Til filipperne 4:1-23

  • Enighed, glæde, gode og rene tanker (1-9)

    • Vær ikke bekymret for noget (6, 7)

  • Paulus takker for filippernes gaver (10-20)

  • Afsluttende hilsner (21-23)

4  Derfor siger jeg til jer, mine brødre som jeg elsker og savner, min glæde og min krone:+ I skal stå fast+ på denne måde i lydighed mod Herren, mine elskede venner.  Jeg tilskynder Euodia og Syntyke til at være enige og tjene Herren sammen.+  Og du, min gode medarbejder,* dig anmoder jeg om at blive ved med at hjælpe disse kvinder, for de har kæmpet side om side med mig for at fremme den gode nyhed, ligesom også Clemens og resten af mine medarbejdere, hvis navne står i livets bog.+  Glæd jer altid i Herren. Ja, jeg siger igen: Glæd jer!+  Lad jeres rimelighed+ blive kendt af alle mennesker. Herren er nær.  I skal ikke være bekymret for noget,+ men uanset hvad det drejer sig om, skal I lægge jeres ønsker frem for Gud gennem bøn og anråbelse samtidig med at I siger tak.+  Så vil Guds fred,+ som overgår al forstand, beskytte jeres hjerte+ og jeres sind* gennem Kristus Jesus.  Til slut, brødre: Alt hvad der er sandt, alt hvad der har alvorlig betydning, alt hvad der er retfærdigt, alt hvad der er rent, alt hvad der er værd at elske, alt hvad der tales godt om, alt hvad der er moralsk sundt, og alt hvad der er værd at rose, det skal I blive ved med at tænke på.*+  Det I har lært, og som I har accepteret, det I har hørt og set i forbindelse med mig, det skal I tage til jer og bruge.+ Så vil fredens Gud være med jer. 10  Som en tjener for Herren glæder jeg mig meget over at jeg nu mærker jeres omsorg for mig igen.+ I har selvfølgelig også tidligere haft omsorg for mig, men I har ikke haft mulighed for at vise det. 11  Jeg siger ikke dette fordi jeg mangler noget, for jeg har lært at klare mig med det jeg har,* uanset hvilken situation jeg er i.+ 12  Jeg ved jo hvordan det er at være langt nede med forsyninger,+ og hvordan det er at have rigeligt. I alle forhold og i alle situationer har jeg lært hemmeligheden om hvordan jeg klarer mig, hvad enten jeg er mæt eller sulten, har overflod eller ikke har noget. 13  Alt har jeg styrke til på grund af ham der giver mig kraft.+ 14  Ikke desto mindre var det smukt af jer at hjælpe mig i en vanskelig tid. 15  I filippere ved jo også selv at dengang I lærte den gode nyhed at kende og jeg tog afsted fra Makedonien, var der ikke andre menigheder end jeres der støttede mig med hensyn til at give og modtage,+ 16  for mens jeg var i Thessalonika, sendte I noget til mig for at dække mine behov, ikke bare én gang, men to gange. 17  Det er ikke fordi jeg er ude efter at få en gave, men jeg er glad for det I gør, fordi det tæller i jeres regnskab. 18  Nu har jeg alt hvad jeg behøver, og mere til. Jeg er rigeligt forsynet, nu hvor jeg gennem Epafroditus+ har fået det I har sendt til mig. Det er som en duft der er behagelig+ for Gud, et slagtoffer som han tager imod og glæder sig over. 19  Til gengæld vil min Gud i sin overvældende rigdom fuldt ud dække jeres behov+ gennem Kristus Jesus. 20  Lad vores Gud og Far blive æret til evig tid. Amen. 21  Hils alle de hellige, der er forenet med Kristus Jesus, fra mig. De brødre der er sammen med mig, sender jer deres hilsner. 22  Alle de hellige, men især de der tilhører kejserens husstand,+ sender jer deres hilsner. 23  Jeg ønsker jer ufortjent godhed fra Herren Jesus Kristus fordi I viser den rette ånd.

Fodnoter

Bogst.: “min ægte ågfælle”.
Eller “tanker; tænkeevne”.
Eller “meditere over”.
Eller “at være tilfreds”.