Josva 5:1-15
5 Alle amoritterkongerne+ på den vestlige side* af Jordan og alle kanaanæerkongerne+ ved havet hørte at Jehova havde udtørret vandet i Jordan foran israelitterne indtil de var gået over. Derfor blev de meget bange,*+ og de mistede modet* på grund af israelitterne.+
2 På det tidspunkt sagde Jehova til Josva: “Lav dig nogle flinteknive, og omskær+ Israels mænd igen, for anden gang.”
3 Så lavede Josva nogle flinteknive og omskar Israels mænd ved Gibeat-Haaralot.*+
4 Grunden til at Josva omskar dem, var at alle mænd blandt folket der havde forladt Egypten, alle krigerne,* var døde undervejs i ørkenen.+
5 Alle de mænd der forlod Egypten, var nemlig omskårne, men alle de mænd der blev født undervejs i ørkenen efter at de havde forladt Egypten, var ikke blevet omskåret.
6 Israelitterne havde vandret 40 år+ i ørkenen indtil hele nationen uddøde, det vil sige indtil de krigere der forlod Egypten og ikke adlød Jehova, var døde.+ Jehova havde sværget over for dem at han aldrig ville lade dem se det land+ som Jehova med en ed havde lovet deres forfædre at give os,+ et land der flyder med mælk og honning.+
7 Så førte han deres sønner ind i landet i stedet for dem.+ Det var dem Josva omskar; de var uomskårne fordi man ikke havde omskåret dem undervejs.
8 Da man var færdig med at omskære hele nationen, blev de hvor de var i lejren, indtil de var kommet sig.
9 Så sagde Jehova til Josva: “I dag har jeg fjernet* Egyptens hån fra jer.” Derfor er det sted blevet kaldt Gilgal*+ helt frem til i dag.
10 Israelitterne lå fortsat i lejr ved Gilgal, og de holdt påsken den 14. dag i måneden,+ om aftenen, på Jerikos ørkensletter.
11 Og dagen efter påsken, netop den dag, begyndte de at spise af landets afgrøde – usyrnet brød+ og ristet korn.
12 Den dag, efter at de havde spist af landets afgrøde, holdt mannaen op med at komme; israelitterne fik ikke længere manna,+ men det år begyndte de at spise af det der var høstet i Kanaan.+
13 Mens Josva var i nærheden af Jeriko, kiggede han op og så en mand+ der stod foran ham med et sværd i hånden.+ Josva gik hen til ham og spurgte: “Er du på vores eller på vores fjenders side?”
14 Til det sagde han: “Ingen af delene, men jeg er kommet som fyrste over* Jehovas hær.”+ Josva kastede sig ned med ansigtet mod jorden og sagde med dyb respekt: “Herre, hvad har du at sige til din tjener?”
15 Fyrsten over Jehovas hær sagde: “Tag dine sandaler af, for det sted hvor du står, er helligt.” Og Josva tog dem straks af.+
Fodnoter
^ Bogst.: “siden mod havet”.
^ Bogst.: “smeltede deres hjerter”.
^ Bogst.: “og der var ikke længere ånd i dem”.
^ Betyder “forhudshøjen”.
^ Eller “mændene i den krigsduelige alder”.
^ Bogst.: “bortvæltet”.
^ Betyder “rullen; bortvæltning”.
^ Eller “anfører for”.
