Job 17:1-16
17 Mit livsmod* er brudt, der er blevet slukket for mine dage;graven venter mig.+
2 Jeg er omgivet af folk der håner mig,+og jeg er tvunget til at se på* deres trodsige opførsel.
3 Tag dog imod mit pant, og behold det hos dig.
Hvem ellers vil give mig håndslag og være garant for mig?+
4 Du har holdt dømmekraften skjult for deres hjerte;+derfor ophøjer du dem ikke.
5 Nogle tilbyder at dele ud til deres venner,mens deres egne børn bliver forsømt.*
6 Gud har gjort mig til en som folkene morer sig over,*+så jeg er blevet en man spytter i ansigtet.+
7 Mine øjne sløres af sorg,+og mine lemmer er ikke andet end en skygge.
8 Retskafne mennesker stirrer forbløffet på dette,og den uskyldige er rystet over de gudløse.*
9 Den retsindige holder fast ved sin vej,+og den der har rene hænder, bliver stærkere og stærkere.+
10 Men kom bare og begynd at argumentere igen,for jeg har ikke fundet en eneste iblandt jer som er vis.+
11 Mine dage er forbi;+mine planer, mit hjertes ønsker, er blevet knust.+
12 Man gør nat til dagog siger: ‘Fordi det er mørkt, må det snart blive lyst.’
13 Når jeg har ventet lidt endnu, bliver Graven* mit hjem;+i mørket skal jeg rede min seng.+
14 Til graven+ skal jeg råbe: ‘Du er min far!’
Til maddiken: ‘Min mor og min søster!’
15 Hvor er så mit håb?+
Hvem kan få øje på et håb for mig?
16 Det* vil forsvinde bag Gravens* lukkede portenår vi alle går ned til støvet sammen.”+
Fodnoter
^ Bogst.: “Min ånd”.
^ Eller “mit øje må hvile på”.
^ Bogst.: “mens sult får deres egne sønners øjne til at svigte”.
^ Bogst.: “har gjort mig til en talemåde (et ordsprog) blandt folkene”.
^ Eller “de frafaldne”.
^ Eller “Sheol”, dvs. hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
^ Dvs. hans håb.
^ Eller “Sheols”. “Sheol” er hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
