Ifølge Markus 1:1-45
-
Johannes Døber forkynder (1-8)
-
Jesus’ dåb (9-11)
-
Jesus bliver fristet af Satan (12, 13)
-
Jesus begynder at forkynde i Galilæa (14, 15)
-
De første disciple kaldes (16-20)
-
En uren ånd bliver uddrevet (21-28)
-
Jesus helbreder mange i Kapernaum (29-34)
-
Jesus beder på et øde sted (35-39)
-
En spedalsk helbredes (40-45)
1 Her begynder den gode nyhed om Jesus Kristus, Guds Søn:
2 I profeten Esajas’ bog står der skrevet: “(Se, jeg sender mit sendebud foran dig,* og han vil bane vejen for dig).+
3 En stemme råber i ørkenen: ‘Ryd Jehovas* vej! Gør hans veje lige.’”+
4 Johannes Døber var i ørkenen, og han forkyndte for folk at de skulle lade sig døbe som symbol på at de havde angret, så de kunne få deres synder tilgivet.+
5 Så gik folk fra hele Judæas område og alle Jerusalems indbyggere ud til ham. Han døbte* dem i Jordanfloden, og de bekendte åbent deres synder.+
6 Johannes’ tøj var lavet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet.+ Han spiste græshopper og vild honning.+
7 Og han forkyndte: “Efter mig kommer der en som er stærkere end mig, og jeg er ikke engang god nok til at bøje mig ned og løse remmen på hans sandaler.+
8 Jeg har døbt jer med vand, men han vil døbe jer med hellig ånd.”+
9 I de dage kom Jesus fra Nazaret i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordanfloden.+
10 Straks efter at han var kommet op af vandet, så han himlene dele sig og ånden dale ned over sig som en due.+
11 Og der lød en stemme fra himlene: “Du er min Søn, som jeg elsker. Jeg har godkendt dig.”+
12 Og straks tilskyndede ånden ham til at gå ud i ørkenen.
13 Han var så i ørkenen i 40 dage, og der fristede Satan ham.+ Han var blandt de vilde dyr, men englene sørgede for ham.+
14 Efter at Johannes var blevet arresteret, gik Jesus til Galilæa,+ og han forkyndte Guds gode nyhed+
15 og sagde: “Den fastsatte tid er inde, og Guds rige er kommet nær. I skal angre+ og tro på den gode nyhed.”
16 Da han kom gående langs Galilæas Sø, så han Simon og hans bror Andreas+ kaste deres net i søen;+ de var nemlig fiskere.+
17 Jesus sagde til dem: “Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.”+
18 Og straks forlod de nettene og fulgte ham.+
19 Han gik lidt videre og så Zebedæus’ søn Jakob og hans bror Johannes. De sad i deres båd og reparerede deres net,+
20 og med det samme kaldte han på dem. Så efterlod de deres far, Zebedæus, i båden med de lejede folk og gik efter ham.
21 Og de gik ind til Kapernaum.
Så snart det blev sabbat, gik han ind i synagogen og begyndte at undervise.+
22 Og de var helt forbavset over hans måde at undervise på, for han underviste dem som en der havde autoritet, og ikke som de skriftlærde.+
23 Netop på det tidspunkt var der i deres synagoge en mand der var besat af en uren ånd, og han råbte:
24 “Hvad har vi med dig at gøre, Jesus fra Nazaret?+ Er du kommet for at gøre det af med os? Jeg ved godt hvem du er. Du er Guds Hellige!”+
25 Men Jesus beordrede ånden: “Ti stille, og kom ud af ham!”
26 Den urene ånd gav manden et krampeanfald og skreg og kom ud af ham.
27 Alle blev så forbavsede at de begyndte at sige i munden på hinanden: “Hvad er det her? En ny lære! Med myndighed giver han endda de urene ånder ordrer, og de adlyder ham.”
28 Og rygtet om ham blev hurtigt spredt i hele Galilæa.
29 De gik ud af synagogen og hen til Simons og Andreas’ hjem sammen med Jakob og Johannes.+
30 Simons svigermor+ lå syg med feber, og det fortalte de straks Jesus.
31 Han gik så hen til hende, tog hendes hånd og hjalp hende op. Feberen forsvandt, og hun begyndte at sørge for dem.
32 Da det var blevet aften og solen var gået ned, begyndte folk at komme til ham med alle der var syge og dæmonbesatte,+
33 og hele byen havde samlet sig lige uden for døren.
34 Så helbredte han mange der led af forskellige sygdomme,+ og han uddrev mange dæmoner, men han ville ikke lade dæmonerne tale, for de vidste at han var Kristus.*
35 Tidligt om morgenen, mens det stadig var mørkt, stod han op og gik ud til et øde sted, og der begyndte han at bede.+
36 Men Simon og de der var med ham, ledte efter Jesus overalt,
37 og da de fandt ham, sagde de til ham: “Alle leder efter dig.”
38 Men han sagde til dem: “Lad os gå et andet sted hen, til byerne heromkring, så jeg også kan forkynde dér. Det er jo derfor jeg er kommet.”+
39 Og han gik omkring og forkyndte i synagogerne i hele Galilæa og uddrev dæmonerne.+
40 Der kom også en spedalsk hen til ham. Han knælede og bønfaldt ham: “Hvis bare du vil, kan du gøre mig rask.”*+
41 Jesus fik inderligt ondt af ham og rakte hånden frem og rørte ved ham. “Det vil jeg!” sagde han. “Bliv rask.”*+
42 Straks forsvandt spedalskheden fra ham, og han blev rask.
43 Jesus sendte ham straks bort, efter at han klart og tydeligt
44 havde sagt til ham: “Sig ikke noget til nogen, men gå hen og lad præsten undersøge dig, og bring de ofre som Moses har foreskrevet,+ så du kan blive renset og det kan være et vidnesbyrd for dem.”+
45 Men da manden var gået, fortalte han om det overalt så det blev kendt vidt og bredt. Jesus kunne derfor ikke længere åbenlyst gå ind i en by, men han blev ude på øde steder. Alligevel blev folk ved med at komme til ham alle vegne fra.+
Fodnoter
^ Bogst.: “foran dit ansigt”.
^ Eller “dyppede; nedsænkede”.
^ Eller muligvis: “de vidste hvem han var”.
^ Eller “ren”.
^ Eller “ren”.
