned i deres religiøse år. Se Tillæg B15.
