Ifølge Markus 15:1-47
15 Straks ved daggry drøftede de øverste præster sagen med de ældste og de skriftlærde, ja, hele Sanhedrinet samledes, og de bandt Jesus og førte ham afsted og overgav ham til Pilatus.+
2 Så spurgte Pilatus ham: “Er du jødernes konge?”+ Som svar sagde han: “Du siger det selv.”+
3 Men de øverste præster kom med mange anklager mod ham.
4 Pilatus gav sig igen til at udspørge ham: “Har du ikke noget at sige?+ Hør alt det de anklager dig for.”+
5 Men Jesus svarede ikke længere, og det undrede Pilatus.+
6 Nu plejede han ved hver højtid at løslade den fange folket bad om.+
7 På det tidspunkt var en mand der hed Barabbas, fængslet sammen med nogle oprørere, som under deres oprør havde begået mord.
8 Folkemængden kom nu op til Pilatus og bad ham om at gøre som han plejede.
9 Han svarede dem: “Vil I have at jeg løslader jødernes konge?”+
10 Pilatus var nemlig klar over at de øverste præster havde overgivet ham fordi de var misundelige.+
11 Men de øverste præster ophidsede folkemængden til at kræve at han i stedet løslod Barabbas.+
12 Igen svarede Pilatus dem og sagde: “Hvad skal jeg så gøre med ham I kalder jødernes konge?”+
13 De råbte igen: “Pælfæst ham!”*+
14 Men Pilatus fortsatte: “Hvorfor? Hvad forkert har han gjort?” Men de råbte bare endnu højere: “Pælfæst ham!”*+
15 Pilatus ønskede at gøre folkemængden tilpas, så han løslod Barabbas. Og han befalede at Jesus skulle piskes+ og føres bort for at blive pælfæstet.+
16 Soldaterne førte ham nu ind i gården, det vil sige ind i statholderens residens, og de sammenkaldte hele hærafdelingen.+
17 De klædte ham i en purpurkappe og flettede en krone af tornede grene og satte den på ham,
18 og de begyndte at råbe: “Vær hilset,* jødernes konge!”+
19 De slog ham også i hovedet med en kæp* og spyttede på ham, og de lagde sig på knæ og bøjede sig* for ham.
20 Til sidst, efter at de havde gjort nar af ham, tog de purpurkappen af ham og gav ham hans egne yderklæder på. Og de førte ham ud for at pælfæste ham.+
21 En forbipasserende, Simon fra Kyrene, far til Alexander og Rufus, der var på vej ind fra landet, pålagde de som tvungen tjeneste at bære hans torturpæl.*+
22 De førte ham så til stedet som bliver kaldt Golgata, der betyder “Hovedskalstedet”.+
23 Her prøvede de at give ham vin blandet med myrra,*+ men han ville ikke tage det.
24 De naglede ham til pælen og fordelte hans yderklæder mellem sig ved at kaste lod om dem for at afgøre hvem der skulle have hvad.+
25 Det var den tredje time* da de naglede ham til pælen.
26 Og indskriften med anklagen mod ham lød: “Jødernes konge.”+
27 Desuden hængte man to røvere på pæle ved siden af ham, den ene til højre for ham og den anden til venstre for ham.+
28 *——
29 Og folk der gik forbi, hånede ham og rystede på hovedet+ og sagde: “Ha! Du som ville rive templet ned og genopbygge det på tre dage,+
30 frels dig selv og kom ned fra pælen.”*
31 De øverste præster og de skriftlærde gjorde også nar af ham og sagde til hinanden: “Andre har han frelst, men sig selv kan han ikke frelse!+
32 Lad nu Kristus, Israels konge, komme ned fra pælen* så vi kan se og tro.”+ Selv de der hang på pæle ved siden af ham, begyndte at håne ham.+
33 Fra den sjette time* til den niende time* blev det mørkt i hele landet.+
34 Omkring den niende time råbte Jesus højt: “Elí, Elí, lamá sabaktáni?”, der betyder: “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”+
35 Og nogle af dem der stod i nærheden, hørte det og sagde: “Hør! Han kalder på Elias.”
36 Men en løb hen, dyppede en svamp i sur vin, satte den på en kæp og lod Jesus drikke af den+ og sagde: “Lad ham være! Lad os se om Elias kommer for at tage ham ned.”
37 Men Jesus udstødte et højt råb og udåndede.+
38 Og forhænget i helligdommen+ blev flænget i to dele fra øverst til nederst.+
39 Da officeren som stod foran ham, så at han udåndede under disse omstændigheder, sagde han: “Dette menneske var virkelig Guds Søn.”+
40 Der var også kvinder som så til på afstand, og blandt dem var Maria Magdalene og Maria, mor til Jakob den Lille og Joses, og desuden Salome,+
41 der plejede at følges med ham og sørge for ham+ når han var i Galilæa, og mange andre kvinder som var kommet op til Jerusalem sammen med ham.
42 Det var allerede sent på eftermiddagen, og desuden var det forberedelsesdag, det vil sige dagen før sabbatten.
43 Derfor kom Josef fra Arimatæa, et respekteret medlem af Rådet,* som også selv ventede på Guds rige. Han tog mod til sig og gik til Pilatus og bad om lov til at begrave Jesus.+
44 Men Pilatus undrede sig over at han allerede kunne være død, så han tilkaldte officeren og spurgte ham om Jesus allerede var død.
45 Og da han havde fået det bekræftet af officeren, lod han Josef få liget.
46 Efter at han havde købt fint linned og taget ham ned, svøbte han ham ind i det fine linned og lagde ham i en grav*+ der var hugget ud i en klippe. Så rullede han en sten for indgangen til graven.+
47 Men Maria Magdalene og Maria, Joses’ mor, blev ved med at holde øje med stedet hvor han var blevet lagt.+
Fodnoter
^ Eller “Henret ham på en pæl!”
^ Eller “Henret ham på en pæl!”
^ Eller “Vi hylder dig”.
^ Eller “rørkæp”.
^ Eller “bøjede sig ærbødigt”.
^ Se Ordforklaring.
^ En blanding med en smertestillende og bedøvende virkning.
^ Dvs. ca. kl. 9.
^ Eller “torturpælen”. Se Ordforklaring.
^ Eller “torturpælen”. Se Ordforklaring.
^ Dvs. ca. kl. 12.
^ Dvs. ca. kl. 15.
^ Eller “Sanhedrinet”.
^ Eller “mindegrav”.
