Ordsprogene 18:1-24

  • At isolere sig er selvisk og uklogt (1)

  • Jehovas navn er et stærkt tårn (10)

  • Velstand er kun en beskyttelse i fantasien (11)

  • Klogt at lytte til begge sider af en sag (17)

  • En ven er mere trofast end en bror (24)

18  Den der isolerer sig, er kun optaget af sine egne ønsker;han forkaster* al praktisk visdom.   Den tåbelige er ikke interesseret i at få indsigt;han vil hellere komme frem med det han selv har i hjertet.+   Når der kommer et ondt menneske, kommer der også foragt,og sammen med vanære er der skam.+   Ordene i en mands mund er som dybe vande.+ Visdommens kilde er en rislende bæk.   Det er både forkert at tage parti for den onde+og at behandle den retfærdige uretfærdigt.+   Den dummes snak fører til skænderier,+og hans mund indbyder til at man slår ham.+   Den tåbeliges mund bliver hans ruin,+og hans læber er til fare for hans liv.   En bagtalers ord er som lækkerbiskner;*+de bliver slugt og glider lige ned i maven.+   Den der er doven med sit arbejde,er bror til den der ødelægger.+ 10  Jehovas navn er et stærkt tårn;+den retfærdige løber derind og bliver beskyttet.*+ 11  Den riges velstand er hans befæstede by;i hans fantasi er den som en mur der beskytter ham.+ 12  Før et nederlag er der stolthed i en mands hjerte,+men før ære er der ydmyghed.+ 13  En der udtaler sig i en sag før han hører alle kendsgerninger,er tåbelig og vil blive ydmyget.+ 14  Et menneskes livsmod kan holde det oppe under sygdom,+men hvem kan holde ud hvis modet er slået ned?*+ 15  Den kloges hjerte har lyst til kundskab,+og den vises øre lytter efter kundskab. 16  En mands gave baner vejen for ham;+den giver ham adgang til betydningsfulde mennesker. 17  Den første der fremfører en sag, ser ud til at have ret+– indtil den anden part kommer og krydsforhører ham.*+ 18  Lodkastning standser diskussioner+og afgør en sag mellem* stærke modstandere. 19  En bror der føler sig krænket, er sværere at overvinde end en befæstet by,+og nogle diskussioner er lige så fastlåste som porten til en fæstning.+ 20  En mands tale* kan bære frugt så hans mave bliver fyldt;+han bliver mættet af den afgrøde hans læber frembringer. 21  Både død og liv er i tungens magt;+de der elsker at bruge tungen, kommer til at spise dens frugt.+ 22  Den der finder en god kone, finder noget godt,+og han får Jehovas godkendelse.*+ 23  Den fattige beder beskedent om hjælp,men den rige svarer ham hårdt. 24  Venner kan være parate til at ødelægge hinanden,+men en ven kan også være mere trofast end en bror.+

Fodnoter

Eller “foragter”.
Eller “som noget man sluger grådigt”.
Bogst.: “bliver løftet op”, dvs. uden for rækkevidde, i sikkerhed.
Eller “udholde fuldstændig håbløshed”.
Eller “forhører ham nøjere”.
Bogst.: “og skiller”.
Bogst.: “mund”.
Eller “velvilje”.