Ordsprogene 12:1-28

  • Den der hader vejledning, er ikke fornuftig (1)

  • “Tankeløse ord er som sværdhug” (18)

  • At fremme freden giver glæde (20)

  • Jehova hader læber der lyver (22)

  • Bekymring tynger hjertet (25)

12  Den der elsker retledning, elsker at blive klogere;+den der hader vejledning, er ikke fornuftig.+   Et godt menneske opnår Jehovas godkendelse,men den der finder på ondskabsfulde intriger, bliver fordømt af Ham.+   Ingen kan opnå tryghed ved at gøre noget ondt,+men de retfærdiges rødder vil aldrig blive rykket op.   En dygtig hustru er en krone for sin ægtemand,+men en hustru der opfører sig upassende, er som råddenskab i hans knogler.+   Gode menneskers tanker er retfærdige,men de ondes råd er vildledende.   De ondes ord er som et dødeligt bagholdsangreb,*+men gode menneskers ord virker livreddende.+   Når de onde bliver styrtet, er de borte,men de retfærdiges hus bliver stående.+   En mand roses for sine kloge ord,+men den der har et fordærvet hjerte, vil blive behandlet med foragt.+   Det er bedre at have lav status og dog have en tjenerend at prale og ikke engang have mad på bordet.*+ 10  Den retfærdige tager sig godt af sine husdyr,+men den onde er grusom selv når han viser medfølelse. 11  Den der passer og plejer sin jord, vil få nok at spise,+men den der har travlt med noget ligegyldigt, mangler sund fornuft.* 12  Den onde misunder andre onde det de har skaffet sig,men den retfærdige har dybe rødder og vil bære frugt. 13  Den onde bliver indfanget af sine egne onde ord,+men den retfærdige kommer ikke i vanskeligheder. 14  En mands tale* kan bære frugt så han bliver mættet med noget godt,+og hans hænders arbejde vil belønne ham. 15  Den tåbelige mener selv at han gør det rigtige,+men den fornuftige tager imod råd.+ 16  Den ufornuftige giver straks* udtryk for sin irritation,+men den der tænker sig om, ser gennem fingre med* en fornærmelse. 17  Et pålideligt vidne siger sandheden,*men et falsk vidne fører andre bag lyset. 18  Tankeløse ord er som sværdhug,men den kloges tunge virker helbredende.+ 19  Læber der taler sandt, vil vare evigt,+men en tunge der lyver, varer kun et øjeblik.+ 20  De der planlægger noget ondt, har et hjerte fyldt med bedrag,men de der fremmer freden,* er fyldt med glæde.+ 21  Intet ondt rammer den retfærdige,+men de onde vil blive ramt af mange ulykker.+ 22  Jehova hader læber der lyver,+men han glæder sig over mennesker der handler pålideligt. 23  En der er klog, afslører ikke hvor meget han ved,men den tåbelige råber op og viser hvor dum han er.+ 24  Det er de flittiges hånd der skal herske,+men dovne hænder bliver sat til tvangsarbejde.+ 25  Bekymring tynger en mands hjerte,*+men gode ord opmuntrer det.+ 26  Den retfærdige undersøger de græsgange hvor han søger hen,men den vej de onde følger, fører dem på vildspor. 27  Den dovne gider ikke at jage sit bytte;+flid er et værdifuldt aktiv for en mand. 28  Retfærdighedens sti fører til livet,+langs denne sti er der ingen død.

Fodnoter

Bogst.: “ligger på lur efter blod”.
Bogst.: “have brød”.
Bogst.: “mangler hjerte”.
Bogst.: “mund”.
Eller “samme dag”.
Bogst.: “dækker over”.
Bogst.: “det der er retfærdigt”.
Bogst.: “råder til fred”.
Eller “gør en mand deprimeret”.