Judas’ Brev 1:1-25
1 Fra Judas, en træl for Jesus Kristus, men en bror til Jakob,+ til de kaldede+ der er elsket af Gud, Faren, og bevaret for Jesus Kristus’ skyld:+
2 Jeg beder om at Guds barmhjertighed, fred og kærlighed må være med jer i stadig højere grad.
3 Mine elskede, jeg var ivrig efter at skrive til jer om den frelse vi har tilfælles,+ men i stedet fandt jeg det nødvendigt at skrive til jer for at opmuntre jer til at kæmpe en hård kamp for den tro+ der én gang for alle er blevet overdraget de hellige.
4 Grunden er at der har sneget sig nogle mennesker ind iblandt jer som for længe siden er blevet dømt af Skrifterne. Det er ugudelige mennesker der bruger Guds ufortjente godhed som undskyldning for en skamløs opførsel,*+ og de fornægter vores eneste ejer og Herre, Jesus Kristus.+
5 Selvom I godt ved det, vil jeg gerne minde jer om at Jehova* reddede sit folk ud af Egypten+ men senere udslettede dem der ikke troede.+
6 Og de engle der ikke blev i den stilling de oprindeligt havde fået tildelt, men forlod deres rette bolig,+ holder han i forvaring med evige lænker i tæt mørke til dommen på den store dag.+
7 Sodoma og Gomorra og de omkringliggende byer, hvor folk kastede sig ud i grov seksuel umoral* og fulgte deres unaturlige fysiske begær,+ står også som et advarende eksempel for os, for de blev dømt og straffet med evig ild.+
8 Alligevel gør disse mennesker det samme: De hengiver sig til drømme, gør kroppen uren, foragter myndighed og taler hånligt om dem som Gud ærer.+
9 Men dengang ærkeenglen+ Mikael+ havde en konflikt med Djævelen og sagde ham imod vedrørende Moses’ lig,+ vovede han ikke at dømme ham med hånende ord,+ men sagde kun: “Måtte Jehova* irettesætte dig.”+
10 Disse mennesker taler til gengæld hånligt om alle de ting de i virkeligheden ikke forstår.+ Og alle de ting de instinktivt forstår, ligesom tankeløse dyr,+ bliver de ved med at ødelægge sig selv med.
11 Det vil ikke gå dem godt, for de har fulgt samme spor som Kain+ og har styrtet sig ud på den samme forkerte kurs som Bileam+ for at opnå fortjeneste, og de er gået til grunde ved at tale på samme oprørske måde+ som Kora!+
12 De er skjulte klippeskær ved jeres kærlighedsmåltider+ når de fester sammen med jer. De er hyrder der uden skam sørger for sig selv,+ skyer der drives omkring af vinden uden at give regn.+ De er træer som står uden frugt i det sene efterår, fuldstændigt døde* og rykket op med rode.
13 De er vilde havbølger der skummer af det de burde skamme sig over.+ De er stjerner der er kommet ud af kurs, og som det dybeste mørke vil opsluge for evigt.+
14 Det var også dem som Enok,+ den syvende i rækken fra Adam, profeterede om da han sagde: “Se! Jehova* kom med sine hellige titusinder*+
15 for at eksekvere dom over alle+ og for at vise at alle de ugudelige var skyldige i alt det ugudelige de havde gjort, og i alt det chokerende som ugudelige syndere havde sagt imod ham.”+
16 Disse mennesker beklager sig konstant+ og er utilfredse med deres lod i livet, alt imens de følger deres egne lyster.+ De praler stort og smigrer andre* for deres egen fordels skyld.+
17 Men I, mine elskede, husk det som vores Herre Jesus Kristus’ apostle tidligere sagde.*
18 De plejede at sige til jer: “I den sidste tid vil der være folk der håner, og som følger deres egne ugudelige lyster.”+
19 Det er dem der skaber splittelse;+ de er dyriske* mennesker uden åndelighed.*
20 Men I, mine elskede, I skal bygge jer selv op med jeres hellige tro som fundament og bede med hellig ånd+
21 for at bevare jer selv i Guds kærlighed+ mens I venter på vores Herre Jesus Kristus’ barmhjertighed som fører til evigt liv.+
22 Der er nogle som tvivler,+ og dem skal I blive ved med at vise barmhjertighed.+
23 Red dem+ ved at rive dem ud af ilden. Der er også andre som I skal blive ved med at vise barmhjertighed – men med frygt, idet I endda hader den klædning der er blevet plettet af deres synd.*+
24 Ham som kan beskytte jer så I ikke snubler, og få jer til at stå uden fejl og mangler+ og med stor glæde foran hans herlighed,
25 den eneste Gud, vores Frelser gennem Jesus Kristus vores Herre, ham tilkommer ære, majestætisk storhed, magt og myndighed i al fortid, nu og i al evighed. Amen.
Fodnoter
^ Eller “fræk (respektløs) opførsel”. Græsk: aselgeia. Se Ordforklaring.
^ Se Ordforklaring.
^ Bogst.: “døde to gange”.
^ Eller “myriader”.
^ Eller “beundrer personligheder”.
^ Eller “forudsagde”.
^ Eller “fysiske”.
^ Bogst.: “ånden”.
^ Bogst.: “af kødet”.