Jeremias 2:1-37
2 Jehovas ord kom til mig:
2 “Gå hen og forkynd for Jerusalem: ‘Hør hvad Jehova siger:
“Jeg kan huske hvor hengiven du var* som ung,+den kærlighed du viste mig i forlovelsestiden,+hvordan du fulgte mig i ørkenen,i et land der ikke var tilsået.+
3 Israel var hellig for Jehova,+ den første afgrøde af hans høst.”’
‘Alle der opsluger ham, vil være skyldige.
De vil blive ramt af ulykke,’ erklærer Jehova.”+
4 Hør Jehovas ord, Jakobs hus,og alle I slægter af Israels hus.
5 Jehova siger:
“Hvilken fejl fandt jeres forfædre hos mig+så de forvildede sig så langt væk fra migog fulgte værdiløse afguder+ og selv blev værdiløse?+
6 De spurgte ikke: ‘Hvor er Jehova,som førte os ud af Egypten,+som førte os gennem ødemarken,gennem et land med ørkner+ og kløfter,gennem et land med tørke+ og dystert mørke,gennem et land hvor der ikke kommer nogen,og hvor der ikke bor mennesker?’
7 Så førte jeg jer ind i et land med frugthaverfor at I kunne spise frugten og alt det gode i det.+
Men da I kom derind, gjorde I mit land urent;I gjorde min ejendom* til noget afskyeligt.+
8 Præsterne spurgte ikke: ‘Hvor er Jehova?’+
De der underviste i Loven, kendte mig ikke.
Hyrderne gjorde oprør mod mig.+
Profeterne profeterede i Baals navn,+og de fulgte guder der ikke kunne hjælpe dem.
9 ‘Derfor vil jeg fortsætte med at gå i rette med jer,’+ erklærer Jehova,‘og jeg vil gå i rette med jeres sønners sønner.’
10 ‘Men tag over til Kittims+ kystegne* og se.
Ja, send bud til Kedar+ og overvej sagen;find ud af om noget lignende er sket.
11 Har en nation nogensinde udskiftet sine guder med noget der ikke er guder?
Men mit folk har udskiftet min herlighed med noget der er værdiløst.+
12 Stir forbløffet på det, du himmel;gys af skræk og rædsel,’ erklærer Jehova.
13 ‘For mit folk har gjort to onde ting:
De har forladt mig, kilden med levende vand,+og gravet* sig cisterner,cisterner der slår revner og ikke kan holde vand.’
14 ‘Er Israel en tjener eller en træl der er født i husstanden?
Hvorfor er han så blevet overgivet til røvere?
15 Mod ham brøler ungløver;+de har hævet stemmen.
De har gjort hans land til noget man chokeres over.
Hans byer er blevet stukket i brand så ingen kan bo der.
16 Folk fra Nof*+ og Takpankes+ afgræsser din isse.
17 Er du ikke selv skyld i det?Du forlod jo Jehova din Gud+dengang han førte dig på vejen.
18 Hvorfor vil du følge vejen til Egypten+og drikke vand fra Shihor?*
Hvorfor vil du følge vejen til Assyrien+og drikke vand fra Floden?*
19 Din ondskab burde retlede dig,og din egen troløshed burde irettesætte dig.
Forstå og indse hvor ondt og bittert det er+at forlade Jehova din Gud;du har ikke frygtet* mig,’+ erklærer Den Suveræne Herre, Hærstyrkers Gud, Jehova.
20 ‘For længe siden knuste jeg dit åg+og rev dine lænker af.
Men du sagde: “Jeg vil ikke tjene dig.”
På alle de høje bakker og under alle de frodige træer+lå du henslængt og prostituerede dig.+
21 Jeg plantede dig som en udsøgt rød vin,+ en helt igennem ægte stikling;så hvordan er du blevet til vildskud på en fremmed vinstok?’+
22 ‘Selv hvis du vaskede dig med soda og brugte store mængder lud,*ville din skyld stadig være en plet foran mig,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.
23 Hvordan kan du sige: ‘Jeg har ikke gjort mig uren;jeg har ikke fulgt baalerne’?
Se hvor du har gået i dalen.
Tænk over hvad du har gjort.
Du er som en hurtig, ung kamelhoppe,der løber formålsløst frem og tilbage,
24 som et vildæsel der hører hjemme i ørkenen,der lystent snuser i vinden efter en mage.
Hvem kan holde hende tilbage når hun er i brunst?
Ingen der er ude efter hende, skal anstrenge sig.
I parringstiden* vil de finde hende.
25 Pas på at du ikke bliver barfodet,og at din strube ikke bliver tørstig.
Men du sagde: ‘Nej, det nytter ikke noget!+
Jeg er blevet forelsket i fremmede,*+og dem vil jeg følge.’+
26 Som en tyv der skammer sig når han gribes på fersk gerning,sådan er Israel blevet gjort til skamme,de og deres konger og fyrster,deres præster og profeter.+
27 De siger til et træ: ‘Du er min far’+
og til en sten: ‘Du har født mig.’
Men mig vender de ryggen til, og ikke ansigtet.+
Og når ulykken rammer dem, vil de sige:‘Kom og red os!’+
28 Hvor er så de guder du lavede dig?+
Lad dem komme hvis de kan redde dig når ulykken rammer,for du, Juda, har lige så mange guder som du har byer.+
29 ‘Hvorfor bliver I ved med at anklage mig?
Hvorfor har I alle sammen gjort oprør mod mig?’+ siger Jehova.
30 Jeg har forgæves slået jeres sønner.+
De tog ikke imod retledning;+jeres eget sværd har dræbt jeres profeter+som en hærgende løve.
31 I der hører til denne generation, tænk over Jehovas ord.
Er jeg blevet som en ørken for Israel,eller som et land med knugende mørke?
Hvorfor har mit folk sagt: ‘Vi går hvor det passer os.
Vi kommer ikke tilbage til dig’?+
32 Kan en jomfru glemme sine smykker,en brud sine brystbånd?*
Og dog har mit eget folk glemt mig i utallige dage.+
33 Hvor er du dygtig, kvinde, til at finde vej når du er ude efter kærlighed!
Du har lært dig selv at gå på ondskabens veje.+
34 Selv dine skørter er plettede af blod fra uskyldige fattige mennesker.+
De blev ikke taget i at begå indbrud,og alligevel er deres blod på alle dine skørter.+
35 Men du siger: ‘Jeg er uskyldig.
Hans vrede har sikkert vendt sig fra mig.’
Nu bringer jeg dig for rettenfordi du siger: ‘Jeg har ikke syndet.’
36 Hvorfor tager du så let på din vaklende kurs?
Du vil skamme dig over Egypten,+ligesom du skammede dig over Assyrien.+
37 Også af den grund skal du gå ud med hænderne på hovedet,+for Jehova har forkastet dem du stoler på;dem vil du ikke få nogen gavn af.”
Fodnoter
^ Eller “din loyale kærlighed”.
^ Bogst.: “arv”.
^ Eller “øer”.
^ Eller “udhugget”, sandsynligvis i klippegrund.
^ Eller “Memphis”.
^ Dvs. Eufrat.
^ Shihor var en gren af Nilen.
^ Se Ordforklaring.
^ Eller “sæbe”.
^ Bogst.: “hendes måned”.
^ Eller “fremmede guder”.
^ Eller “sit bryllupsskærf”.
