Jonas 4:1-11
4 Men det var Jonas meget utilfreds med, og han blev rasende.
2 Han bad derfor til Jehova: “Åh, Jehova, var det ikke netop det jeg tænkte da jeg var hjemme i mit eget land? Det var jo derfor jeg først flygtede til Tarshish.+ Jeg vidste jo at du er en medfølende og barmhjertig Gud der ikke hurtigt bliver vred, men er fuld af loyal kærlighed+ og ikke ønsker at bringe ulykke over nogen.
3 Tag nu mit liv, Jehova, for jeg vil hellere dø end leve.”+
4 Jehova spurgte: “Har du grund til at være så vred?”
5 Jonas gik så ud af byen og slog sig ned øst for den. Der lavede han sig en lille hytte, og han satte sig i dens skygge for at se hvad der ville ske med byen.+
6 Jehova Gud fik så en flaskegræskarplante* til at skyde op og kaste skygge over Jonas’ hoved og befri ham for hans dårlige humør. Og Jonas blev meget glad for flaskegræskarplanten.
7 Men da det begyndte at blive lyst næste dag, sendte den sande Gud en orm som angreb flaskegræskarplanten så den visnede.
8 Da solen begyndte at skinne, sendte Gud desuden en gloende varm østenvind, og solens stråler brændte ned på Jonas’ hoved, og han var lige ved at besvime. Han blev ved med at bede om at han måtte dø, og han blev ved med at sige: “Jeg vil hellere dø end leve.”+
9 Gud spurgte Jonas: “Har du grund til at være så vred over det der er sket med flaskegræskarplanten?”+
Han svarede: “Ja, jeg har god grund til at være vred, så vred at jeg har lyst til at dø.”
10 Men Jehova sagde: “Du havde ondt af flaskegræskarplanten, som du ikke havde haft noget arbejde med, og som du ikke havde fået til at gro. Den voksede op i løbet af en nat og gik ud i løbet af en nat.
11 Skulle jeg så ikke have ondt af den store by Nineve,+ hvor der er over 120.000 mennesker som ikke kan kende forskel på rigtigt og forkert,* foruden mange dyr?”+
