Josva 12:1-24

  • De besejrede konger øst for Jordan (1-6)

  • De besejrede konger vest for Jordan (7-24)

12  Og dette er landets konger som israelitterne besejrede, og hvis land de erobrede på den østlige side af Jordan, fra Arnondalen*+ op til Hermonbjerget+ og hele Araba mod øst:+  Sihon,+ amoritternes konge, som boede i Heshbon og herskede over området fra Aroer,+ som lå ved kanten af Arnondalen,*+ ja, helt fra midten af dalen, indtil Jabbokdalen,* grænsen til ammonitterne, altså over halvdelen af Gilead.  Han herskede også over Araba indtil Kinneretsøen*+ mod øst og indtil Arabahavet, Salthavet,* mod øst i retning af Bet-ha-Jeshimot, og mod syd til foden af Pisgas skråninger.+  De tog også det område der tilhørte Og,+ Bashans konge, en af de sidste refaitter.+ Han boede i Ashtarot og Edrei  og herskede over Hermons bjergland, Salka og hele Bashan+ indtil geshuritternes og maakatitternes grænse+ og over halvdelen af Gilead indtil Heshbons+ konges, Sihons, område.  Jehovas tjener Moses og israelitterne besejrede dem,+ hvorefter Jehovas tjener Moses gav deres land til rubenitterne, gaditterne og halvdelen af Manasses stamme.+  Dette er de konger i landet som Josva og israelitterne besejrede på den vestlige side af Jordan, fra Baal-Gad+ i Libanondalen+ og til Halakbjerget,*+ som går op mod Seir.+ Josva gav deres land til Israels stammer efter deres andele,+  i bjerglandet, i Shefela,* i Araba, på skråningerne, i ørkenen og i Negeb*+ – hittitternes, amoritternes,+ kanaanæernes, perizzitternes, hivvitternes og jebusitternes land:+   Jerikos+ konge, én; kongen i Aj,+ der lå ved siden af Betel, én; 10  Jerusalems konge, én; Hebrons+ konge, én; 11  Jarmuts konge, én; Lakishs konge, én; 12  Eglons konge, én; Gezers+ konge, én; 13  Debirs+ konge, én; Geders konge, én; 14  Hormas konge, én; Arads konge, én; 15  Libnas+ konge, én; Adullams konge, én; 16  Makkedas+ konge, én; Betels+ konge, én; 17  Tappuas konge, én; Hefers konge, én; 18  Afeks konge, én; Sarons konge, én; 19  Madons konge, én; Hasors+ konge, én; 20  Shimron-Merons konge, én; Akshafs konge, én; 21  Taanaks konge, én; Megiddos konge, én; 22  Kedeshs konge, én; kongen i Jokneam+ i Karmel, én; 23  kongen i Dor ved Dors skråninger,+ én; Gojims konge i Gilgal, én; 24  Tirsas konge, én; i alt 31 konger.

Fodnoter

Eller “Arnons Wadi”.
Eller “Arnons Wadi”.
Eller “Jabboks Wadi”.
Dvs. Genesaret Sø, eller Galilæas Sø.
Dvs. Det Døde Hav.
Eller “Det Nøgne Bjerg”.
Eller “Lavlandet”.
Eller “Sydlandet”.