Jeremias 34:1-22

  • Domsbudskab til Sidkija (1-7)

  • Pagt om at give trælle frihed brydes (8-22)

34  Her er det ord der kom til Jeremias fra Jehova mens Babylons kong Nebukadnesar* og hele hans hær og alle jordens kongeriger under hans herredømme og alle folkeslagene kæmpede mod Jerusalem og alle de omkringliggende byer:+  “Sådan siger Jehova, Israels Gud: ‘Gå hen og sig til Judas kong Sidkija:+ “Jehova siger: ‘Jeg overgiver denne by til Babylons konge, og han skal brænde den ned.+  Du vil ikke undslippe ham, for du vil blive fanget og overgivet til ham.+ Og du skal se Babylons konge i øjnene, og han skal tale med dig ansigt til ansigt, og du vil blive ført til Babylon.’+  Men hør Jehovas ord, Sidkija, Judas konge: ‘Her er hvad Jehova siger om dig: “Du kommer ikke til at miste livet på grund af sværdet.  Du skal dø i fred,+ og man vil afholde en ceremoni hvor der bliver brændt røgelse for dig, ligesom man gjorde for dine fædre, de konger der var før dig, og man vil sørge over dig og sige: ‘Åh, herre!’ For ‘jeg har talt’, erklærer Jehova.”’”’”  Så sagde profeten Jeremias alt dette til Sidkija, Judas konge, i Jerusalem  mens Babylons konges hære kæmpede mod Jerusalem og mod alle de byer i Juda der var tilbage,+ mod Lakish+ og mod Azeka;+ for det var de eneste befæstede byer der var tilbage i Juda.  Dette er det ord der kom til Jeremias fra Jehova efter at kong Sidkija havde indgået en pagt med hele befolkningen i Jerusalem om at udråbe frihed for deres trælle.+  Alle skulle frigive deres hebraiske trælle, både mænd og kvinder, så ingen havde en jødisk landsmand som træl. 10  Alle fyrsterne og hele befolkningen adlød. De var gået ind på pagten om at alle skulle frigive deres trælle og trælkvinder og ikke længere have dem som trælle. De adlød og lod dem gå. 11  Men senere hentede de deres frigivne trælle og trælkvinder tilbage og tvang dem til at være trælle igen. 12  Så kom Jehovas ord til Jeremias fra Jehova: 13  “Sådan siger Jehova, Israels Gud: ‘Jeg indgik en pagt med jeres forfædre+ den dag jeg førte dem ud af Egypten, ud af slavehuset.+ Jeg sagde: 14  “Ved slutningen af hvert syvende år skal enhver af jer frigive sin hebraiske bror som er blevet solgt til jer, og som har tjent jer i seks år. I skal frigive ham.”+ Men jeres forfædre lyttede ikke til mig og åbnede ikke deres ører. 15  Og for nylig* vendte I om og gjorde det der var rigtigt i mine øjne, ved at udråbe frihed for jeres landsmænd, og I indgik en pagt foran mig i det hus der bærer mit navn. 16  Men så ombestemte I jer og vanhelligede mit navn+ ved at hente de trælle og trælkvinder tilbage som I havde frigivet fordi de selv ønskede det, og I tvang dem til at være trælle igen.’ 17  Derfor siger Jehova: ‘I har ikke adlydt mig og udråbt frihed for jeres brødre og jeres landsmænd.+ Så nu vil jeg udråbe frihed for jer,’ erklærer Jehova, ‘til at dø på grund af sværd, pest* og hungersnød,+ og jeg vil gøre jer til et chokerende syn for alle jordens riger.+ 18  Og her er hvad der skal ske med de mænd der brød min pagt ved ikke at overholde ordene i den pagt de indgik foran mig da de skar kalven i to stykker og gik imellem de to halvdele,+ 19  nemlig Judas fyrster, Jerusalems fyrster, hofmændene, præsterne og alle folk i landet der gik imellem kalvens to halvdele: 20  Jeg vil overgive dem til deres fjender og til dem der er ude på at tage deres liv, og deres lig skal blive til føde for himlens fugle og for jordens dyr.+ 21  Og jeg vil overgive Judas konge Sidkija og hans fyrster til deres fjender og til dem der er ude på at tage deres liv, og til Babylons konges+ hær, som nu trækker sig tilbage fra jer.’+ 22  ‘Jeg giver dem en befaling,’ erklærer Jehova, ‘og jeg fører dem tilbage til denne by, og de skal kæmpe mod den og indtage den og nedbrænde den.+ Og jeg gør Judas byer til en ødemark, uden indbyggere.’”+

Fodnoter

Bogst.: “Nebukadrezar”. En alternativ stavemåde.
Bogst.: “i dag”.
Eller “sygdom”.