Josva 2:1-24
2 Så sendte Josva, Nuns søn, hemmeligt to mænd ud fra Shittim+ som spioner. Han sagde til dem: “Gå over og udforsk landet, især Jeriko.” De tog afsted og kom til et hus hvor der boede en prostitueret som hed Rahab,+ og der blev de.
2 Man fortalte så kongen i Jeriko: “Der er kommet nogle israelitiske mænd herind i nat for at udspionere landet!”
3 Så sendte Jerikos konge bud til Rahab og sagde: “Udlevér de mænd der er kommet, og som opholder sig i dit hus, for de er kommet for at udspionere hele landet.”
4 Men kvinden skjulte de to mænd. Og derefter sagde hun: “Det er rigtigt at mændene kom til mig, men jeg vidste ikke hvor de var fra.
5 Og da det blev mørkt og byporten skulle lukkes, gik mændene. Jeg ved ikke hvor de gik hen, men hvis I skynder jer, kan I nå at indhente dem.”
6 (Hun havde ført dem op på taget og skjult dem mellem nogle hørstængler som hun havde liggende i stakke deroppe).
7 Og kongens mænd satte efter dem i retning af Jordans vadesteder,+ og man lukkede byporten så snart forfølgerne var gået ud.
8 Inden mændene lagde sig til at sove, kom hun op til dem på taget.
9 Hun sagde til dem: “Jeg ved at Jehova vil give jer landet,+ og vi er skrækslagne for jer.+ Alle landets indbyggere har mistet modet på grund af jer,+
10 for vi har hørt hvordan Jehova førte jer gennem Det Røde Hav på tør bund dengang I forlod Egypten,+ og hvad I gjorde ved de to amoritterkonger, Sihon+ og Og,+ som I slog ihjel* på den anden side* af Jordanfloden.
11 Da vi hørte om det, blev vi bange,* og alle har mistet modet* på grund af jer, for Jehova jeres Gud er Gud oppe i himlen og nede på jorden.+
12 Så sværg nu over for mig ved Jehova at I, fordi jeg har vist jer loyal kærlighed, også vil vise min fars husstand loyal kærlighed; og giv mig et tegn på at I vil holde hvad I har lovet.
13 I skal skåne min far og mor, mine brødre og søstre og alle der hører til dem, og I må redde os* fra døden.”+
14 Mændene sagde til hende: “Vi vil give vores liv for jer!* Hvis I lader være med at fortælle om vores mission, vil vi vise jer loyal kærlighed og være trofaste mod jer når Jehova giver os landet.”
15 Så firede hun dem ned med et reb gennem vinduet, for hendes hus stødte op til bymuren. Faktisk boede hun på muren.+
16 Hun sagde til dem: “Gå op i bjergene, og skjul jer der i tre dage så de der forfølger jer, ikke finder jer. Når de er kommet tilbage, kan I gå videre.”
17 Mændene sagde så til hende: “Vi vil kun være bundet af denne ed som du har fået os til at aflægge,+
18 hvis du, når vi kommer ind i landet, binder denne skarlagenrøde snor fast i det vindue som du firede os ned fra. Du skal samle din far, din mor, dine søskende og hele din fars husstand hos dig i huset.+
19 Hvis nogen går ud ad dørene til dit hus og ud i det fri, er det hans egen skyld at han dør,* og vi vil være uden skyld. Men hvis der sker noget med* nogen der bliver hos dig i huset, skal vi stå til ansvar for hans død.*
20 Hvis du derimod røber vores mission,+ vil vi være løst fra den ed som du har fået os til at aflægge.”
21 Hun svarede: “Lad det blive som I har sagt.”
Så sendte hun dem afsted. Og bagefter bandt hun den skarlagenrøde snor fast i vinduet.
22 De gik altså op i bjergene og blev der i tre dage, indtil deres forfølgere vendte tilbage. Forfølgerne havde søgt efter dem på vejene, men havde ikke fundet dem.
23 Så forlod de to mænd bjergområdet og gik over floden og kom til Josva, Nuns søn. De fortalte ham alt hvad de havde oplevet.
24 Derefter sagde de til Josva: “Jehova har overgivet hele landet til os,+ og alle landets indbyggere har mistet modet på grund af os.”+
Fodnoter
^ Eller “viede til udslettelse”. Se Ordforklaring.
^ Dvs. den østlige side.
^ Bogst.: “smeltede vores hjerter”.
^ Bogst.: “og der steg ikke længere ånd op i nogen”.
^ Eller “vores sjæle”.
^ Eller “Vores sjæle vil dø i stedet for jer!”
^ Bogst.: “vil hans blod komme over hans eget hoved”.
^ Eller “hvis der lægges hånd på”.
^ Bogst.: “vil hans blod komme over vores hoved”.
