Job 6:1-30
6 Så svarede Job:
2 “Jeg ville ønske at min desperation+ kunne vejesog lægges på vægtskåle sammen med min elendighed,
3 for den er tungere end havets sand,og derfor er jeg kommet til at sige noget tankeløst!*+
4 Pile fra Den Almægtige har gennemboret mig,og deres gift trænger ind i mit sind;+Gud har sendt en hær af ulykker imod mig.
5 Skryder et vildæsel+ hvis det har græs,eller brøler en okse hvis den har foder?
6 Vil man ikke komme salt på mad der mangler smag?Smager katostens saft af noget?
7 Jeg har nægtet at røre ved den slags.
Det gør mig dårlig som fordærvet mad.
8 Bare min bøn ville blive opfyldtog Gud ville indfri mit ønske!
9 Bare Gud ville knuse mig,række sin hånd ud og gøre det af med mig!+
10 Selv dét ville trøste mig.
Jeg ville springe af glæde trods mine konstante smerter,for jeg har ikke fornægtet Den Helliges ord.+
11 Er jeg stærk nok til at blive ved med at vente?+
Og kan jeg se frem til noget som er værd at leve videre for?
12 Er jeg stærk som en klippe?
Er min krop lavet af kobber?
13 Kan jeg på nogen måde hjælpe mig selvnår alle mine midler er taget fra mig?
14 Den der nægter at vise sit medmenneske loyal kærlighed,+vil også holde op med at vise ærefrygt for Den Almægtige.+
15 Mine egne brødre har været lige så upålidelige+ som en vinterbæk,som vandet i vinterbækkene der tørrer ud.
16 De er mørke af is,og den smeltende sne forsvinder i dem.
17 Men på et tidspunkt holder vandet op med at løbe;når vejret bliver varmt, tørrer bækkene ud.
18 De ændrer retning,flyder ud i ørkenen og er væk.
19 Karavanerne fra Tema+ søger efter dem,de rejsende fra Saba*+ venter på dem,
20 men deres tillid har været forgæves;de kommer hen til stedet, kun for at blive skuffede.
21 Det er sådan I er blevet for mig;+I har set mine frygtelige ulykker, og I er bange.+
22 Har jeg sagt: ‘Giv mig noget’
eller bedt om at få noget af jeres formue?
23 Har jeg bedt jer om at redde mig fra en fjendeeller at befri* mig for undertrykkere?
24 Belær mig, så vil jeg tie stille;+hjælp mig til at forstå hvad jeg har gjort forkert.
25 Ærlige ord gør ikke ondt!+
Men hvad gavn gør jeres bebrejdelser?+
26 Vil I bebrejde mig for mine ord,en fortvivlet mands udtalelser,+ der bare blæses væk af vinden?
27 I ville sikkert også kaste lod om en forældreløs+og sælge* jeres egen ven!+
28 Så vend jer om og se på mig!Jeg ville ikke lyve jer lige op i ansigtet.
29 Tænk over tingene igen – og fejlbedøm mig ikke –ja, overvej sagen på ny, for jeg er lige så retfærdig som før.
30 Er jeg uretfærdig i det jeg siger?
Mon ikke min gane kan smage om noget er forkert?
Fodnoter
^ Eller “uoverlagt”.
^ Eller “grupper af sabæere på rejse”.
^ Bogst.: “løskøbe”.
^ Eller “købslå om”.
