Job 36:1-33

  • Elihu priser Guds ufattelige storhed (1-33)

    • De der adlyder Gud, vil trives; de gudløse bliver forkastet (11-13)

    • ‘Hvilken lærer er som Gud?’ (22)

    • Job burde lovprise Gud (24)

    • “Gud er større end vi kan forestille os” (26)

    • Gud er herre over regnen og lynene (27-33)

36  Elihu sagde videre:   “Vær tålmodig med mig mens jeg forklarer lidt mere,for jeg har stadig noget at sige til fordel for Gud.   Jeg vil tale i detaljer om de ting jeg ved,og jeg vil slå fast at min Skaber er retfærdig.+   Det jeg siger, er sandt;det er ord fra Ham der er fuldkommen i kundskab.+   Guds magt er stor,+ og han afviser ikke nogen;hans indsigt er uden grænser.*   Han vil ikke lade de onde leve,+men de hjælpeløse skaffer han deres ret.+   Han slipper ikke de retfærdige af syne.+ Han indsætter dem som konger*+ og ophøjer dem for evigt.   Men hvis de bliver lagt i lænkerog fanget i nødens reb,   så fortæller han dem hvad de har gjort forkert,hvilke overtrædelser de har begået i deres stolthed. 10  Han åbner deres ører for retledningog befaler at de skal holde op med at handle ondt.+ 11  Hvis de adlyder ham og tjener ham,vil de leve resten af deres dage i velstand,og de vil få gode leveår.+ 12  Men hvis de ikke adlyder, vil de blive ramt af sværdet,*+de vil dø uden at have lært noget. 13  De der har et gudløst* hjerte, er fulde af bitre følelser. Selv når Han binder dem, beder de ikke om hjælp. 14  De vil dø mens de endnu er unge;+de vil ende* deres liv blandt mandlige tempelprostituerede.+ 15  Men Gud* vil redde de hjælpeløse i deres nød. Når de bliver undertrykt, vil han åbne deres øre så de hører ham. 16  Han vil trække dig væk fra fortvivlelsens rand,+hen til et sted hvor der er rigelig plads, hvor der er frit omkring dig,+og hvor du trøstes af udsøgte retter på dit bord.+ 17  Så vil du kunne glæde dig over den dom der rammer de onde,+når der afsiges dom og retten bliver håndhævet. 18  Men pas på at vreden ikke får dig til at optræde hånligt,*+og lad ikke store bestikkelser føre dig på afveje. 19  Ville dit råb om hjælpeller nogen som helst kraftanstrengelse kunne redde dig fra ulykke?+ 20  Du skal ikke længes efter natten,hvor mennesker forsvinder fra deres sted. 21  Pas på at du ikke slår ind på en ond kursog vælger den frem for lidelser.+ 22  Se hvor ophøjet Gud er i sin magt!Hvilken lærer er som ham? 23  Hvem har bestemt hvilken vej han skal gå,*+eller sagt til ham: ‘Det du har gjort, er forkert’?+ 24  Glem ikke at lovprise alt det han gør,+det som mennesker har sunget sange om.+ 25  Hele menneskeheden har set det,dødelige mennesker beundrer det på afstand. 26  Ja, Gud er større end vi kan forestille os,+antallet af hans år kan ikke udforskes.+ 27  Han trækker vanddråberne op,+hans tåge fortættes som regn. 28  Skyerne lader regnen strømme ned,+de lader den skylle ned over menneskene. 29  Kan nogen fatte skylaget,forklare tordenen fra hans telt?*+ 30  Se hvordan han lader lynet+ fare hen over skyerne*og dækker havets dybder* med vand. 31  Sådan holder han folkeslag i live*og giver dem rigeligt med mad.+ 32  Med sine hænder skærmer han for lynet,og han retter det mod dets mål.+ 33  Hans torden fortæller om ham,selv kvæget ved hvem* der er på vej.

Fodnoter

Bogst.: “han er mægtig i hjertets kraft”.
Eller muligvis: “han indsætter konger”.
Eller “af et våben (et kastespyd)”.
Eller “frafaldent”.
Eller “tilbringe”.
Bogst.: “Han”.
Eller “klappe hånligt i hænderne”.
Eller muligvis: “kritiseret hans handlinger; krævet ham til regnskab for hans vej”.
Bogst.: “hytte”.
Bogst.: “lyset brede sig over det”.
Bogst.: “rødder”.
Eller muligvis: “taler han folkenes sag”.
Eller muligvis: “hvad”.