Ordsprogene 17:1-28

  • Gengæld ikke godt med ondt (13)

  • Forsvind før kampen bryder løs (14)

  • En sand ven viser kærlighed til hver en tid (17)

  • “Et glad hjerte er god medicin” (22)

  • En mand med dømmekraft holder sine ord tilbage (27)

17  Et stykke tørt brød som man får et sted hvor der er fred,+er bedre end et hus hvor der er festmåltid* men også skænderier.+   En klog tjener kommer til at herske over en søn der opfører sig vanærende;han vil få del i arven som en af brødrene.   Smeltediglen er til sølv, og ovnen til guld,+men Jehova undersøger hjerter.+   Et ondt menneske hører på snak der sårer andre,og den upålidelige lytter til ondskabsfuld tale.+   Den der gør nar af den fattige, krænker hans Skaber,+og den der fryder sig over andres ulykke, undgår ikke at blive straffet.+   Børnebørn* er en krone for de ældre,og fædre* er deres sønners* stolthed.   Man forventer ikke gode og kloge* ord fra en der er tåbelig.+ Endnu mindre forventer man løgnagtig tale fra en hersker!*+   En gave er som en ædelsten* for den der har den;+uanset hvor han går hen, vil den bane vejen for ham.+   Den der tilgiver* et fejltrin, søger kærlighed,+men den der bliver ved med at snakke om en sag, skiller nære venner.+ 10  Den fornuftige lærer mere af en irettesættelse+end den tåbelige lærer af hundrede slag.+ 11  En ond mand er altid i opposition,men han vil blive straffet af en udsending der ikke vil skåne ham.+ 12  Hellere møde en hunbjørn der lige har mistet sine unger,end møde en tåbelig person i al hans dumhed.+ 13  Hvis man gengælder godt med ondt,vil det onde aldrig forlade ens hus.+ 14  At indlede et skænderi er som at åbne en sluse;*forsvind før kampen bryder løs.+ 15  Den der frikender den onde, og den der fordømmer den retfærdige+– Jehova afskyr dem begge. 16  Hvad nytter det at en der er dum, har midlerne til at skaffe sig visdom,når hans hjerte ikke er modtageligt?*+ 17  En sand ven viser kærlighed til hver en tid;+han er en bror som er født til at hjælpe i svære tider.+ 18  En mand der mangler sund fornuft,* giver håndslag og siger jatil at stille sikkerhed* i vidners nærvær.+ 19  Den der elsker diskussioner, elsker overtrædelse.+ Den der gør sin indgangsport høj, opsøger ulykken.+ 20  Den der har falskhed i hjertet, vil ikke opleve fremgang,*+og den der bedrager andre med sin tale, vil blive ramt af ulykke. 21  Den der bliver far til et tåbeligt barn, vil få sorger,og den far hvis barn mangler al sund fornuft, har ingen glæde.+ 22  Et glad hjerte er god medicin,*+men den der føler sig sønderknust, bliver tappet for energi.*+ 23  En ond mand tager hemmeligt imod bestikkelse*for at påvirke rettens gang.+ 24  Den fornuftige holder altid blikket rettet mod visdommen,men tåbens øjne spejder hele jorden rundt.+ 25  En ufornuftig søn giver sin far sorgerog bedrøver* sin mor, der fødte ham.+ 26  Det er forkert at straffe* den retfærdige,og det er ikke i orden at slå hæderlige folk. 27  En klog mand holder sine ord tilbage,+og en mand med dømmekraft bevarer roen.*+ 28  Selv en ubegavet mand bliver betragtet som klog hvis han tier stille,og den der holder sine læber lukket, bliver anset for vis.

Fodnoter

Bogst.: “slagtofre”.
Eller “Sønnesønner”.
Eller “forældre”.
Eller “børns”.
Eller “den ædle”.
Eller “retskafne; fine”.
Eller “er en sten der skaber velvilje”.
Bogst.: “dækker over”.
Eller “slå hul på en dæmning”. Bogst.: “lade vand fosse ud”.
Eller “når han mangler sund fornuft”.
Bogst.: “mangler hjerte”.
Eller “kautionere”.
Bogst.: “finde det gode”.
Eller “virker helbredende”.
Eller “får udtørrede knogler”.
Eller “tager bestikkelse fra brystfolden”.
Bogst.: “er til bitter sorg for”.
Eller “kræve bøde af”.
Bogst.: “er kølig af ånd”.