Jeremias 20:1-18

  • Pashkur slår Jeremias (1-6)

  • Jeremias kan ikke holde op med at forkynde (7-13)

    • Guds budskab er som en brændende ild (9)

    • Jehova er som en frygtindgydende kriger (11)

  • Jeremias’ klage (14-18)

20  Præsten Pashkur, Immers søn, som også var overopsynsmand i Jehovas hus, hørte det Jeremias profeterede.  Så slog Pashkur profeten Jeremias og satte ham i gabestokken+ ved Den Øvre Benjaminport i Jehovas hus.  Men dagen efter da Pashkur slap Jeremias ud af gabestokken, sagde Jeremias til ham: “Jehova kalder dig ikke Pashkur, men har givet dig navnet ‘Skræk og rædsel alle steder’.+  For Jehova siger: ‘Jeg gør dig til skræk og rædsel for dig selv og for alle dine venner, og de skal falde for deres fjenders sværd mens du ser det.+ Jeg vil overgive hele Juda til Babylons konge, og han vil føre dem i eksil til Babylon og slå dem ihjel med sværd.+  Jeg vil give denne bys velstand, alle dens rigdomme og skatte og Judas kongers værdier til deres fjender.+ De vil tage dem og føre dem til Babylon.+  Og du, Pashkur, og alle der bor i dit hus, vil blive ført i fangenskab. Du vil komme til Babylon, og der vil du dø og blive begravet sammen med alle dine venner fordi du har profeteret løgn for dem.’”+   Du har narret mig, Jehova, og jeg lod mig narre. Du har brugt din styrke imod mig, og du fik overtaget.+ Jeg er blevet til grin dagen lang;alle gør nar af mig.+   Hver gang jeg taler, må jeg skrige og råbe:“Vold og ødelæggelse!” På grund af Jehovas ord er jeg blevet hånet og fornærmet dagen lang.+   Så jeg sagde: “Jeg vil ikke nævne ham,og jeg vil ikke mere tale i hans navn.”+ Men i mit hjerte blev hans ord som en brændende ild der var lukket inde i mine knogler,og jeg blev træt af at holde det tilbage;jeg kunne ikke længere klare det.+ 10  For jeg hørte mange ondskabsfulde rygter;skræk og rædsel omgav mig.+ “Fordøm ham, lad os fordømme ham!” Alle der sagde at de ønskede mig fred, ventede bare på mit fald:+ “Måske gør han noget dumtså vi kan få ram på ham og hævne os på ham.” 11  Men Jehova var med mig som en frygtindgydende kriger.+ Derfor vil de der forfølger mig, snuble og ikke få ram på mig.+ De vil blive gjort grundigt til skamme, for det vil ikke lykkes for dem. Deres evige ydmygelse vil ikke blive glemt.+ 12  Men du, Hærstyrkers Gud, Jehova, undersøger den retfærdige;du ser de inderste tanker* og hjertet.+ Lad mig se at du tager hævn over dem,+for jeg har lagt min sag frem for dig.+ 13  Syng for Jehova! Lovpris Jehova! For han har reddet den fattige fra de onde. 14  Forbandet være den dag jeg blev født! Den dag min mor fødte mig, skal ikke være velsignet!+ 15  Forbandet være den mand der kom med den gode nyhed til min far: “Du har fået en søn, en dreng!”,noget der gjorde ham meget glad. 16  Lad den mand blive som de byer Jehova har omstyrtet uden at fortryde. Lad ham høre et skrig om morgenen og et krigssignal ved middagstid. 17  Hvorfor tog han ikke mit liv da jeg var i min mors mave,så hun var blevet mit gravstedog aldrig havde født mig?+ 18  Hvorfor skulle jeg ud af hendes mavefor at se problemer og sorg,for at ende mine dage i skam?+

Fodnoter

Eller “de inderste følelser”. Bogst.: “nyrerne”.