Mika 7:1-20

  • Den dårlige moralske tilstand i Israel (1-6)

    • Fjender i ens egen familie (6)

  • “Jeg er indstillet på at vente” (7)

  • Guds folk får oprejsning (8-13)

  • Mika beder til Gud og lovpriser ham (14-20)

    • Jehovas svar (15-17)

    • ‘Hvem er en Gud som Jehova?’ (18)

7  Ak! Jeg er som en sulten mand der,efter at frugthøsten er forbiog indsamlingen efter vinhøsten er overstået,ikke finder en eneste drueklase at spiseeller en tidlig figen som jeg har lyst til.   Den loyale er forsvundet fra jordens flade;der er ingen hæderlige tilbage blandt menneskene.+ De ligger alle på lur for at udgyde blod.+ Enhver jager sin egen bror med et net.   Deres hænder er dygtige til at gøre det onde;+fyrsten stiller krav,dommeren vil have betaling,+den prominente bekendtgør hvad han vil have,+og sådan lægger de onde planer sammen.*   Den bedste af dem er som torne,den mest hæderlige af dem er værre end en tjørnehæk. Men den dag dine vagtposter har talt om, regnskabets dag, vil komme,+og så vil de blive grebet af panik.+   Tro ikke på dem du omgås,stol ikke på din nære ven.+ Pas på hvad du siger til den der ligger i dine arme,   for en søn foragter sin far,en datter sætter sig op imod sin mor,+og en svigerdatter imod sin svigermor;+en mand vil få fjender i sin egen familie.*+   Men jeg vil blive ved med at spejde efter Jehova.+ Jeg er indstillet på at vente* på min Gud, som frelser mig.+ Min Gud vil høre mig.+   Du min fjende,* fryd dig ikke over mig. Jeg er faldet, men jeg vil rejse mig op;jeg bor i mørket, men Jehova vil være mit lys.   Jeg vil bære Jehovas vrede– for jeg har syndet mod ham+indtil han forsvarer min sag og skaffer mig retfærdighed. Han vil føre mig ud i lyset;jeg vil få hans retfærdighed at se. 10  Min fjende vil også se det,og ydmygelse vil komme over hende der sagde til mig: “Hvor er Jehova din Gud?”+ Mine øjne vil se hende når hun bliver som gadens snavs der trædes på. 11  Det bliver en dag hvor dine stenmure bliver bygget op. Den dag vil grænserne blive udvidet.* 12  Den dag vil man komme til dighelt fra Assyrien og fra Egyptens byer,fra Egypten og helt til Floden,*fra hav til hav og fra bjerg til bjerg.+ 13  Og landet vil blive øde på grund af sine indbyggere,på grund af det de har gjort.* 14  Gud, vogt dit folk med din hyrdestav, den fåreflok der er din arv,+den der levede for sig selv i en skov, midt i en frugthave. Lad den græsse i Bashan og Gilead+ ligesom i gamle dage. 15  “Ligesom dengang I gik ud af Egypten,vil jeg igen lade jer se vidunderlige ting.+ 16  Nationer vil komme til at se det og blive ydmyget til trods for deres styrke.+ De vil lægge hånden over munden;deres ører vil blive døve. 17  De vil slikke støv som slanger.+ Som jordens krybdyr vil de komme rystende frem fra deres tilholdssteder. Rædselsslagne vil de komme til Gud, Jehova,og de vil frygte dig.”+ 18  Hvem er en Gud som dig?Du tilgiver synd og ser bort fra overtrædelser+ hos dem der er tilbage af dit folk.+ Du holder ikke fast ved din vrede til evig tid,for du elsker loyal kærlighed.+ 19  Du vil igen vise os barmhjertighed,+ du vil vinde over* vores overtrædelser. Du vil kaste alle vores synder ned i havets dyb.+ 20  Du vil vise dig trofast over for Jakob,vise Abraham loyal kærlighed,sådan som du sværgede over for vores forfædre i gamle dage.+

Fodnoter

Bogst.: “og de væver det sammen”.
Eller “husstand”.
Eller “Jeg vil vente tålmodigt”.
På hebraisk er ordet for “fjende” her i hunkøn.
Eller muligvis: “vil forordningen være langt borte”.
Dvs. Eufrat.
Bogst.: “på grund af deres gerningers frugt”.
Eller “nedtræde; nedkæmpe”.