Job 24:1-25

  • Jobs svar fortsætter (1-25)

    • ‘Hvorfor fastsætter Gud ikke et tidspunkt?’ (1)

    • Siger at Gud accepterer ondskaben (12)

    • Syndere elsker mørke (13-17)

24  Hvorfor fastsætter Den Almægtige ikke et tidspunkt?+ Hvorfor ser de der kender ham, ikke hans dag?*   Der er folk som flytter markskel;+de stjæler får og fører dem over på deres egen græsgang.   De trækker afsted med det faderløse barns æselog tager enkens okse som pant.+   De skubber de fattige væk fra vejen;de hjælpeløse på jorden må gemme sig for dem.+   De fattige må lede efter mad i ødemarken ligesom vildæsler,+de samler føde i ørkenen til deres børn.   De må høste på en andens mark*og samle det der er tilbage på de ondes vinmark.   Om natten må de ligge nøgne, uden tøj på;+de har ikke noget at tage over sig når det er koldt.   De bliver gennemblødt når der er skybrud i bjergene;de trykker sig ind mod klipperne fordi de ikke har andet ly.   Barnet der ikke har nogen far, bliver revet væk fra sin mors bryst,+og de fattiges tøj bliver taget som sikkerhed for lån+ 10  så de bliver tvunget til at gå nøgne omkring, helt uden tøj,mens de bærer på neg og selv sulter. 11  I middagsheden slider og slæber de mellem terrassernes mure;*de træder druer i persekarrene, men selv får de ikke noget at drikke.+ 12  Inde i byen bliver de døende ved med at jamre,og de dødeligt sårede råber om hjælp,+men i Guds øjne er der ikke noget galt.* 13  Der er nogle der hader lyset,+de anerkender ikke dets veje,og de følger ikke dets stier. 14  Morderen står op så snart det bliver lyst,han slår hjælpeløse og fattige mennesker ihjel,+og om natten går han på tyvetogt. 15  Den utro ægtemand holder øje med hvornår det bliver mørkt.+ Han siger: ‘Der er ingen der ser mig!’+ og dækker ansigtet til. 16  Når det er mørkt, bryder tyvene ind i* andres hjem. Om dagen holder de sig hjemme bag lukkede døre,for de er lyssky.+ 17  Når det bliver morgen, er dagen slut for dem,*nattemørkets farer er de derimod godt kendt med. 18  Men de vil hurtigt forsvinde, båret væk af en vandstrøm.* Den jord de ejer i landet, vil blive forbandet.+ De vender aldrig tilbage til deres vingårde. 19  Ligesom tørke og hede fjerner den smeltede sne,sådan opsluger Graven* dem der har syndet!+ 20  Synderens mor* vil glemme ham; han bliver et festmåltid for maddiken. Han vil ikke længere blive husket.+ Og uretfærdigheden vil blive knækket som et træ. 21  Han udnytter den kvinde der ikke kan få børn,og han tager ikke hensyn til enken. 22  Med sin store kraft vil Gud* fjerne de magtfulde. Selv hvis de rejser sig, kan de ikke være sikre på deres liv. 23  Gud* lader dem føle sig trygge og sikre på sig selv,+men han holder øje med alt hvad de gør.*+ 24  I et lille stykke tid har de succes, men så er de ikke mere.+ De bliver ydmyget+ og kappet af som alle andre,skåret af som toppen af kornaks. 25  Hvem kan nu bevise at jeg lyver,eller gendrive det jeg har sagt?”

Fodnoter

Dvs. hans domsdag.
Eller muligvis: “høste foder på marken”.
Eller muligvis: “presser de olie mellem terrassernes mure”.
Eller muligvis: “Gud retter ikke anklager mod nogen”.
Bogst.: “graver han sig ind i”.
Bogst.: “Morgen er det samme som dystert mørke for dem”.
Bogst.: “Han er hurtig på vandenes overflade”.
Eller “Sheol”, dvs. hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
Bogst.: “Livmoderen”.
Bogst.: “Han”.
Bogst.: “Han”.
Bogst.: “med deres veje”.