Job 39:1-30
39 Ved du hvornår stenbukkene føder?+
Har du set en hjort føde sine kid?+
2 Tæller du månederne hvor de er drægtige?
Kender du det tidspunkt hvor de føder?
3 De krummer sig sammen når de føder,og så er deres fødselsveer overstået.
4 Deres unger bliver stærke mens de vokser op i det åbne land;så løber de væk og kommer ikke tilbage.
5 Hvem har sat vildæslet* fri?+Hvem har løst det vilde æsels bånd?
6 Jeg har givet det ørkensletten som hjemog saltlandet som bolig.
7 Det ler ad byen og dens larm;det ignorerer æseldriverens råb.
8 Det strejfer omkring i bjergene og søger efter steder at græsse,det leder efter hver eneste grønne plante.
9 Er vildoksen villig til at tjene dig?+
Mon den vil overnatte i din stald?*
10 Kan du binde en vildokse med reb og få den til at pløje for dig?Vil den følge efter dig ned i dalen for at harve?*
11 Vil du stole på dens mange kræfterog lade den gøre dit hårde arbejde?
12 Vil du betro den at bringe din høst hjem?Vil den komme hen til din tærskeplads med kornet?
13 Strudsen basker glad med sine vinger,men kan dens fjerdragt og svingfjer måle sig med storkens?+
14 Den efterlader sine æg på jordenog holder dem varme i støvet.
15 Den glemmer at en fod kan knuse dem,og at et vildt dyr kan træde på dem.
16 Den er hård ved sine unger, som om de ikke var dens egne.+
Den er ikke bange for at dens slid skal være forgæves,
17 for Gud har holdt visdommen tilbage fra den,*har ikke givet den nogen forstand.
18 Men når den rejser sig op og basker med vingerne,ler den ad hesten og dens rytter.
19 Er det dig der giver hesten dens styrke?+
Klæder du dens hals med en brusende manke?
20 Kan du få den til at springe som en græshoppe?
Dens stolte prusten spreder skræk.+
21 I dalen står den triumferende og stamper i jorden,+den stormer ud i kampen.*+
22 Den ler ad frygt og er ikke bange for noget.+
Den vender ikke om på grund af sværdet.
23 Pilekoggeret rasler imod den,spyddet og kastespyddet glimter.
24 Dirrende af spænding bruser den frem,*den kan ikke stå stille når* hornet lyder.
25 Når der bliver blæst i hornet, vrinsker den ivrigt ‘ja-ah!’
Den lugter kampen på lang afstand,hører hærførernes brøl og krigsråbet.+
26 Er det din forstand der får falken til at svæve,til at brede sine vinger ud mod syd?
27 Eller er det på din ordre at ørnen flyver opad+og bygger sin rede højt oppe?+
28 Den tilbringer natten på en tinde,bor i sin fæstning oppe på en stejl klippe.*
29 Derfra søger den efter føde,+dens øjne spejder vidt omkring.
30 Dens unger nipper blod i sig,og hvor der er døde kroppe, dér er den.”+
Fodnoter
^ Eller “onageren”.
^ Eller “ved din krybbe”.
^ Eller “pløje”.
^ Bogst.: “ladet hende glemme visdom”.
^ Bogst.: “den drager ud for at møde våben”.
^ Bogst.: “opsluger den jorden”.
^ Eller muligvis: “den tror ikke at”.
^ Bogst.: “tanden af en klippe”.
