Jeremias 23:1-40

  • Gode og dårlige hyrder (1-4)

  • Sikkerhed under den ‘retfærdige spire’ (5-8)

  • Falske profeter fordømmes (9-32)

  • Jehovas “byrde” (33-40)

23  “Ulykken skal ramme de hyrder der ødelægger og spreder fårene på min græsgang!” erklærer Jehova.+  Derfor siger Jehova, Israels Gud, om de hyrder der leder hans folk: “I har spredt mine får, I har fordrevet dem, og I har ikke taget jer af dem.”+ “Så nu vil jeg tage mig af jer og straffe jer for jeres onde handlinger,” erklærer Jehova.  “Derefter vil jeg samle resten af mine får fra alle de lande som jeg har fordrevet dem til,+ og jeg vil føre dem tilbage til deres græsgang,+ og de skal få afkom og blive mange.+  Og jeg vil sætte hyrder over dem som virkelig vil lede dem.+ De skal ikke længere være bange eller skrækslagne, og der skal ikke mangle nogen af dem,” erklærer Jehova.  “Den tid kommer,” erklærer Jehova, “hvor jeg vil lade en retfærdig spire* vokse frem af Davids slægt.+ Ja, en konge skal herske+ med visdom og dømme med ret og retfærdighed i landet.+  I hans dage vil Juda blive frelst,+ og Israel vil bo trygt.+ Og han vil få navnet ‘Jehova er vores retfærdighed’.”+  “Men der kommer dage,” erklærer Jehova, “hvor man ikke længere vil sige: ‘Så sandt Jehova lever, ham der førte Israels folk ud af Egypten!’+  I stedet vil man sige: ‘Så sandt Jehova lever, ham der førte efterkommerne af Israels hus ud og hjem fra Nordens land’ – og fra alle de lande som jeg har fordrevet dem til. Og de skal bo i deres eget land.”+  Angående profeterne: Mit hjerte er knust inden i mig. Alle mine knogler ryster. Jeg er som en fuld mand,som en mand der er slået omkuld af vin,på grund af Jehova og på grund af hans hellige ord. 10  For landet er fyldt med ægteskabsbrydere;+på grund af forbandelsen er landet i sorg,+og græsgangene i ørkenen er visnet bort.+ De følger en ond kurs og misbruger deres magt. 11  “Både profeter og præster er besmittede.*+ Selv i mit eget hus har jeg fundet deres ondskab,”+ erklærer Jehova. 12  “Derfor skal deres sti blive glat og mørk;+man vil skubbe til dem så de falder. For jeg vil bringe ulykke over demi regnskabets år,” erklærer Jehova. 13  “Og hos Samarias+ profeter har jeg set noget frastødende. De profeterer i Baals navnog vildleder mit folk, Israel. 14  Og blandt Jerusalems profeter har jeg set grufulde ting. De begår ægteskabsbrud+ og vandrer i løgn;+de opmuntrer* dem der handler ondt,og de vender ikke om fra deres ondskab. For mig er de alle som Sodoma,+og indbyggerne er som Gomorra.”+ 15  Derfor siger Hærstyrkers Gud, Jehova, om profeterne: “Jeg giver dem malurt at spiseog forgiftet vand at drikke.+ For frafaldet har bredt sig fra Jerusalems profeter til hele landet.” 16  Her er hvad Hærstyrkers Gud, Jehova, siger: “Hør ikke på profeternes ord, dem der profeterer for jer.+ De fører jer bag lyset.* De syner de fortæller om, kommer fra deres eget hjerte,+ikke fra Jehovas mund.+ 17  Igen og igen siger de til dem der er respektløse over for mig:‘Jehova har sagt: “I vil få fred.”’+ Og til alle der følger deres eget stædige hjerte, siger de:‘I vil ikke blive ramt af nogen ulykke.’+ 18  For hvem har stået i Jehovas nærmeste kredsog set og hørt hans ord? Hvem har lyttet til hans ord og adlydt det? 19  Jehovas vrede vil bryde ud som en storm;som en hvirvelstorm vil den hvirvle ned over hovedet på de onde.+ 20  Jehovas vrede vender ikke omfør han har udført og gennemført sit hjertes tanker. I de sidste dage vil I forstå det fuldt ud. 21  Jeg sendte ikke profeterne, alligevel løb de. Jeg talte ikke til dem, alligevel profeterede de.+ 22  Men hvis de havde stået i min nærmeste kreds,ville de have ladet mit folk høre mine ordog fået dem til at vende om fra deres onde vej og deres onde handlinger.”+ 23  “Er jeg kun Gud på nært hold?” erklærer Jehova. “Er jeg ikke også Gud på lang afstand?” 24  “Kan nogen skjule sig på et hemmeligt sted hvor jeg ikke kan se ham?”+ erklærer Jehova. “Fylder jeg ikke himlen og jorden?”+ erklærer Jehova. 25  “Jeg har hørt de profeter der profeterer løgne i mit navn, sige: ‘Jeg har haft en drøm! Jeg har haft en drøm!’+ 26  Hvor længe endnu vil profeternes hjerter være opsat på at profetere løgne? De profeterer deres eget hjertes bedrag.+ 27  Med de drømme som de fortæller hinanden, forsøger de at få mit folk til at glemme mit navn, ligesom deres fædre glemte mit navn på grund af Baal.+ 28  Lad den profet der har en drøm, fortælle drømmen, men den der har mit ord, skal holde sig til sandheden når han taler mit ord.” “Hvad har strået og kernen tilfælles?” erklærer Jehova. 29  “Er mit ord ikke ligesom en ild,”+ erklærer Jehova, “og som en smedehammer der knuser klippen?”+ 30  “Derfor er jeg imod profeterne,” erklærer Jehova, “som stjæler mine ord fra hinanden.”+ 31  “Jeg er imod profeterne,” erklærer Jehova, “dem som bruger tungen til at sige: ‘Han erklærer!’”+ 32  “Jeg er imod de profeter som har løgnagtige drømme,” erklærer Jehova, “og som fortæller om dem og vildleder mit folk med deres løgne og deres praleri.”+ “Men jeg har ikke sendt dem eller befalet dem det. Så de er overhovedet ikke til nytte for folket,”+ erklærer Jehova. 33  “Når folket eller en profet eller en præst spørger dig: ‘Hvad er Jehovas byrde?’,* skal du svare dem: ‘“Det er jer der er byrden! Og jeg vil kaste jer fra mig,”+ erklærer Jehova.’ 34  Hvis en profet eller en præst eller nogen blandt folket siger: ‘Dette er Jehovas byrde!’,* vil jeg vende mig mod den mand og hans husstand. 35  Til hinanden og til jeres bror siger I: ‘Hvad har Jehova svaret? Og hvad har Jehova sagt?’ 36  Men I skal holde op med at tale om Jehovas byrde,* for byrden er den enkeltes eget ord, og I har ændret ordene fra den levende Gud, Hærstyrkers Jehova, vores Gud. 37  Her er hvad du skal sige til profeten: ‘Hvilket svar har Jehova givet dig? Og hvad har Jehova sagt? 38  Hvis I bliver ved med at sige “Jehovas byrde!”,* så siger Jehova til jer: “I siger: ‘Dette ord er Jehovas byrde’,* selvom jeg sagde til jer at I ikke måtte sige ‘Jehovas byrde!’* 39  Derfor vil jeg løfte jer op og kaste jer væk fra mig, både jer og den by jeg gav jer og jeres forfædre. 40  Og jeg vil lade jer blive ramt af evig skam og en ydmygelse som aldrig vil blive glemt.”’”+

Fodnoter

Eller “arving”.
Eller “frafaldne”.
Bogst.: “styrker hænderne på”.
Eller “fylder jer med tomme forhåbninger”.
Eller “byrdefulde budskab”. Det hebraiske ord har en dobbelt betydning: “et tungtvejende budskab fra Gud” eller “noget byrdefuldt”.
Eller “byrdefulde budskab”.
Eller “byrdefulde budskab”.
Eller “byrdefulde budskab”.
Eller “byrdefulde budskab”.
Eller “byrdefulde budskab”.