Josva 4:1-24

  • Sten skal være et mindesmærke (1-24)

4  Så snart hele nationen var kommet over Jordan, sagde Jehova til Josva:  “Tag 12 mænd blandt folket, én mand fra hver stamme,+  og giv dem denne befaling: ‘Løft 12 sten op midt ude i Jordan, fra det sted hvor præsterne* stod stille,+ og bær dem med jer over, og sæt dem der hvor I vil overnatte.’”+  Så kaldte Josva på de 12 mænd som han havde udpeget blandt israelitterne, én mand fra hver stamme,  og Josva sagde til dem: “Gå midt ud i Jordan foran Jehova jeres Guds ark, og løft hver især en sten op på skulderen, en for hver af Israels stammer,  for at de skal være et tegn iblandt jer. Hvis jeres børn* senere spørger: ‘Hvorfor har I sat de sten her?’,+  skal I sige til dem: ‘Fordi vandet i Jordan standsede foran Jehovas pagts ark.+ Da den blev båret over Jordan, standsede vandet i Jordan. Stenene skal altid være et mindesmærke* for Israels folk.’”+  Så gjorde israelitterne som Josva havde befalet. De tog 12 sten op midt ude i Jordan, en for hver stamme i Israel, præcis som Jehova havde givet Josva besked på. De bar dem derover hvor de skulle overnatte, og satte dem der.  Josva rejste også 12 sten midt i Jordan på det sted hvor præsterne der bar pagtens ark, havde stået,+ og stenene er der den dag i dag. 10  Præsterne der bar arken, blev stående midt ude i Jordan indtil alt det Jehova havde befalet Josva at sige til folket, var udført, i harmoni med alt hvad Moses havde befalet Josva. Imens skyndte folket sig over. 11  Så snart hele folket havde krydset floden, bar præsterne Jehovas ark over mens folket så på.+ 12  Og rubenitterne, gaditterne og halvdelen af Manasses stamme var gået over i kampformation+ foran de andre israelitter, sådan som Moses havde sagt at de skulle gøre.+ 13  Omkring 40.000 soldater der var bevæbnede til kamp, gik foran Jehova over til Jerikos ørkensletter. 14  Den dag sørgede Jehova for at Josva vandt alle israelitternes respekt,+ og de havde dyb respekt for* ham så længe han levede, ligesom de havde haft dyb respekt for Moses.+ 15  Jehova sagde nu til Josva: 16  “Befal præsterne der bærer Vidnesbyrdets ark,+ at komme op fra Jordan.” 17  Så befalede Josva præsterne: “Kom op fra Jordan.” 18  Da præsterne der bar Jehovas pagts ark,+ kom op fra Jordan og satte fødderne på bredden, vendte vandet i Jordan tilbage, og floden gik over sine bredder+ som før. 19  Folket krydsede Jordan den tiende dag i den første måned og slog lejr i Gilgal+ ved Jerikos østgrænse. 20  Og de 12 sten som de havde taget op fra Jordan, rejste Josva i Gilgal.+ 21  Så sagde han til israelitterne: “Når jeres børn i fremtiden spørger jer: ‘Hvad betyder de sten?’,+ 22  skal I sige til dem: ‘Israelitterne gik over Jordan på tør bund+ 23  da Jehova jeres Gud udtørrede vandet i Jordan foran dem indtil de var kommet over, ligesom Jehova jeres Gud gjorde med Det Røde Hav dengang han førte os gennem det på tør bund indtil vi var kommet over.+ 24  Det gjorde Jehova for at alle jordens folk skal vide hvor stærk hans hånd er,+ og for at I altid skal frygte Jehova jeres Gud.’”

Fodnoter

Bogst.: “præsternes fødder”.
Bogst.: “sønner”.
Eller “en påmindelse”.
Bogst.: “de frygtede”.