Jeremias 42:1-22

  • Folket anmoder Jeremias om at bede Gud om vejledning (1-6)

  • Jehova svarer: “Tag ikke til Egypten” (7-22)

42  Alle hærførerne og Johanan,+ Kareas søn, og Jezanja, Hoshajas søn, og hele folket, fra den mindste til den største, kom nu  til profeten Jeremias og sagde: “Lyt til vores anmodning, og bed til Jehova din Gud for os, for alle der er tilbage. Som du selv kan se, er vi ikke så mange som vi har været.+  Må Jehova din Gud fortælle os hvilken vej vi skal gå, og hvad vi skal gøre.”  Profeten Jeremias svarede dem: “Jeg vil gøre som I siger, og bede til Jehova jeres Gud. Hvert ord Jehova svarer jer, vil jeg fortælle jer. Jeg vil ikke skjule noget for jer.”  De sagde til Jeremias: “Må Jehova være et pålideligt og trofast vidne imod os og straffe os hvis vi ikke gør nøjagtigt som Jehova din Gud befaler gennem dig.  Uanset om vi synes om det eller ej, vil vi adlyde Jehova vores Gud, som vi sender dig til, så det kan gå os godt fordi vi gør som Jehova vores Gud siger.”  Ti dage senere kom Jehovas ord til Jeremias.  Så han tilkaldte Johanan, Kareas søn, og alle hærførerne der var sammen med ham, og hele folket, fra den mindste til den største.+  Han sagde til dem: “Hør hvad Jehova siger, Israels Gud, som I sendte mig til for at bede om hans velvilje: 10  ‘Hvis I bliver boende i dette land, så vil jeg bygge jer op og ikke rive jer ned, og jeg vil plante jer og ikke rykke jer op. Jeg vil fortryde* den ulykke jeg har bragt over jer.+ 11  Vær ikke bange for Babylons konge, som I frygter.’+ ‘Vær ikke bange for ham,’ erklærer Jehova, ‘for jeg er med jer, og jeg vil redde jer og befri jer fra ham. 12  Og jeg vil vise jer barmhjertighed,+ og han skal være barmhjertig mod jer og lade jer vende tilbage til jeres eget land. 13  Men hvis I siger: “Nej, vi vil ikke blive her i landet!” og er ulydige mod Jehova jeres Gud 14  og siger: “Nej, vi vil hellere tage til Egypten,+ for der kommer vi hverken til at opleve krig og høre lyden af hornet eller sulte og mangle brød, så der vil vi bo”, 15  så hør Jehovas ord, I judæere der er tilbage. Her er hvad Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: “Hvis I er fast besluttet på at tage til Egypten for at bo der,* 16  så skal det sværd som I er bange for, indhente jer i Egypten, og den hungersnød som I frygter, vil følge efter jer til Egypten, og der skal I dø.+ 17  Og alle de mænd der er besluttet på at tage til Egypten for at bo der, vil dø på grund af sværd, hungersnød og pest.* Ingen af dem vil overleve eller undslippe den ulykke jeg bringer over dem.”’ 18  For her er hvad Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: ‘Ligesom min vrede og min harme blev udøst over Jerusalems indbyggere,+ sådan vil min harme blive udøst over jer hvis I tager til Egypten, og I vil blive nævnt i forbandelser, I vil blive noget man chokeres over og fordømmer,+ og I vil blive vanæret, og I kommer aldrig til at se dette sted mere.’ 19  Jehova har talt om jer, I der er tilbage af Juda. Tag ikke til Egypten. Husk at jeg i dag har advaret jer 20  om at jeres synd vil koste jer livet. For I sendte mig til Jehova jeres Gud og sagde: ‘Bed for os til Jehova vores Gud, og fortæl os alt hvad Jehova vores Gud siger, så vil vi gøre det.’+ 21  Og det har jeg i dag fortalt jer, men I vil ikke adlyde Jehova jeres Gud eller gøre noget af det han har sendt mig til jer for at sige.+ 22  Husk derfor at I kommer til at dø på grund af sværd, hungersnød og pest der hvor I ønsker at slå jer ned.”+

Fodnoter

Eller “føle sorg over”.
Eller “bo der et stykke tid”.
Eller “sygdom”.