Til romerne 16:1-27
16 Jeg vil gerne nævne* vores søster Føbe for jer. Hun er tjener i den menighed der er i Kenkreæ.+
2 Tag imod hende som en trosfælle i Herren på en måde der er de hellige værdig, og giv hende al den hjælp hun har brug for.+ Hun har nemlig selv beskyttet og hjulpet mange, deriblandt mig.
3 Overbring mine hilsner til Priska og Akvila,+ mine medarbejdere i tjenesten for Kristus Jesus,
4 der har sat deres eget liv* på spil for mig,+ og som ikke kun jeg men også alle nationernes menigheder siger tak.
5 Hils også menigheden der forsamles i deres hus.+ Hils min kære Epainetos, som er blandt de første i Asien der blev disciple af Kristus.
6 Hils Maria, der har gjort en flittig indsats for jer.
7 Hils Andronikos og Junias, mine slægtninge+ og medfanger, der er godt kendt af apostlene, og som har været kristne i længere tid end jeg har.
8 Hils Ampliatus, min elskede bror i Herren.
9 Hils Urbanus, vores medarbejder i tjenesten for Kristus, og min kære Stakys.
10 Hils Apelles, der er godkendt af Kristus. Hils dem fra Aristobuls husstand.
11 Hils Herodion, min slægtning. Hils dem fra Narkissos’ husstand der er disciple af Herren.
12 Hils Tryfæna og Tryfosa, kvinder som er flittige i tjenesten for Herren. Hils Persis, vores elskede søster, for hun har arbejdet flittigt for Herren.
13 Hils Rufus, som Herren har udvalgt, og hans mor, som jeg også betragter som min mor.
14 Hils Asynkritos, Flegon, Hermes, Patrobas, Hermas og de brødre der er hos dem.
15 Hils Filologos og Julia, Nereus og hans søster og Olympas og alle de hellige der er hos dem.
16 Hils hinanden med et helligt kys. Alle Kristus’ menigheder sender jer deres hilsner.
17 Brødre, til sidst vil jeg opfordre jer til at holde øje med dem der skaber splittelser og får andre til at snuble ved at undervise i noget der er i modstrid med det I har lært. Undgå dem!+
18 Den slags mennesker er nemlig ikke trælle for vores Herre Kristus, men er trælle af deres eget begær,* og med glatte ord og smiger forfører de hjerterne hos dem der ikke er på vagt.
19 Jeres lydighed mod Gud er blevet bemærket af alle, og det får mig til at glæde mig over jer. Men jeg ønsker at I må have visdom til at gøre det der er godt, og være uskyldige med hensyn til det der er ondt.+
20 Den Gud der giver fred, vil snart knuse Satan+ under jeres fødder. Jeg beder om at vores Herre Jesus’ ufortjente godhed må være med jer.
21 Min medarbejder Timotheus sender jer sine hilsner, og det samme gør mine slægtninge+ Lukius, Jason og Sosipatros.
22 Jeg, Tertius, der har nedskrevet dette brev, sender jer hilsner i Herrens navn.
23 Gajus,+ der er vært for mig og for hele menigheden, sender jer sine hilsner. Erastos, byens regnskabsfører, sender hilsner, og det samme gør hans bror Kvartus.
24 *——
25 Priset være Gud, der kan gøre jer stærke gennem den gode nyhed og det budskab om Jesus Kristus jeg forkynder, og gennem åbenbaringen af den hellige hemmelighed+ der er blevet holdt skjult i lange tider,
26 men som nu er blevet gjort kendt for alle nationerne gennem de profetiske Skrifter fordi den evige Gud har befalet at de skal lære lydighed gennem tro.
27 Ja, Gud, den eneste der er vis,+ skal æres gennem Jesus Kristus for evigt. Amen.