Jeremias 40:1-16

  • Nebuzaradan befrier Jeremias (1-6)

  • Gedalja sættes over landet (7-12)

  • Komplot mod Gedalja (13-16)

40  Det ord der kom til Jeremias fra Jehova efter at Nebuzaradan,+ chefen for vagtstyrken, havde løsladt ham i Rama.+ Han havde ført ham dertil i håndjern, og Jeremias var blandt alle de fanger fra Jerusalem og Juda der skulle føres i eksil til Babylon.  Chefen for vagtstyrken hentede Jeremias og sagde til ham: “Jehova din Gud forudsagde den ulykke der skulle ramme stedet her,  og Jehova har ladet det gå som han sagde, fordi I syndede mod Jehova og ikke adlød ham. Det er derfor I er blevet ramt af det her.+  I dag slipper jeg dig fri af dine håndjern. Hvis du vil følge med mig til Babylon, så kom. Jeg skal nok passe på dig. Men hvis du ikke vil med mig til Babylon, så lad være. Hele landet ligger åbent for dig. Tag hen hvor du har lyst.”+  Da Jeremias tøvede med at vende tilbage, sagde Nebuzaradan: “Tag tilbage til Gedalja,+ søn af Ahikam,+ Shafans+ søn, som Babylons konge har sat over Judas byer, og bo hos ham blandt folket, eller tag hen hvor du har lyst.” Chefen for vagtstyrken gav ham så noget mad og en gave og lod ham gå.  Så tog Jeremias hen til Gedalja, Ahikams søn, i Mispa+ og boede hos ham blandt dem der var tilbage i landet.  Senere hørte alle hærførerne rundt om i landet og deres soldater at Babylons konge havde sat Gedalja, Ahikams søn, over landet og over de fattige mænd, kvinder og børn i landet, dem der ikke var blevet deporteret til Babylon.+  Så de kom til Gedalja i Mispa.+ De der kom, var Ismael,+ søn af Netanja; Johanan+ og Jonatan, Kareas sønner; Seraja, søn af Tanhumet; Efaj fra Netofas sønner og Jezanja,+ søn af maakatitten, og deres mænd.  Gedalja, søn af Ahikam, Shafans søn, sværgede over for dem og deres mænd og sagde: “I skal ikke være bange for at tjene kaldæerne. Bliv boende i landet og tjen Babylons konge, så vil det gå jer godt.+ 10  Selv vil jeg bo i Mispa så jeg kan repræsentere jer over for* de kaldæere der kommer til os. Men I skal samle vin, sommerfrugt og olie i jeres krukker og bo i de byer som I har overtaget.”+ 11  Alle de jøder der var i Moab, Ammon og Edom og i andre lande, hørte også at Babylons konge havde ladet nogle blive tilbage i Juda, og at han havde sat Gedalja, søn af Ahikam, Shafans søn, over dem. 12  Derfor vendte alle jøderne tilbage fra de steder de var blevet fordrevet til, og de kom til Juda, til Gedalja i Mispa. Og de indsamlede store mængder vin og sommerfrugt. 13  Johanan, der var søn af Karea, og alle hærførerne rundt om i landet kom til Gedalja i Mispa. 14  De sagde til ham: “Du er vel klar over at Baalis, ammonitternes+ konge, har sendt Ismael, Netanjas søn, for at slå dig ihjel?”+ Men Gedalja, Ahikams søn, troede ikke på dem. 15  Så sagde Johanan, Kareas søn, i hemmelighed til Gedalja i Mispa: “Lad mig tage ud og dræbe Ismael, Netanjas søn. Ingen vil få det at vide. Hvorfor skulle han slå dig ihjel, og hvorfor skulle alle i Juda som har samlet sig om dig, blive spredt, og de der er tilbage af Juda, gå til grunde?” 16  Men Gedalja,+ Ahikams søn, sagde til Johanan, Kareas søn: “Det må du ikke gøre, for det du siger om Ismael, passer ikke.”

Fodnoter

Bogst.: “stå foran”.