Jeremias 8:1-22
8 “Til den tid,” erklærer Jehova, “vil Judas kongers knogler, fyrsternes knogler, præsternes knogler, profeternes knogler og Jerusalems indbyggeres knogler blive taget ud af deres grave.
2 De vil blive spredt ud for solen og månen og hele himlens hær, som de har elsket og tjent og fulgt og søgt og tilbedt.+ De vil ikke blive samlet og heller ikke begravet. De vil blive til gødning på jorden.”+
3 “Og den rest der overlever, de der bliver tilbage af denne onde slægt, vil foretrække døden frem for livet alle de steder jeg fordriver dem til,” erklærer Jehova, Hærstyrkers Gud.
4 “Og du skal sige til dem: ‘Jehova siger:
“Hvis man falder, vil man så ikke rejse sig igen?
Hvis den ene vender om, vil den anden så ikke også vende om?
5 Hvorfor bliver dette folk, Jerusalem, ved med at være utro?
De holder fast ved bedrag;de nægter at vende om.+
6 Jeg lyttede og hørte efter, men det de sagde, var ikke rigtigt.
Ikke én angrede sin ondskab og sagde: ‘Hvad har jeg dog gjort?’+
De bliver ved med at gøre som alle andre, som en hest der stormer frem i kampen.
7 Selv storken på himlen kender sine fastsatte tider,turtelduen og mursejleren og droslen* overholder den tid hvor de skal vende tilbage.*
Men mit folk kender ikke tiden for Jehovas dom.”’+
8 ‘Hvordan kan I sige: “Vi er vise, og vi har Jehovas lov”?*
De skriftlærdes* løgnegriffel*+ er jo kun blevet brugt til at nedskrive løgn.
9 De vise er blevet gjort til skamme.+
De er blevet skrækslagne og vil blive fanget.
De har forkastet Jehovas ord,så hvilken visdom har de?
10 Derfor vil jeg give deres koner til andre mænd,deres marker til andre ejere.+
Alle, fra den mindste til den største, skaffer sig uærlig fortjeneste,+alle, fra profet til præst, snyder og bedrager.+
11 Og de prøver at helbrede mit folks datters sammenbrud* på en let* måde ved at sige:“Der er fred! Der er fred!”
– når der ikke er fred.+
12 Skammer de sig over deres afskyelige handlinger?
De skammer sig overhovedet ikke!
De ved ikke engang hvad skam er!+
Så de skal falde blandt de faldne.
Når jeg straffer dem, vil de snuble,’+ siger Jehova.
13 ‘Når jeg indsamler dem, vil jeg gøre det af med dem,’ erklærer Jehova.
‘Der vil hverken være druer tilbage på vinstokken eller figner på figentræet, og bladene skal visne.
Og det jeg gav dem, vil de miste.’”
14 “Hvorfor sidder vi her?
Lad os samle os og gå ind i de befæstede byer+ og dø.
For Jehova vores Gud vil gøre det af med os,og han giver os forgiftet vand at drikke+fordi vi har syndet mod Jehova.
15 Vi håbede på fred, men der kom ikke noget godt,på en tid med helbredelse, men nu er der rædsel!+
16 Fra Dan høres hestenes prusten.
Ved lyden af hingstenes vrinskenskælver hele landet.
De kommer og fortærer landet og alt hvad der er i det,byen og dem der bor i den.”
17 “For jeg sender slanger imod jer,giftslanger som man ikke kan besværge,og de skal bide jer,” erklærer Jehova.
18 Min sorg er uhelbredelig;mit hjerte er sygt.
19 Fra et fjernt land høres et råb om hjælpfra mit folks datter:
“Er Jehova ikke på Zion?
Er hendes konge der ikke?”
“Hvorfor har de krænket mig med deres gudebilleder,med deres værdiløse fremmede guder?”
20 “Høsten er forbi, sommeren er slut,men vi er ikke blevet reddet!”
21 Jeg er knust over mit folks datters sammenbrud;+jeg er nedtrykt.
Jeg er grebet af rædsel.
22 Er der ingen balsam* i Gilead?+
Eller er der ingen læge* dér?+
Hvorfor er mit folks datter ikke blevet helbredt?+
Fodnoter
^ Eller muligvis: “tranen”.
^ Eller “den tid hvor de skal trække”.
^ Eller “belæring”.
^ Eller “Sekretærernes; Skrivernes”.
^ Eller “falske pen”.
^ Eller “knoglebrud”.
^ Eller “overfladisk”.
^ Eller “lindrende salve”.
^ Eller “helbreder”.
