Job 23:1-17
23 Job svarede:
2 “Også i dag vil jeg stædigt blive ved med at klage;*+jeg er udmattet af at sukke.
3 Bare jeg vidste hvor jeg kunne finde Gud!+
Så ville jeg gå hen hvor han bor.+
4 Jeg ville lægge min sag frem for hamog fremføre alle mine argumenter.
5 Så kunne jeg høre hvordan han ville svare mig,og jeg ville lytte til det han sagde til mig.
6 Ville han bruge sin vældige kraft i sagen mod mig?
Nej, han ville bestemt høre på mig!+
7 Sådan kunne den retskafne få afgjort sin sag med Gud,og jeg ville én gang for alle blive frikendt af min Dommer.
8 Men hvis jeg går mod øst, så er han der ikke.
Går jeg tilbage igen, finder jeg ham heller ikke.
9 Når han arbejder oppe mod nord,* kan jeg ikke se ham;når han vender sig mod syd,* ser jeg ham stadig ikke.
10 Men han ved hvilken vej jeg er gået.+
Når han har prøvet mig, kommer jeg ud som rent guld.+
11 Mine fødder har nøje fulgt hans fodspor,jeg har holdt mig til hans vej uden at afvige fra den.+
12 Jeg har ikke givet slip på hans læbers bud.
Jeg har værdsat hans ord,+ respekteret dem mere end det var forlangt af mig.
13 Men når han har truffet en beslutning, hvem kan så sætte sig op imod ham?+
Når der er noget han ønsker at gøre, så gør han det.+
14 Han vil gennemføre alt det han har besluttet om mig,og der venter mig meget mere fra hans side.
15 Det er derfor jeg er så bange for ham,og når jeg tænker på ham, vokser min angst.
16 Gud har gjort mig bange,Den Almægtige har taget modet fra mig.
17 Men jeg er endnu ikke gjort tavs af mørketeller af de skygger der har lagt sig over mit ansigt.
Fodnoter
^ Eller “er min klage genstridig”.
^ Bogst.: “arbejder til venstre”.
^ Bogst.: “mod højre”.
