Til romerne 1:1-32
1 Fra Paulus, en træl for Kristus Jesus, kaldet til at være apostel og udnævnt til at forkynde Guds gode nyhed.+
2 Denne gode nyhed har Gud på forhånd givet løfte om gennem sine profeter i De Hellige Skrifter.
3 Det er nyheden om hans Søn. Fysisk set var han en efterkommer af David,+
4 men da han blev oprejst fra de døde,+ blev det gennem hellighedens ånd magtfuldt slået fast at han var Guds Søn+ – ja, Jesus Kristus, vores Herre.
5 Gennem ham har vi* modtaget ufortjent godhed og fået opgaven som apostel+ for at hjælpe mennesker fra alle nationer+ til at få tro og blive lydige, til ære for hans navn.
6 Blandt disse nationer er også I blevet kaldet til at tilhøre Jesus Kristus.
7 Til alle Guds elskede der er i Rom, og som er kaldet til at være hellige:
Jeg ønsker jer ufortjent godhed og fred fra Gud, vores Far, og fra Herren Jesus Kristus.
8 Det første jeg vil sige, er at jeg takker min Gud gennem Jesus Kristus for jer alle sammen, for der bliver talt om jeres tro i hele verden.
9 Ja, Gud, som jeg helhjertet* yder hellig tjeneste ved at gøre den gode nyhed om hans Søn kendt, er mit vidne på at jeg konstant nævner jer i mine bønner.+
10 Jeg beder om at det nu endelig må lykkes mig at komme til jer, hvis det overhovedet er muligt, og hvis det er Guds vilje.
11 Jeg længes nemlig efter at se jer, så jeg kan give jer en åndelig gave og I kan blive styrket,
12 eller rettere sagt: for at vi kan opmuntre hinanden+ ved vores tro, både jeres og min.
13 Brødre, I skal vide at jeg mange gange har haft planer om at komme til jer, men indtil nu er jeg blevet forhindret i det. Jeg ville nemlig gerne have at mit arbejde også skulle bære frugt hos jer, ligesom det har gjort blandt de andre nationer.
14 Jeg er forpligtet over for både grækere og udlændinge,* over for både kloge og uvidende.
15 Derfor er jeg ivrig efter også at forkynde den gode nyhed for jer der bor i Rom.+
16 Jeg skammer mig ikke over den gode nyhed,+ for den er det stærke redskab Gud bruger til at frelse alle der har tro,+ først jøderne+ og derefter også grækerne.+
17 Gennem den bliver Guds retfærdighed åbenbaret når man har tro, og det styrker troen.+ Der står jo skrevet: “Men den retfærdige vil leve som følge af sin tro.”+
18 Guds vrede+ bliver jo åbenbaret fra himlen over al den ugudelighed og uretfærdighed der findes hos mennesker som undertrykker sandheden+ ved hjælp af uretfærdige metoder.
19 Det man kan vide om Gud, er nemlig åbenlyst for dem, for Gud har gjort det kendt for dem.+
20 Lige fra verdens skabelse har man tydeligt kunnet se hans usynlige egenskaber, ja, hans evige kraft+ og hans guddommelighed,+ for de kan opfattes gennem de ting der er skabt.+ Derfor har man ikke nogen undskyldning.
21 Selvom folk altså kendte Gud, ærede de ham ikke som Gud, og de takkede ham heller ikke, men de blev tomhjernede i deres ræsonnementer, og deres ufølsomme hjerter blev formørket.+
22 De gav sig ud for at være kloge, men blev tåbelige
23 og udskiftede den uforgængelige Gud og hans herlighed med billeder der forestillede forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr.+
24 Derfor overlod Gud dem til de urene handlinger de længtes efter i deres hjerte, sådan at det de foretog sig, nedværdigede deres kroppe.
25 De udskiftede sandheden fra Gud med løgnen og ærede* og tjente* det skabte i stedet for Skaberen, der skal lovprises for evigt. Amen.
26 Det var grunden til at Gud overgav dem til deres nedværdigende seksuelle lidenskaber+ – ja, kvinderne iblandt dem byttede det naturlige seksuelle samvær ud med noget som er i strid med naturen,+
27 og mændene holdt op med at have naturligt seksuelt samvær med kvinder. De blev optændt af et voldsomt begær efter hinanden. Ja, mænd foretog sig frastødende ting sammen med andre mænd+ og kom til at mærke den fulde straf som de fortjente* for deres synd.+
28 Fordi de ikke brød sig om at lære Gud rigtigt at kende,* lod han dem blive i en mental tilstand han ikke bryder sig om, så de gjorde ting der er forkastelige.+
29 Og de er helt igennem uretfærdige,+ onde, grådige,+ fordærvede, misundelige,+ blodtørstige+ og krigeriske. De er fulde af bedrag+ og ondskabsfulde tanker.+ De løber med sladder,
30 bagtaler andre,+ hader Gud, er uforskammede, overlegne og pralende. De finder på alt muligt ondt og er ulydige mod deres forældre.+
31 De har ingen forståelse,+ bryder deres løfter, har ingen naturlig hengivenhed og er ubarmhjertige.
32 Disse mennesker kender udmærket Guds retfærdige lov som siger at de der begår den slags ting, fortjener at dø.+ Og alligevel bliver de ved med at leve på den måde og godkender også andre som gør det.
Fodnoter
^ Eller “jeg”. Her omtaler Paulus åbenbart sig selv i flertal.
^ Bogst.: “med min ånd”.
^ Eller “ikkegrækere”. Bogst.: “barbarer”.
^ Eller “tilbad”.
^ Eller “udførte hellig tjeneste for”.
^ Eller “og fik den fulde løn”.
^ Eller “at anerkende Gud; at holde sig til Gud med nøjagtig kundskab”.
