Ezra 8:1-36

  • Liste over dem der vender tilbage sammen med Ezra (1-14)

  • Forberedelser til rejsen (15-30)

  • Afrejse fra Babylon og ankomst til Jerusalem (31-36)

8  Dette var de overhoveder der rejste ud fra Babylon sammen med mig mens Artaxerxes var konge, her anført sådan som de og deres slægter er skrevet ind i registret:+  af Pinehas’+ sønner: Gershom; af Itamars+ sønner: Daniel; af Davids sønner: Hattush;  af Shekanjas sønner, af Paroshs sønner: Zekarja, og med ham var 150 mænd indskrevet;  af Pahat-Moabs sønner:+ Eljoenaj, Zerakjas søn, og med ham 200 mænd;  af Zattus sønner:+ Shekanja, Jahaziels søn, og med ham 300 mænd;  af Adins sønner:+ Ebed, Jonatans søn, og med ham 50 mænd;  af Elams sønner:+ Jesaja, Ataljas søn, og med ham 70 mænd;  af Shefatjas sønner:+ Zebadja, Mikaels søn, og med ham 80 mænd;  af Joabs sønner: Obadja, Jehiels søn, og med ham 218 mænd; 10  af Banis sønner: Shelomot, Josifjas søn, og med ham 160 mænd; 11  af Bebajs sønner:+ Zekarja, Bebajs søn, og med ham 28 mænd; 12  af Azgads sønner:+ Johanan, Katans søn, og med ham 110 mænd; 13  af Adonikams sønner,+ de sidste af dem: Elifelet, Jeiel og Shemaja, og med dem 60 mænd; 14  og af Bigvajs sønner:+ Utaj og Zabbud, og med dem 70 mænd. 15  Jeg samlede dem ved floden som løber mod Ahava,+ og der lå vi i lejr i tre dage. Men da jeg inspicerede folket og præsterne, fandt jeg ingen af levitterne der. 16  Så sendte jeg bud efter Eliezer, Ariel, Shemaja, Elnatan, Jarib, Elnatan, Natan, Zekarja og Meshullam, der var ledende mænd, og efter Jojarib og Elnatan, der var lærere. 17  Dem gav jeg besked på at opsøge Iddo, den ledende mand på det sted der hed Kasifja. Jeg bad dem om at sige til Iddo og hans brødre, som hørte til tempeltjenernes* slægter og var i Kasifja, at de skulle sende os nogle mænd der kunne gøre tjeneste i vores Guds hus. 18  Fordi vores Gud var med os, sendte de os en dygtig mand der var en efterkommer af Makli,+ som var barnebarn af Levi, Israels søn, nemlig Sherebja,+ og hans sønner og hans brødre, 18 mænd. 19  De sendte os også Hashabja sammen med meraritten+ Jesaja, hans brødre og deres sønner, 20 mænd. 20  Der var også 220 mænd af tempeltjenernes* slægter som David og fyrsterne havde givet levitterne for at hjælpe dem i deres tjeneste. Alle mændene var udpeget ved navn. 21  Der ved floden Ahava udråbte jeg en faste så vi kunne ydmyge os over for vores Gud, søge hans vejledning og bede om hans beskyttelse for os selv, vores børn og alt det vi bragte med os. 22  Jeg kunne ikke få mig selv til at bede kongen om soldater og ryttere til at beskytte os mod fjenderne på vejen, for vi havde sagt til kongen: “Vores Gud er med alle dem der søger ham,+ men hans styrke og hans vrede er rettet mod alle dem der svigter ham.”+ 23  Så vi fastede og bad til vores Gud angående dette, og han lyttede til vores bøn.+ 24  Jeg udvalgte nu 12 af de øverste præster, nemlig Sherebja og Hashabja+ og ti af deres brødre. 25  Så vejede jeg sølvet, guldet og alle genstandene af til dem – alt det kongen og hans rådgivere og hans fyrster og alle israelitterne i området havde bidraget med til vores Guds hus.+ 26  Det jeg vejede af og betroede dem, var: 650 talenter* sølv, 100 sølvgenstande svarende til 2 talenter, 100 talenter guld, 27  20 små guldskåle til en værdi af 1.000 darejker* og 2 redskaber af godt, rødgyldent kobber, fint som guld. 28  Derpå sagde jeg til dem: “I er hellige for Jehova,+ og de genstande I har med, er hellige, og sølvet og guldet er en offergave til Jehova, jeres forfædres Gud. 29  Pas omhyggeligt på alt dette indtil I har vejet det inde i rummene* i Jehovas hus under tilsyn af de øverste præster og levitter og fyrsterne for Israels slægter i Jerusalem.”+ 30  Præsterne og levitterne tog så sølvet og guldet og genstandene der var blevet vejet af til dem, for at bringe det hele til Jerusalem, til vores Guds hus. 31  Endelig, på den 12. dag i den første måned,+ tog vi afsted fra floden Ahava+ for at rejse til Jerusalem. Vores Gud var med os, og han beskyttede os mod fjender og mod overfald på vejen. 32  Så ankom vi til Jerusalem,+ hvor vi hvilede ud i tre dage, 33  og på den fjerde dag vejede vi sølvet og guldet og genstandene i vores Guds hus+ og overlod det hele til Meremot,+ præsten Urijas søn. Sammen med ham var Eleazar, Pinehas’ søn, foruden levitterne Jozabad,+ Jeshuas søn, og Noadja, Binnujs søn.+ 34  Alt blev talt op og vejet, og den samlede vægt blev registreret. 35  De der var kommet ud af fangenskabet, de tidligere deporterede, bragte brændofre til Israels Gud. De ofrede 12 tyre+ for hele Israel, 96 væddere+ og 77 vædderlam, foruden 12 gedebukke+ som et syndoffer; alt dette var et brændoffer til Jehova.+ 36  Derefter overrakte vi kongens dekreter+ til kongens satrapper* og til statholderne i regionen På Den Anden Side af Floden,*+ og de gav folket og den sande Guds hus deres støtte.+

Fodnoter

Eller “netinims”. Bogst.: “de givnes”.
Eller “netinims”. Bogst.: “de givnes”.
En talent svarede til 34,2 kg. Se Tillæg B14.
En darejk var en persisk guldmønt. Se Tillæg B14.
Eller “spiserummene”.
Titel som betyder “rigets beskyttere”; her en betegnelse for statholdere i det persiske rige.
Eller “området Trans-Eufrat”.