Til romerne 11:1-36
11 Nu spørger jeg så: Gud har da ikke skubbet sit folk fra sig, har han?+ Nej, slet ikke! Jeg er jo selv israelit, en af Abrahams efterkommere, af Benjamins stamme.
2 Gud har ikke skubbet sit folk, som han oprindeligt anerkendte, fra sig.+ Ved I ikke hvad Skrifterne siger i beretningen om Elias, hvor han anklager Israel i en inderlig bøn til Gud?
3 “Jehova,* de har dræbt dine profeter, de har brudt dine altre ned. Jeg er den eneste der er tilbage, og nu vil de også slå mig* ihjel.”+
4 Men hvad svarede Gud ham? “Jeg har stadig 7.000 mænd der tilhører mig, og som ikke har bøjet knæ for Baal.”+
5 Det samme gør sig gældende i dag: Der er en rest tilbage+ som er blevet udvalgt fordi der er blevet vist den ufortjent godhed.
6 Og når udvælgelsen er sket på grund af ufortjent godhed,+ så er det altså ikke på grund af gerninger.+ Ellers ville den ufortjente godhed jo ikke være ufortjent godhed.
7 Hvad betyder det så? At Israels nation ikke har opnået det den så ivrigt stræber efter. Men nogle udvalgte har opnået det.+ De øvrige af dem fik deres sanser bedøvet,+
8 sådan som der står skrevet: “Gud har ladet dem falde i dyb åndelig søvn+ og givet dem øjne der ikke ser, og ører der ikke hører, helt frem til i dag.”+
9 Og David siger: “Lad deres bord* blive en snare, en fælde, en snublesten og en straf der rammer dem selv.
10 Lad deres øjne blive formørkede så de ikke kan se, og lad dem altid gå med bøjet ryg.”+
11 Så må jeg spørge: Snublede de sådan at de faldt fuldstændigt? Nej, slet ikke! Men deres fejltrin gjorde det muligt for folk fra nationerne at blive frelst, og det ville vække stærke følelser* hos Israel.+
12 Hvis nu Israels fejltrin betyder velsignelser for verden, hvis deres tilbagegang betyder velsignelser for folk fra nationerne,+ hvor meget vil det så ikke betyde når deres fulde antal er nået!
13 Nu vil jeg sige noget til jer der er fra nationerne. Jeg er jo apostel for nationerne,+ og det er en tjeneste jeg sætter højt,*+
14 for jeg vil gerne på en eller anden måde vække jalousi hos mit eget folk og frelse nogle af dem.
15 Ja, hvis det at de blev tilsidesat,+ betyder at verden kan blive forsonet med Gud, vil det at de bliver godkendt, så ikke betyde liv for dem der har været døde?
16 Og hvis den del af en dej der tages som den første afgrøde, er hellig, ja, så er hele dejen hellig. Og hvis en rod er hellig, er grenene det også.
17 Men hvis nogle af grenene blev brækket af og du, selvom du var en gren fra et vildt oliventræ, blev podet på sammen med dem og fik del i næringen fra oliventræets rod,
18 så skal du ikke føle dig bedre end* de andre grene. Hvis du føler dig bedre,*+ må du huske at det ikke er dig der bærer roden, men roden der bærer dig.
19 Du vil måske sige: “Der blev jo brækket grene af for at jeg kunne blive podet på.”+
20 Det er rigtigt nok! De blev brækket af fordi de manglede tro,+ og du blev sat ind fordi du havde tro.+ Vær ikke stolt, men pas på!
21 Når Gud ikke har skånet de naturlige grene, vil han heller ikke skåne dig.
22 Læg mærke til at Gud både viser godhed+ og giver straf. Der er straf til dem der faldt fra,+ men dig viser han godhed, hvis du altså bliver i hans godhed – for ellers vil også du blive hugget af.
23 Og hvad de andre angår, så vil de kunne blive podet på igen hvis de holder op med at mangle tro,+ for Gud kan pode dem på igen.
24 Ja, hvis du blev skåret af fra det vilde oliventræ og mod naturens orden blev podet på det ædle oliventræ, så er det jo også klart at de ægte grene kan blive podet tilbage på deres eget oliventræ!
25 Jeg ønsker ikke at I skal være uvidende om denne hellige hemmelighed,+ brødre, så I bliver kloge i egne tanker: Israel har fået sine sanser delvist bedøvet, og sådan vil det være indtil det fulde antal af folk fra nationerne er kommet ind,
26 og på den måde vil hele Israel blive frelst.+ Det er som der står skrevet: “Befrieren* vil komme fra Zion+ og sætte en stopper for de ugudelige handlinger i Jakob.
27 Og når jeg fjerner deres synder,+ indgår jeg en pagt med dem.”+
28 Det er rigtigt at de er fjender af Gud fordi de har forkastet den gode nyhed til gavn for jer. Men på grund af det løfte Gud gav deres forfædre, udvalgte han nogle af dem til at være sine venner.+
29 Gud fortryder det nemlig ikke når han giver nogen en gave eller udvælger dem.
30 I var engang ulydige mod Gud,+ men nu er der blevet vist jer barmhjertighed+ fordi jøderne var ulydige.+
31 Nu er jøderne altså blevet ulydige, og det har ført til at der er blevet vist barmhjertighed mod jer – så der også igen kan blive vist barmhjertighed mod dem.
32 Gud har nemlig spærret alle mennesker inde i ulydighed+ for at kunne vise dem alle barmhjertighed.+
33 Hvor er Gud dog rig på velsignelser! Hvor er hans visdom og indsigt dyb! Hans beslutninger og hans handlinger er så ophøjede at vi ikke forstår dem til fulde!
34 Ja, “hvem har lært Jehovas* sind at kende? Hvem er blevet hans rådgiver?”+
35 Eller “hvem har givet Gud noget først, så han måtte betale ham tilbage?”+
36 Alle ting kommer fra ham, eksisterer i kraft af ham og er til for ham. Ham tilkommer herligheden for evigt. Amen.
Fodnoter
^ Eller “min sjæl”.
^ Dvs. offerbord.
^ Eller “jalousi; nidkærhed”.
^ Eller “ærer”.
^ Eller “praler”.
^ Eller “prale over for”.
^ Eller “Frelseren”.
