Ifølge Markus 4:1-41
4 Han begyndte at undervise ved søen igen, og en meget stor folkemængde samlede sig om ham. Så han gik ombord i en båd og sad i den et stykke fra land, og alle de mange mennesker stod inde på bredden, langs søen.+
2 Og han begyndte at lære dem mange ting ved hjælp af lignelser,+ og i sin undervisning sagde han til dem:+
3 “Hør! En landmand gik ud for at så.+
4 Nogle af de korn han såede, faldt langs vejen, og fuglene kom og åd dem.
5 Andre faldt på klippegrund hvor der ikke var ret meget jord, og de skød straks op fordi der kun var et tyndt jordlag.+
6 Men da solen stod højt på himlen, blev de svedet, og de visnede fordi de ikke havde nogen rod.
7 Andre korn faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte dem, og de gav intet udbytte.+
8 Men andre faldt i den gode jord, og de voksede op og begyndte at give udbytte, og de gav 30, 60 og 100 gange så meget som der var blevet sået.”+
9 Så tilføjede han: “Lad den der har ører at høre med, høre efter.”+
10 Da han var alene, begyndte de der var omkring ham sammen med de tolv, at spørge ham ud om lignelserne.+
11 Han sagde til dem: “I har fået betroet Guds riges hellige hemmelighed,+ men for dem udenfor er det hele bare lignelser,+
12 så selvom de ser og ser, vil de ikke forstå, og selvom de hører og hører, vil de ikke få fat i meningen, og de vil heller aldrig vende om og få tilgivelse.”+
13 Desuden sagde han til dem: “I forstår ikke denne lignelse, så hvordan vil I forstå alle de andre lignelser?
14 Det landmanden sår, er ordet.+
15 Nogle er ligesom de korn der faldt langs vejen. Så snart de har hørt budskabet, kommer Satan+ og tager det bort der er blevet sået i dem.+
16 Andre er ligesom de korn der blev sået på klippegrund. Så snart de har hørt budskabet, tager de imod det med glæde.+
17 De lader dog ikke budskabet slå rod i deres hjerte, men fortsætter et stykke tid, og når der så kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, snubler de.
18 Andre igen er ligesom de korn der blev sået mellem tidslerne. Det er dem der har hørt budskabet,+
19 men denne verdens* bekymringer+ og rigdommens bedragende magt+ og lysten+ til alt muligt andet trænger ind og kvæler det, og det bærer ikke frugt.
20 Endelig er de der blev sået i den gode jord, dem der hører ordet og villigt tager imod det og bærer frugt – 30, 60 og 100 gange så meget som der blev sået.”+
21 Han sagde også til dem: “Man tager ikke en olielampe frem for at sætte den under et kar* eller under en seng, vel? Er det ikke for at sætte den på en stander?+
22 For der er intet skjult som ikke vil blive afsløret, og der er intet omhyggeligt gemt som ikke vil komme frem i lyset.+
23 Enhver der har ører at høre med, skal høre efter.”+
24 Desuden sagde han til dem: “Vær opmærksomme på det I hører.+ Det I udmåler til andre, vil I selv få udmålt, ja, I vil få endnu mere.
25 For den der har, vil man give mere,+ men den der ikke har, fra ham vil man endda tage det han har.”+
26 Han sagde også: “Guds rige er ligesom når et menneske tilsår jorden.
27 Han sover om natten og står op når det bliver dag, og kornet spirer og bliver højt – men han ved ikke hvordan.
28 Af sig selv bærer jorden lidt efter lidt frugt, først strå, så aks, til sidst fuld kerne i akset.
29 Men så snart kornet er modent, går han i gang med seglen, for så er det høsttid.”
30 Og han fortsatte: “Hvad kan vi sammenligne Guds rige med, eller hvilken lignelse kan vi forklare det med?
31 Det er som et sennepsfrø, der når det bliver sået, er det mindste af alle frø på jorden.+
32 Men når det er blevet sået, vokser det op og bliver større end alle andre urter og får store grene så himlens fugle kan finde ly i dets skygge.”
33 Med mange af den slags lignelser+ forkyndte han ordet for dem, alt efter hvor meget de var i stand til at forstå.
34 Han talte faktisk ikke til dem uden at bruge lignelser, men når han var alene med sine disciple, forklarede han dem alt.+
35 Om aftenen samme dag sagde han til dem: “Lad os tage over til den anden bred.”+
36 Efter at de havde sendt folkemængden afsted, tog de ham med i båden, og andre både fulgte med.+
37 Så blev det pludselig et voldsomt stormvejr. Bølgerne blev ved med at slå ind over båden, og den var lige ved at blive fyldt med vand.+
38 Men han lå i agterstavnen og sov på en pude.* Så de vækkede ham og sagde: “Lærer, kan du ikke se at vi er ved at gå under?”
39 Han rejste sig og råbte ad vinden og sagde til søen: “Stille! Fald til ro!”+ Og vinden lagde sig, og der blev helt stille.
40 Så sagde han til dem: “Hvorfor er I så bange? Har I stadig ingen tro?”
41 Men de var grebet af en usædvanlig frygt og sagde til hinanden: “Hvem er det menneske egentlig? Selv vinden og søen adlyder ham.”+
Fodnoter
^ Eller “tidsalders”. Se Ordforklaring: “Verdensordning”.
^ Eller “målekar”.
^ Eller “hynde”.
