Job 33:1-33

  • Elihu retleder Job fordi han er selvretfærdig (1-33)

    • Der er fundet en løsesum (24)

    • Får sin ungdoms styrke tilbage (25)

33  Men Job, hør nu på mig,lyt til alt hvad jeg har at sige.   Jeg er nødt til at åbne munden,min tunge* kan ikke lade være med at tale.   Det jeg siger, udspringer af et oprigtigt hjerte,+og mine læber fortæller ærligt hvad jeg ved.   Det er Guds ånd der har frembragt mig,+og Den Almægtiges ånde der har givet mig livet.+   Svar mig hvis du kan. Læg dine argumenter frem for mig, gør dig klar til at forsvare dig.   Se, når vi står foran den sande Gud, er jeg ligesom dig,jeg er også formet af ler.+   Derfor behøver du ikke at være bange for mig,og jeg vil ikke sige noget der vil knuse dig.   Men jeg hørte hvad du sagde,ja, jeg hørte dig flere gange sige:   ‘Jeg er ren, jeg har ikke begået nogen fejl;+jeg er pletfri og har ikke gjort noget forkert.+ 10  Men Gud søger anledninger til at straffe mig,han betragter mig som sin fjende.+ 11  Han sætter mine fødder i gabestokken. Han holder øje med mig uanset hvor jeg går hen.’+ 12  Men du har ikke ret når du siger sådan. Jeg svarer dig: Gud er langt større end det dødelige menneske.+ 13  Hvorfor klager du over ham?+ Er det fordi han ikke har svaret på alt hvad du har sagt?+ 14  Gud taler både én og to gangeuden at nogen lægger mærke til det. 15  I en drøm, i et syn om natten,+når mennesker sover dybt,når de ligger i deres senge, 16  da åbner han deres ører+og indprenter dem sine formaninger* 17  for at få mennesket til at holde op med at handle forkert+og beskytte en mand mod at blive stolt.+ 18  Gud skåner hans sjæl* for at gå ned i graven,+hans liv for at blive tilintetgjort af sværdet.* 19  Et menneske kan også blive retledt af at ligge og have ondt,af at have konstante smerter i sine knogler 20  så han* væmmes ved brødog afviser selv den lækreste mad.+ 21  Hans kød svinder ind til ingenting,hans knogler, som før var skjulte, stikker nu frem.* 22  Hans sjæl* kommer tættere på graven,hans liv nærmer sig dem der bringer død. 23  Hvis der kommer en budbringer* til ham,en forsvarer, én ud af tusind,og lærer ham hvad der er ret, 24  så vil Gud vise ham sin velvilje og sige:‘Skån ham for at gå ned i graven!+ Jeg har fundet en løsesum!+ 25  Lad hans krop blive friskere* end den var i ungdommen,+lad ham få sin ungdoms styrke tilbage.’+ 26  Han vil bønfalde Gud,+ og Gud vil godkende ham,han vil råbe af glæde over at se Hans ansigt,og Gud vil igen regne det dødelige menneske for at være retfærdigt. 27  Så vil det menneske fortælle* enhver:‘Jeg har syndet+ og fordrejet sandheden,men det er ikke gået mig som jeg har fortjent.* 28  Han har løskøbt min sjæl* fra at gå ned i graven,+jeg lever og ser lyset.’ 29  Ja, alt dette gør Gudto gange, tre gange for et menneske 30  for at hente ham tilbage fra gravenså han kan blive oplyst med livets lys.+ 31  Job, lyt opmærksomt! Hør på mig! Vær stille, for jeg har mere at sige. 32  Hvis du har noget at sige, så svar mig. Tal, for jeg ser gerne at du får ret. 33  Men hvis du ikke har noget at sige, må du høre på mig. Vær stille, så vil jeg lære dig visdom.”

Fodnoter

Bogst.: “min tunge med min gane”.
Bogst.: “og sætter segl på sine formaninger til dem”.
Eller “af et våben (et kastespyd)”.
Eller “liv”.
Bogst.: “hans liv”.
Eller “er nu blottet”.
Eller “liv”.
Eller “engel”.
Eller “sundere”.
Bogst.: “synge for”.
Eller muligvis: “og det har ikke gavnet mig”.
Eller “mit liv”.