Josva 24:1-33
24 Josva samlede så alle Israels stammer i Sikem og tilkaldte Israels ældste, dets overhoveder, dommere og embedsmænd,+ og de stod foran den sande Gud.
2 Josva sagde til hele folket: “Sådan siger Jehova, Israels Gud: ‘Det var på den anden side af Floden* at jeres forfædre+ – blandt andre Tera, Abrahams og Nakors far – boede for længe siden,+ og de tjente andre guder.+
3 Så tog jeg jeres forfar Abraham+ fra den anden side af Floden* og lod ham vandre gennem hele Kanaan og gav ham mange efterkommere.+ Jeg gav ham Isak,+
4 og Isak gav jeg Jakob og Esau.+ Senere gav jeg Esau Seirs bjerge,+ og Jakob og hans sønner tog ned til Egypten.+
5 Senere sendte jeg Moses og Aron,+ og jeg ramte Egypten med plager,+ og derefter førte jeg jer ud.
6 Da jeg førte jeres fædre ud af Egypten+ og I kom til havet, satte egypterne efter jeres fædre med stridsvogne og rytteri helt til Det Røde Hav.+
7 De råbte til Jehova,+ og han lagde et mørke mellem jer og egypterne og dækkede dem med havet.+ Med egne øjne så I hvad jeg gjorde i Egypten.+ I boede så i ørkenen i mange år.*+
8 Og jeg førte jer til landet som tilhørte amoritterne der boede på den anden side* af Jordan, og de kæmpede mod jer.+ Men jeg overgav dem til jer så I kunne indtage deres land, og jeg udslettede dem foran jer.+
9 Balak, Sippors søn og Moabs konge, kæmpede mod Israel. Og han tilkaldte Bileam, Beors søn, for at han skulle forbande jer.+
10 Men jeg ville ikke høre på Bileam.+ Så han velsignede jer gang på gang,+ og jeg befriede jer fra ham.+
11 Derefter gik I over Jordan+ og kom til Jeriko.+ Og Jerikos ledere,* amoritterne, perizzitterne, kanaanæerne, hittitterne, girgashitterne, hivvitterne og jebusitterne kæmpede mod jer; men jeg overgav dem til jer.+
12 Så sendte jeg en følelse af afmagt* foran jer, og den drev dem bort foran jer,+ som det var tilfældet med de to amoritterkonger. Det var ikke dit sværd eller din bue der gjorde det.+
13 På den måde gav jeg jer et land som I ikke havde slidt for, og byer som I ikke havde bygget,+ og I bosatte jer i dem. I spiser af vingårde og olivenlunde som I ikke har plantet.’+
14 Frygt derfor Jehova og tjen ham trofast* og med et helt hjerte,*+ og fjern de guder som jeres forfædre tjente på den anden side af Floden* og i Egypten,+ og tjen Jehova.
15 Men hvis I ikke synes om at tjene Jehova, så vælg selv i dag hvem I vil tjene:+ enten de guder som jeres forfædre tjente på den anden side af Floden,*+ eller amoritternes guder, i hvis land I nu bor.+ Men jeg og min familie, vi vil tjene Jehova.”
16 Folket svarede: “Vi kunne aldrig finde på at forlade Jehova og tjene andre guder.
17 Det er jo Jehova vores Gud der førte os og vores fædre ud af Egypten,+ befriede os fra slaveriet+ og gjorde store mirakler* for øjnene af os.+ Han beskyttede os under hele vores vandring og blandt alle folkeslagene i de lande vi gik igennem.+
18 Jehova fordrev alle de folk der boede i landet før os, deriblandt amoritterne. Vi vil derfor også tjene Jehova, for han er vores Gud.”
19 Så sagde Josva til folket: “Kan I virkelig tjene Jehova? Han er jo en hellig Gud;+ han er en Gud der kræver at man kun tilbeder ham.*+ Han vil ikke tilgive jeres overtrædelser* og jeres synder.+
20 Hvis I forlader Jehova og tjener fremmede guder, vil han vende sig imod jer og gøre det af med jer, selvom han tidligere har gjort godt mod jer.”+
21 Men folket sagde til Josva: “Det er Jehova vi vil tjene!”+
22 Josva sagde så til folket: “I er selv vidner på at I af egen fri vilje har valgt at tjene Jehova.”+ Til det sagde de: “Det er vi vidner på.”
23 “Så fjern de fremmede guder der er iblandt jer, og vend jeres hjerte mod Jehova, Israels Gud.”
24 Folket sagde så til Josva: “Vi vil tjene Jehova vores Gud, og vi vil adlyde ham!”
25 Den dag indgik Josva en pagt med israelitterne og fastsatte lov og ret for dem i Sikem.
26 Og Josva skrev disse ord i Guds lovbog,+ og han tog en stor sten+ og rejste den under det store træ som står ved Jehovas helligdom.
27 Josva sagde videre til hele folket: “Se! Denne sten vil være et vidne imod os,+ for den har hørt alt hvad Jehova har sagt til os, og hvis I fornægter jeres Gud, vil den være et vidne imod jer.”
28 Og Josva sendte folket bort, hver mand til det område han havde fået som arv.+
29 Efter disse begivenheder døde Jehovas tjener Josva, Nuns søn, 110 år gammel.+
30 Og man begravede ham i det område han havde fået som arv i Timnat-Sera,+ som ligger i Efraims bjergland, nord for Gaashbjerget.
31 Israel fortsatte med at tjene Jehova så længe Josva levede, og så længe alle de ældste der levede længere end ham, var i live, de der kendte til alt det Jehova havde gjort for Israel.+
32 Josefs knogler,+ som israelitterne havde taget med fra Egypten, blev begravet i Sikem på det jordstykke som Jakob havde købt af Hamors, Sikems fars, sønner+ for 100 sølvstykker;+ og det blev Josefs sønners arv.+
33 Også Arons søn Eleazar døde.+ Og man begravede ham på den høj som hans søn Pinehas+ havde fået i Efraims bjergland.
Fodnoter
^ Dvs. Eufrat.
^ Dvs. Eufrat.
^ Bogst.: “dage”.
^ Dvs. den østlige side.
^ Eller muligvis: “jordejere”.
^ Eller muligvis: “panik; skræk”.
^ Dvs. Eufrat.
^ Eller “med integritet”.
^ Eller “i sandhed”.
^ Dvs. Eufrat.
^ Bogst.: “tegn”.
^ Eller “oprør”.
^ Eller “kræver udelt hengivenhed”.
