Job 29:1-25
29 Job fortsatte nu sin tale:*
2 “Jeg ønsker mig tilbage til de måneder som nu er forbi,de dage da Gud beskyttede mig,
3 da han lod sin lampe lyse på mit hoved,da hans lys skinnede for mig så jeg kunne gå igennem mørket,+
4 da jeg havde min bedste tid,da jeg mærkede Guds venskab og han var i mit telt,+
5 da Den Almægtige stadig var med migog jeg havde mine børn* omkring mig,
6 da jeg kunne bade mine fødder i smørog strømme af olie flød ud af klipperne til mig.+
7 Når jeg gik ud til byens port+og indtog min plads på torvet,+
8 plejede de unge mænd at træde til side* når de så mig,og selv de gamle mænd rejste sig op og blev stående.+
9 Fyrster holdt op med at tale,de lagde hånden over munden.
10 Fremtrædende mænd blev tavse,deres tunge hang fast i ganen.
11 Enhver der hørte mig, talte godt om mig,og de der så mig, vidnede til min fordel,
12 for jeg reddede altid fattige der råbte på hjælp,+børn der manglede en far, ja, enhver som ikke havde nogen hjælper.+
13 Den der lå for døden, velsignede mig,+og jeg gjorde enkens hjerte glad.+
14 Jeg klædte mig i retfærdighed,min retfærdige dom var min overklædning* og min turban.
15 Jeg var øjne for den blindeog fødder for den der ikke kunne gå.
16 Jeg var en far for de fattige,+og jeg tog mig af retssager for folk jeg ikke kendte.+
17 Jeg knuste kæberne på forbryderen+og rev byttet ud mellem tænderne på ham.
18 Jeg plejede at sige: ‘Jeg får lov til at dø i mit eget hjem,*+og jeg vil få lige så mange levedage som der er sandkorn.
19 Mine rødder vil strække sig frit og finde vand,og natten lang vil der være dug på mine grene.
20 Mit omdømme vil stråle hver dag,og der vil blive ved med at komme pile fra buen i min hånd.’
21 Folk lyttede opmærksomt til mig,de ventede i spændt forventning på mine råd.+
22 Når jeg havde talt, havde de ikke mere at sige;mine ord lød godt* i deres ører.
23 De ventede på mig som på regnenog slugte mine ord som om de var forårets regn.+
24 Når jeg smilte til dem, kunne de næsten ikke tro det;mit ansigts lys gav dem nyt mod.*
25 Jeg vejledte dem som deres overhoved,og jeg var som en konge blandt sine soldater,+som en der trøster dem der sørger.+
Fodnoter
^ Eller “sit fyndige udsagn”.
^ Eller “tjenere”.
^ Bogst.: “skjulte de unge mænd sig”.
^ Eller “kappe; ærmeløse klædning”.
^ Bogst.: “Jeg vil dø i min rede”.
^ Bogst.: “dryppede”.
^ Eller muligvis: “de dæmpede ikke mit ansigts lys”.
